BK Flap

BK Flap

Del

Dette er en side for den hedengangne bowlingklub BK Flap, Holstebro.

03/06/2022

Det er med dyb beklagelse at vi må meddele at Bowlingklubben BK Flap pr. 1. juni 2022 er blevet nedlagt. 😢

Vi takker vores medlemmer og venner/ modstandere i andre klubber for mange gode stunder og spændende kampe gennem de mange år klubben har bestået.

22/05/2022

Sidste kamp i sæsonen blev til en regulær afklapsning af gæsterne (undskyld Viborg) 😆

10 point på kontoen endnu engang og med 112 point sammenlagt for sæsonen ender BK Flap på en FLOT 1. plads og tager dermed guldmedaljerne med hjem. ❤

Tillykke med dem og selvfølgelig også til Bjarne som blev dagens topscorer med 770 kegler.

07/05/2022

Årets anden sidste kamp blev til en flot 10-0 sejr til BK Flap som hjemme tog imod spillerne fra BK Skive.
Med de 10 point på kontoen ligger BK Flap inden den sidste kamp stadig på 1. pladsen i puljen, kun 2 små point foran Morsø BC på 2. pladsen og 8 point foran HBC 2 på 3. pladsen... så alt kan stadig ske inden medaljerne skal fordeles d. 22. maj hvor sidste kamp skal spilles.

Dagens topscorer blev Henrik Borg med 744 kegler

23/04/2022

Årets sidste udekamp med super resultat for BK Flap. 10 point på kontoen blev det til 😀

Dagens topscorer blev Tonni Buchholz med 655.

26/03/2022

Dagens topopgør mellem BK Flap og Morsø BC blev noget af en rutchebanetur for begge hold. Efter de 4 serier var det kun 18 kegler der skildte de to hold... desværre til udeholdets fordel. Med de 4 point på kontoen er BK Flap stadig på 1. pladsen... dog kun 2 point foran Morsø. Så alt kan stadig ske i sæsonens tre sidste kampe.

Michael Jensen blev topscorer med flotte 851 kegler.

06/03/2022

Returopgør mod Skive 2 blev lige lidt for spændende. Inden sidste serie var hjemmeholdet foran med godt 50 kegler så der skulle findes de sidste kræfter og heldige strikes frem... og sørme om ikke heldet var med BK Flap.
Det endte med en 2-8 sejr til BK Flap hvor Tonni Buchholz blev topscorer med 714 kegler.

05/03/2022

Så har vi været i kamp.
Vi har i dag mødt bk skive 2
Det blev til en solid 10-0 sejr.
Topscorer blev Henrik Madsen

Flot spillet drenge💪

I morgen sender vi et helt nyt hold til Skive for igen at møde bk skive 2

23/02/2022

Det udsatte lokalopgør er nu blevet spillet med meget tætte serier, som først blev afgjort i 10. rude.
Da alle kegler var talt sammen endte det med en kneben 4-6 sejr til BK Flap. Aftenens topscorer blev Michael Jensen med 805 kegler.

12/12/2021

En lille 'juletur' til Viborg endte med 10 point til BK Flap.
Topscorer blev Tonni Buchholz med 723 kegler... og tillykke til Mikkel Christensen med hans kampdebut. Flot spillet. 😀

20/11/2021

Efter en lidt skidt start blev det til en 8-2 sejr over gæsterne fra Thisted.
Michael Jensen blev topscorer med 788.

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Holstebro?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Internet side

Adresse


Dominovej 26
Holstebro
7500

Hvad er åbningstiderne?

19:00 - 20:30