17/06/2026
🫶 LOUNGEOMRÅDET - TIL HYGGE OG SAMVÆR 🫶
Vi kommer selvfølgelig primært i boxen for at træne - men hyggen før og efter er altså mindst ligeså vigtig! 🤗
Derfor har vi dedikeret et område af boxen til loungeområde 🌱
Det er her man får talt om alt muligt. Heriblandt:
🫶 hvor træt man er
🫶 hvor meget man håber på der ikke er burpees på programmet i dag
🫶 at man håber på at John ikke kører én helt midt over til team wod
🫶 at børnene var lidt svære at få ud af døren her til morgen
🫶 om de andre også fik tisset lidt i bukserne under sjipning
🫶 om man også kommer med til sommerkonkurrencen
🫶 om man synes vandet er for koldt eller varmt i bruseren
🫶 om man er ok hvis man ser lidt trist ud
Ja, samtalerne er mange. Og det kan foregå med venner og bekendte, men også med nogen man blot lige har været på hold med eller er helt nye i boxen 😊
Alt dét er mindst ligeså vigtigt for boxen og fællesskabet som selve træningen er - og det hjælper nogle bløde hynder og lidt kaffe altid på 😁 ☕️
Hvilke gode snakke har du haft i vores loungeområdet? 🫶
14/06/2026
💥 BOX365 HYROX SIMULATION - 3. OKTOBER I HORSENS 💥
Vær med når vi i Box365 i Horsens igen slår dørene op til en fuld HYROX Simulation - nu med mulighed for at deltage både i Single og i Double kategorien 🥳
Herligheden finder sted lørdag den 3. oktober, og ligesom de to foregående gange garanterer vi en træningsfest uden lige, et fedt og professionelt setup, lækre præmier og en fantastisk stemning! 🎉
Følg begivenheden her på Facebook, hvor du kan læse mere om eventet samt være 100% klar når vi sætter billetterne til salg inden længe! 💥
HYROX Simulation - Box365 Horsens
11/06/2026
☀️🎉 SOMMERKONKURRENCE + SOMMERFEST 2026 🎉☀️
Så er der ikke længe til årets sommerkonkurrence efterfulgt af sommerfesten 🥳
Det er en af årets sjoveste begivenheder i boxen, og vi glæder os sådan til at hygge med vores medlemmer samt instruktører - både til konkurrencen i dagtimerne og til festen om aftenen 🙌
I dagtimerne står den på en hyggelig, social og sjov konkurrence, hvor teams á 3 personer skal igennem forskellige udfordrende og underholdende workouts, hvor fokus er på samarbejde og fællesskab 🤩
Alle kan være med, og der er allerede en del tilmeldt!
Tilmelding foregår via begivenheden i medlemsgruppen på Facebook.
Om aftenen samles vi til god mad og drikke, og lader den gode stemning fortsætte fra dagens strabadser 💪
Tilmelding til denne foregår også via begivenheden i medlemsgruppen, hvor yderligere instrukser fremgår.
Der er snart deadline for tilmelding, så tøv ikke med at få meldt dig til enten konkurrencen, festen eller begge dele 🥳☀️
09/06/2026
💪 SENIORHOLDET I BOX365 💪
Der er masser af gang i boxen om eftermiddagen og aftenen.. men tag ikke fejl af vores formiddagshold, og i særdeleshed af vores Senior hold! 💪
De møder op uge efter uge tirsdag og fredag kl.10-11:15 med Mads ved roret, og de giver den gas, løfter tungere, bevæger sig bedre og arbejder hårdere, end mange ville forvente.
Ingen undskyldninger, ingen brok – bare masser af vilje, godt humør og en imponerende arbejdsmoral 🙌
De beviser hver eneste gang, at alder kun er et tal, og at styrke, energi og fællesskab ikke har nogen udløbsdato. Faktisk er de ret badass 😎
Og som enhver god træning fortjener, bliver den selvfølgelig rundet af med dagens måske vigtigste øvelse: en god kop kaffe og en hyggelig snak sammen ☕❤️
Det er præcis den kombination af hårdt arbejde, grin og fællesskab, der gør vores seniorhold til noget helt særligt. Og vi elsker at have dem som en del af Box365-familien 🫶
04/06/2026
⭐️ NY INSTRUKTØR - ALLAN PROVST ⭐️
Vi kan nu præsentere endnu en udvidelse af staffgruppen i form af Allan - og ham skal I heller ikke snydes for en præsentation af 😁
“Jeg hedder Allan Provst, har 3 store børn og er derudover morfar til en lille Viggo 👶🏼
Jeg bor i Horsens og er ansat som servicekoordinator hos Per Aarsleff.
Jeg har ikke den store erfaring i Crossfit, men stor erfaring i undervisning med styrkeøvelser med kropsvægt, dumbell og kettelbell sammensat med cardiotræning, herunder primært row og bike 🚣🏻♀️🚴🏼
Undervisningen startede med spinning og pump for 24 år siden, og jeg har også haft noget udendørstræning ☀️🍃
Så er glad for det der indeholder cardio og styrke, hvilket findes på flere hold 💪🏼🤗
Det der er mest træls er en tung vægtstang over hovedet 😂 🏋️
Det er bare fedt at kunne formidle øvelser og godt humør til medlemmerne, mens de har en fornemmelse af at være i trygge hænder i for hold til teknik 🤩👍
Jeg starter op fra næste uge med at have Hyrox hver anden onsdag 16:30 🏃🏽”
Sig hej til Allan! 🙋♂️
02/06/2026
💥 HYROX SIMULATION I BOX365 💥
I weekenden stod den endnu en gang på HYROX Simulation i boxen - og vi havde besøg af en masse seje atleter fra forskellige boxe og centre omkring i landet, ligesom der også var en del af vores egne medlemmer, både fra Horsens og Esbjerg, der stillede op på dagen 🤩
Det var en ligeså stor fornøjelse som første gang, og stemningen var som altid i top, og alle på gulvet gav den alt hvad de havde 🔥
Vi endte med et par podiepladser blandt vores egne atleter, idet Allan og Jens snuppede en 2. plads i Mens Open, mens Louise og Michael snuppede 1. pladsen i Mix Double 🥳
Catja og Mia endte lige uden for podiet i Womens Open med en flot 4. plads 🎉
Alle gjorde det sindssygt godt, og igen et særligt tak til de frivillige på dagen - uden dem, ingen konkurrence 🫶
Tak for denne gang - vi ses igen til HYROX Sim i efteråret 😎
28/05/2026
⭐️ NY INSTRUKTØR - ELI SUNDSBØ ⭐️
Vi har fornøjelsen af en stærk udvidelse af vores instruktør trup - nemlig dygtige Eli 🥳
Hermed en præsentation af Eli:
“Jeg hedder Eli og bor her i Horsens med min mand Silas og vores 2 børn, Emma og Tobias🫶🏻
Jeg er født og opvokset i Norge, men har nu boet i Dk i 10 år.
Jeg taler dansk, men hvis du hører et ukendt ord fra mig, så ved du hvorfor😉
Til dagligt arbejder jeg som fysioterapeut i Horsens kommune, og underviser i træning på daglig plan.
Jeg har dyrket crossfit i ca 8 år og nydt hvordan jeg stadig kan udvikle mig - så nu var det også på tide at blive træner i CF-verdenen - i verdens bedste box 🥰
Min favoritøvelse ændrer sig i takt med hvad jeg øver mig på. Lige nu er det BB sn**ch og måske rope climbs, som jeg virkelig har trænet teknik på - så nu føles det bare sjovt at lave, og se fremgang 🏋🏼♀️
Jeg tror egentlig ikke jeg har nogle konkrete øvelser jeg bryder mig mindst om, men jeg mangler endnu at øve teknik på at vende KB , så KB sn**ch og KB Clean n jerk, gør bare ondt i håndleddet altså.. 😅
Jeg kommer til at have Beginners hold hver tirsdag aften kl.19 💪
Glæder mig til vi ses!”
Sig hej til Eli 🙋♀️
22/05/2026
🪖 MURPH - 25. MAJ🪖
Så er det blevet den tid på året, hvor vi skal igennem Murph - den mest legendariske af alle hero workouts 😎💪
“Murph” blev skabt til ære for den amerikanske Navy SEAL Michael Murphy, som mistede livet under en mission i Afghanistan i 2005. Workouten var en af hans favoritter og blev oprindeligt kaldt “Body Armor”.
I dag gennemføres Murph verden over som en hyldest til hans mod, styrke og offervilje 🇺🇸
Det kommer til at ske i vores box mandag den 25. maj, og det vil være på følgende hold:
🪖 WOD
🪖 Beginners
🪖 Girls&Heros
Murph kan for mange virke overvældende, men HUSK!
At alt kan skaleres til den enkelte person, og det kan især give god mening at bryde den op hvis man er nyere i CrossFit verdenen - og måske lade vægtvesten ligge 😉
Timens instruktør vil guide jer igennem Murph og de skaleringsmuligheder der er - både på løb og på øvelserne.
Og så er der bare noget helt specielt ved at lave en så ikonisk workout sammen med en masse andre, som har det præcis ligeså hårdt som dig 😁
Vel mødt på mandag! 🫡🙌
21/05/2026
💚 DFHO // ADO ÅRSDAG & 20 ÅRS JUBILÆUM 💚
I går havde Louise og John trukket i andet end sportstøj, da den stod på årsdag og 20 års jubilæum for ADO, tidligere kendt som DFHO ⭐️
Dagen startede med en generalforsamling, hvor John blev genvalgt til bestyrelsen i ADO samtidig med den nye formand trådte til 👏
Herefter fulgte en masse dygtige foredragsholdere, som berørte følgende emner:
💚 Fitnessbranchens udvikling gennem årene
💚 Forståelsen for momspålægning på fitness og hvad ADO gør for at minimere omkostningerne for slutbrugeren
💚 Trends og fokuspunkter for fitnesscentre og boxe
💚 Intern vidensdeling mellem medlemmerne
John holdte desuden selv et oplæg i samarbejde med Claus fra Esbjerg Kommune og Kasper fra ADD om vores tiltag mellem vores box i Esbjerg og Esbjerg Kommune om et fitnesskørekort til udsatte unge.
Vi er stolt af at være medlem af ADO og dermed være med til at bidrage til at få flere danskere til at bevæge sig - og vi tror på at vi kan få endnu flere til at være fysisk aktive ved at stå sammen på tværs af centre, boxe og kæder 👏
Tak for en fantastisk og veltilrettelagt dag - Vi glæder os allerede til næste gang 🙌