02/09/2026
Kontoret holder forlænget weekend...
Taskerne er pakket, autosvarene er slået til, og nu er vi klar til at bytte kontoret ud med et par dage ude af huset.
Derfor holder Dansk Revision Holbæk & Glostrup lukket resten af ugen.
En firmatur handler for os om at få nogle gode oplevelser sammen – men mindst lige så meget om at styrke det gode samarbejde og fællesskab, vi har i hverdagen.
Når dagene normalt er fyldt med deadlines, møder og opgaver, er det ikke altid, vi får tid til at lære hinanden at kende på tværs af teams og kontorer. Det får vi mulighed for nu.
For vi nemlig tror på, at når vi kender hinanden godt, griner sammen og har gode oplevelser sammen, så bliver vi også endnu bedre til at samarbejde, hjælpe hinanden og være et stærkt hold i hverdagen.
Så nu venter der nogle dage med oplevelser, fællesskab og forhåbentlig masser af grin.
Vi er tilbage på kontoret igen mandag den 7. september – med ny energi og en masse gode historier i bagagen☀️
02/09/2026
🎉 Der er god grund til at fejring på kontoret i Holbæk!
Vi har nemlig flere skønne begivenheder, som fortjener lidt ekstra opmærksomhed ❤️
Joakim rundede de 30 år hen over sommeren – og som om det ikke var nok, kunne han den 1. september også fejre 10-års jubilæum hos Dansk Revision.
Stort tillykke med både det runde hjørne og jubilæet 🇩🇰
🎓 Samtidig kan vi sige stort tillykke til Anders og Miray, som begge har afsluttet deres trainee-forløb.
Og det allerbedste?
Vi får lov til at beholde dem begge 🎊
Anders og Miray fortsætter nemlig hos os på kontoret i Holbæk, og det er vi rigtig glade for.
Stort tillykke til jer alle tre 🥳🥂
09/07/2026
Vi holder sommerferie ☀️
Nu er det blevet tid til, at vi sender vores søde kollegaer på en velfortjent sommerferie og derfor er kontoret lukket i uge 29, 30 og 31 ⛱️
Efter en travl periode med mange spændende opgaver er det tid til at trække stikket, nyde sommeren og lade batterierne op. Vi glæder os til at vende tilbage med fornyet energi - klar til at hjælpe jer igen 🤩
Hvis du har brug for at komme i kontakt med os, er du altid velkommen til at sende en mail til [email protected]. Mailen er stadig "åben", og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe dig.
Vi ønsker alle vores kunder, samarbejdspartnere og følgere en rigtig dejlig sommer og en skøn ferie! 🌞
22/06/2026
Stort tillykke til Anders og Miray! 🇩🇰
I dag har de været oppe og forsvare deres fagprøver – og de bestod begge med et flot resultat 👏
Nu tæller vi ned til den 31. august, hvor de officielt kan kalde sig udlærte.
Vi er samtidig rigtig glade for at kunne fortælle, at vi får lov til at beholde dem begge i virksomheden, når deres elevtid er slut. Det glæder vi os meget til og vi ser frem til fortsat at have dem med på holdet. 😊
Endnu en gang stort tillykke til vores seje unge mennesker 🌟💐
16/04/2026
✨😍🥂
En hjertelig tak til alle vores uforlignelige kolleger, der hver eneste dag kalder Dansk Revision deres arbejdsplads 👏
Vi er i top 10! 🍀
Du ved det måske ikke, men vi har nogle af de allerbedste kolleger, du overhovedet kan ønske dig.
Og det er ikke bare noget, vi går og prøver at bilde folk ind.
Næ nej du, vi er simpelthen nomineret som en af Danmarks bedste arbejdspladser® af Great Place to Work Danmark, og som ekstra drys på toppen, er vi i år i top 10 i vores kategori!
Det er vi vanvittig stolte af, og det skyldes helt og holdent, at vi i Dansk Revision er velsignet med kolleger, der gør sig umage hver evig eneste dag.
Umage med at sikre sjove, hjertevarme arbejdspladser og stærke, faglige fællesskaber, men som også tør tage de svære snakke og gå forrest for at ændre det, der ikke fungerer.
Derfor en hjertelig tak til alle vores uforlignelige kolleger, der hver eneste dag kalder Dansk Revision deres arbejdsplads.
I er virkelig next level nice ❤
26/03/2026
I går havde vores fantastiske personaleforening igen tryllet et arrangement frem – og denne gang stod den på fart, grin og masser af adrenalin 🏁
Vi fik samlet en god flok og satte kursen mod Racehall i Taastrup, hvor der blev givet gas! Pulsen kom op, konkurrence-genet blev vækket, og der var vind i kinderne hele vejen rundt på banen 😄
Det kan altså noget at komme ud af huset sammen og dele oplevelser på tværs 🏎️ Tak til personaleforeningen for endnu et vellykket arrangement – vi glæder os allerede til næste gang - eller næste år 👏
06/03/2026
💜 Sammen gør vi en forskel! 💜
Hos Dansk Revision Holbæk og Glostrup bakker vi selvfølgelig op om . Vi står skulder ved skulder for børn med kræft og deres familier.
Vi støtter Børnecancerfonden og viser, at ingen skal stå alene 🤗
Hvis du vil gøre det samme, kan du donere et valgfrit beløb via MobilePay på 325858
17/02/2026
🎉 Stort tillykke med 10-års jubilæet, Susanne! 🎉
I går fejrede vi en helt særlig kollega, der har været en del af Dansk Revision Holbæk i hele 10 år! 🎉
Susanne har dog haft mange af sine år i vores afdeling i Nykøbing Sjælland, indtil den for nogle år siden blev flyttet til Holbæk. Uanset hvor hun har været, har Susanne altid været en glæde at arbejde sammen med. Du ser altid Susanne med et stort smil og i godt humør, og det deler hun gerne ud af – både i hverdagen og til vores sociale arrangementer.
Susanne er en fantastisk kollega, som er utrolig god til at dele sin viden, især med vores unge trainees. Hun sørger for, at de får et stærkt fundament at stå på, og det betyder rigtig meget for os alle. 🙏
Tak for din dedikation og dit gode humør gennem årene – vi er glade for at have dig som en del af teamet! 🧡
11/02/2026
I dag har vi fejret vores søde kollega, Louise 🎂💐
Louise er en dygtig og engageret medarbejder, der altid byder ind med stor faglighed og god energi. Hun er også en vigtig del af vores stærke personaleforening, og vi er super glade for at have hende med på holdet.
STORT TILLYKKE 🥳 – vi ønsker dig alt det bedste og takker for alle dine smil ✨
05/02/2026
Min uge som praktikant hos Dansk Revision Holbæk
Mit navn er Christopher Damborg, og jeg går til daglig på Handelsgymnasiet Slotshaven som anden-års elev.
Jeg valgte at tage en praktikuge hos Dansk Revision, fordi jeg har en stor interesse i at udvide min viden om mulige fremtidige karrieremuligheder inden for den finansielle verden. Jeg valgte specifikt revisionsbranchen, da jeg har gået med drømmen om at blive revisor, og derfor ville jeg gerne lære mere om, hvad faget indebærer. Det er én ting at høre og læse om revisionsbranchen, men noget helt andet at få et praktisk indblik i, hvordan det egentlig fungerer.
Ugen startede med en karrieredag, som var den første aktivitet, jeg deltog i. Her lærte jeg meget om, hvordan hverdagen ser ud som revisortrainee, men også som færdiguddannet revisor. Jeg fandt ud af, at vejen til at blive revisor er fleksibel, og at Dansk Revision er rigtig gode til at skræddersy individuelle uddannelsesforløb, så man kan tilpasse sin læring efter egne behov og interesser.
De følgende dage lærte jeg mere om revisionsfaget i praksis, bl.a. hvordan man bogfører i praksis, hvordan IT-systemer spiller en stadig større rolle inden for den finansielle verden, samt at arbejdet som revisor ikke kun handler om tal, men i høj grad også om at opbygge gode relationer – både til kunder og kollegaer. Det har også været utroligt interessant og givende at lære de forskellige afdelinger at kende og få indblik i de mange spændende personligheder, der arbejder hos Dansk Revision.
Jeg vil gerne sige tusind tak til Dansk Revision for at give mig en enormt berigende, lærerig og spændende praktikuge, som jeg aldrig vil glemme.
------------
🤩 Det er 100 % os, der takker, Christopher.
Tak for din nysgerrighed, din interesse, dine mange gode og relevante spørgsmål og din arbejdsånd. Du har haft en meget målrettet tilgang til det at være i praktik.
Vi ønsker dig god fornøjelse de sidste halvandet år på Slotshavens Gymnasium og held og lykke på din videre vej frem 👊