HSK - Horsens Styrkeløft Klub

HSK - Horsens Styrkeløft Klub

Del

Officiel facebookside for Horsens styrkeløft klub - HSK

13/06/2026

DM-hold 2. runde 2026 Randers

De gæve styrkeløft vikinger fra HSK drog 4 hold stærke til Randers for at deltage i 2. runde af DM-hold. Det blev en super god dag i det østjyske, hvor HSK-holdene satte et solidt aftryk på dagen.

Udstyr senior: Her var der HSK-debut, til den fysiske træner for den gule fare, Mads Lehmann Broe, der fik hele serien godkendt i squat og endte med tungeste godkendt løft på 215 kg. Der var ligeledes udstyrsdebut til Emina Jahic, der deltog i bænkpres, og hun løftede flotte 90 kg, hvilket var en DM-hold rekord for sub-junior. I dødløft viste Nora Jensen, at hun er på vej frem i disciplinen og med et løft på 180 kg, sikrede hun sig en personlig rekord. Samlet blev det til 67.13 point, og udstyrsholdet er nu på en 1. plads i vest efter de 2 første runder.

Klassisk senior: Morten Jørgensen leverede en solid præstation og fik alle 3 squat godkendt og med bedste løft på 195 kg, var der personlig rekord i disciplinen. Janus Atzen, en ung gut på 16 år og 52 kg, viste ligeledes god fremgang. Med et godkendt løft på 77,5 kg sikrede han sig en personlig rekord og DM-hold rekord i både junior og sub-junior kategorien. Klubbens absolutte Alpha viking Thomas Skovgaard fik vist, at de godt kan dødløfte i Horsens og med en ny DM-hold rekord på 300,5 kg kom rekorden retur til Jyllands navle. Samlet blev det til 71.96 point og en solid 1. plads efter de 2 indledende indledende runder.

Udstyr junior: Her sikrede Janus Atzen sig en ny personlig rekord i squat med 7,5 kg og med et godkendt løft på 87,5kg var der DM-hold rekorder i flere anderskategorier. Oscar Rasmussen var ligeledes i super form og med et bænkpres på 122,5 kg, var der personlig rekord med 15 kg. Dominik Pospiech tog sig af dødløften og med et godkendt løft på 192,5 kg var der personlig rekord med 17,5 kg i disciplinen og DM-hold rekord i 3 alderskategorier. Holdet sluttede på 51.88 point og er på 1. pladsen i vest efter de første indledende runder.

Klassisk junior: Dominik Pospiech satte personlig rekord i squat med 10 kg med et godkendt løft på 150 kg, var der hele 3 DM-hold rekorder til Dominik. David Dryuk havde debut i den røde t-shirt og leverede en solid præstation med et bænkpres på 87,5 kg. I dødløft var der ligeledes debut til Rasmus Andersen, og han viste ingen tegn på ydmyghed. Debutanten fik alle 3 løft trukket hjem med bedste løft på 202,5 kg. Holdet sluttede med 62.93 point, og som de andre HSK-hold fører de i vest efter de første indledende runder.

De 4 hold blev godt coachet af Mikkel Porup og Simon Jørgensen. Linda Veedfald tog tjansen som dommer.

14/05/2026

EM i styrkeløft for master 2026

Nora B Jensen fra Horsens Styrkeløft Klub vandt sølv i styrkeløft ved EM for master som blev afviklet i Pilsen, Tjekkiet

Ved Europamesterskaberne for masters, som blev afviklet i Pilsen, Tjekkiet, var Nora B Jensen fra Horsens Styrkeløft Klub godt løftende i 84 kg klassen master 1.

Nora som normalt løfter i 76 kg klassen var gået en vægtklasse op i håbet om et Europamesterskab i 84kg klassen. Hun vejede ind som den letteste i klassen med en vægt på 76.89 kg og åbnede i disciplinen squat med et løft på 200 kg som efter en god kamp blev godkendt af dommerne. Vægten blev øget til 207,5kg til 2. og 3 forsøget, men desværre lykkedes det ikke at løfte vægten denne gang. De 200kg som Nora løftede i åbningsforsøget sikrede hende en guldmedalje i disciplinen squat. Sølvet gik til Rachael Horton fra Storbritannien med et løft på 187,5 kg og bronzen gik til danske Tanja Ehlerts med et løft på 155 kg.

I bænkpres åbnede Nora sikkert på 85kg. Vægten blev herefter øget til 90 kg og igen levere Nora et godkendt løft til dommernes tilfredshed. Til sidste forsøg bliver der bestil 95 og efter en god kamp mod vægten trækker Nora det længste strå og det blev til en sølvmedalje i disciplinen. Guldet gik til Rachael Horton fra Storbritannien med et løft på 110 kg og bronzen i bænkpres gik til dansk Tanja Ehlerts med et løft på 80 kg.

I dødløft var Nora godt løftende og hun åbnede sikkert og let på 165 kg. Vægten blev øget til 175 kg som igen blev sikkert trukket hjem. Til sidste forsøg blev der forsøgt på 182,5 kg i håb om en guldmedalje i totalen men desværre lykkedes det ikke i denne omgang. Nora fik en sølvmedalje i disciplinen med de 175 kg hvilket var en personlig rekord med 5 kg. Guldet gik til Rachael Horton fra Storbritannien med et løft på 180 kg og bronzen i bænkpres gik til dansk Tanja Ehlerts med et løft på 150 kg.

Nora B Jensen sluttede dermed på en 2.plads i totalen med 470 kg hvilket var en tangering af hendes personlig rekord i totalen. Europamester blev Rachael Horton fra Storbritannien med en total 477,5 kg og bronzen gik til danske Tanja Ehlerts 385 kg.

Photos from HSK - Horsens Styrkeløft Klub's post 08/05/2026

Eva Buxbom fra Horsens Styrkeløft Klub satte verdens rekord i squat og vandt bronze i disciplinerne squat og dødløft og total ved EM for senior som blev afviklet i Pilsen, Tjekkiet

Ved de åbne Europamesterskaber, som blev afviklet i Pilsen, Tjekkiet, viste Eva Buxbom fra Horsens Styrkeløft Klub høj international klasse. Den rutinerede Horsens løfter beviste at alder ikke er nogen hindring for at konkurrere i den åbne klasse.

Eva Buxbom stillede til start i 52 kg klassen og vejede ind i klassen med en vægt på 51.81kg. Eva åbnede sikkert i disciplinen squat med et løft på 157,5kg. Vægten blev øget til 165 kg til 2.forsøget og igen viser Eva høj klasse og for løftet godkendt. De 165 kg var en ny verdensrekord i master 2 klassen med 1,5 kg. Eva var dog ikke færdig med at imponere og i sidste forsøg blev der bestilt 170 kg hvilket ville sikre bronzemedaljen i squat og lægge yderligere 5 kg på verdensrekorden. Eva viste igen stor rutine og klarede vægten. Dermed var verdensrekorden sikret samtidig med en ny danske master 1 og master 2 rekord i squat. Guldet i disciplinen gik til ukrainske Anastasia Derevianko med et løft på 200 kg og sølvet gik til Sandrine Quignaudon fra Sverige med 177,5kg.

I bænkpres åbnede Eva sikkert på 75 kg. Vægten blev herefter øget til 77,5 kg som ligeledes blev løftet og godkendt i sikker stil. Til sidste forsøg blev der forsøgt med 80 kg og Eva løfter vægten med får løftet underkendt med dommerstemmerne 2-1 grundet en lille nedadgående bevægelse under afslutningen af løftet. Det blev til en 4. plads i disciplinen.

I dødløft åbnede Eva let og sikkert på 157,5kg og med åbningsløftet var der ligeledes lagt en billet ind på en medalje. Der var tæt kamp om medaljerne i disciplinen. Vægten blev øget til 167,5 kg til 2. forsøget men desværre slap vægten ud af hænderne på Eva lige ved afslutningen. Det samme scenarie gentog sig i 3. og sidste forsøgt og Eva måtte ”nøjes” med et løft på 157,5kg og en bronzemedalje i disciplinen. Guldet gik til Ukraine med 175 og Svenskeren tog sølvet med 170 kg.

Eva Buxbom sluttede på en 3.plads i totalen med 405 kg og sikrede Danmark 8 vigtige nationspoint til holdkonkurrencen. Europamester i styrkeløft blev ukrainske Anastasia Derevianko med en total på 485 kg og sølvet gik til Sandrine Quignaudon fra Sverige med447,5 kg.
Danmark sluttede som 2. bedste nation på kvindesiden kun overgået af Ukraine alt imens Storbritannien sluttede på en 3. plads i nationskonkurrencen.

https://www.facebook.com/reel/920667957457681

Photos from HSK - Horsens Styrkeløft Klub's post 06/05/2026

Ved junior Europamesterskaberne i styrkeløft, som blev afviklet i Pilsen, Tjekkiet, viste Tobias Sørensen fra Horsens Styrkeløft Klub storform i 83 kg klassen for junior.

Tobias vejede ind i klassen med en vægt på 82.46 kg og åbnede sikkert i disciplinen squat med et løft på 272,5 kg. Herefter blev der bestil en ny personlig rekord på 285 kg og igen viser Tobias stor styrke og sikre sig en personlig rekord. Til sidste forsøg blev stangen belastet med 290kg og Tobias kæmpede en brav kamp med vægten og de lykkedes ham at afslutte forsøget. Dermed sikrede han sig i bronze i disciplinen som blev vundet af Oleksandr Luzhbin fra Ukraine med et løft på 310 kg og sølvet gik til norske Christian Sortland Hafstad med et løft på 300 kg.

I bænkpres åbnede Tobias sikkert på 185kg. Åbningsvægten blev dog det eneste godkendte forsøg i denne omgang idet både 2. og 3. forsøget på 192,5 kg ikke lykkedes. De 185 kg var dog nok til en bronzemedalje i disciplinen. Guldet gik til polske Iwo Michalowicz med et løft på 212,5 kg og sølvet i bænkpres gik til ukraineren med et løft på 190 kg.

I dødløft var Tobias godt løftende og fik alle sine 3 forsøg godkendte og sluttede på en 2. plads med et løft på 262,5 kg hvilket var en personlig rekord med 2,5 kg. Guldet gik til Ukraine med et løft på 275 kg og bronzen til Polakken med et løft på 260 kg.

Tobias Sørensen sluttede dermed på en 2.plads i totalen med 737,5 kg hvilket var personlig rekord i totalen med 10 kg. Europamester blev Oleksandr Luzhbin fra Ukraine med en total på 795 kg. Og bronzen gik til polske Iwo Michalowicz med 735 kg.

Photos from HSK - Horsens Styrkeløft Klub's post 19/04/2026

DM i klassisk styrkeløft for junior 2026

Mikkel Vork fra Horsens styrkeløft klub blev dansk mester i klassisk styrkeløft, som blev afviklet af Albertslund Styrkeløft Forening

Mikkel Vork, som er forsvarende Nordisk Mester i sub-junior kategorien fra 2025, er nu rykket et alderstrin op og stillede til start i 83 kg klassen ved de danske mesterskaber for junior.

Mikkel vejede ind på 82,49 kg og åbnede i disciplinen squat med et løft på 227,5 kg, som let blev løftet og godkendt. Vægten blev øget til 247,5 kg til 2. forsøget og igen eksekverede Mikkel løftet i sikker godkendt stil. Vægten blev øget til 263 kg, en dansk juniorrekord i squat, og igen viste Mikkel høj klasse og slår juniorrekorden som første års junior og vinder guld i disciplinen. Sølvet gik til Jacob Heise fra Thisted Vægttrænings Forening med et løft på 240 kg. Bronzen tog Harry Obeng-Boateng fra Hvidovre Styrkeløft Forening sig af med et løft på 235 kg.

I bænkpres var Mikkel ligeledes i en klasse for sig og med serien 147,5 kg-157,5 kg og 168 kg satte han ligeledes dansk rekord i bænkpres of sikrede sig ligeledes en guldmedalje. Sølvmedaljen gik til Harry Obeng-Boateng fra Hvidovre Styrkeløft Forening med et løft på 147,5 kg. Bronzen gik til Frederik S Eskildsen, fra Powerhouse Århus, der ligeledes løftede 147, kg men med en tungere kropsvægt.

I dødløft måtte Mikkel ”nøjes” med en sølvmedalje med et godkendt løft på 280 kg. Guldet gik til Harry Obeng-Boateng med et løft på 290 kg. Bronzen gik til Jacob Heise med et løft på 265 kg.
Med en total på 711 kg blev Mikkel Vork således sikker dansk mester i hans første junior år i 83 kg klassen. Harry Obeng-Boateng tog sølvet med en total på 672,5 kg og Jacob Heise bronzen med 645 kg i totalen.

Næste opgave for løfterne fra Horsens Styrkeløft Klub bliver EM i styrkeløft der afvikles i Pilsen, Tjekkiet. Her stiller Tobias Sørensen til start i 83 kg klassen for Junior, Eva Buxbom i den åbne senior 52 kg klasse og Nora B Jensen i 84 kg klassen for master 1, og alle er spået gode medaljechancer.

Photos from HSK - Horsens Styrkeløft Klub's post 14/04/2026

DM i klassisk styrkeløft for master og subjunior 2026

Horsens styrkeløft klub fik 3 danske mestre og 12 danske rekorder med hjem fra Slagelse ved DM i klassisk styrkeløft, som blev afviklet af Sportscenter Atlas, hvor de 8 deltagende HSK-løftere viste høj klasse.

I master 2 52 kg klassen, med en kampvægt på 51,93kg, var Eva Buxbom i en klasse for sig, og hun blev stævnets bedste master 2 løfter på point på tværs af vægtklasser med 82,92 point. Hun løftede 115 kg i squat, hvilket var en ny dansk master 1 og master 2 rekord med 5 kg og guld i disciplinen. I bænkpres løftede Eva 62,5 kg, hvilket ligeledes udløste en guldmedalje i disciplinen. Eva var ligeledes godt løftende i dødløft hvor hun ligeledes satte ny dansk master 1 og master 2 rekord, så den nu lyder på hele 150,5 kg. Totalen på 328 kg var ligeledes dansk master 1 og master 2 rekord, en forbedring på 5,5 kg, hvilket sikrede hende et dansk mesterskab til samlingen, der nu mønstrer 51 stk. Eva, fik ved medaljeceremonien overrakt trofæet som årets klassiske master 2 styrkeløfter 2025.

I master 1 83 kg klassen med en kropsvægt på 78,90 kg løftede Troels Pape sig til en sølvmedalje i totalen med 465 kg. Det blev til en sølvmedalje i squat med et godkendt løft på 165 kg, hvilket var en personlig rekord. I bænkpres sikrede Troels sig en sølvmedalje med et løft på 125 kg. I sidste disciplin dødløft blev det ligeledes til en sølvmedalje med et løft på 200 kg, hvilket ligeledes var en personlig rekord.

I master 1 93 kg klassen, med en kampvægt på 92,19kg, var der debut til Morten Jørgensen og han sluttede på en samlet 5. plads i totalen med 530 kg. Morten løftede sig til en 6.plads i squat med 190 kg. I bænkpres blev det til en bronzemedalje med et løft på 130 kg på lettere kropsvægt. I dødløft blev det til en 5. plads med et løft på 210 kg.

I 76 kg klassen for sub-junior var der debut til Emina Jahic og den 16-årige styrkeløfter leverede en glimrende præstation. Med en indvejnings vægt på 72,07 kg vejede hun let ind i sin klasse. Emina fik 8 ud af 9 forsøg godkendt af dommerne. I squat blev bedste løft 115 kg, hvilket udløste en sølvmedalje i disciplinen. I bænkpres blev det ligeledes til en sølvmedalje med et løft på 62,5 kg. I dødløft var der ligeledes en sølvmedalje til Emina med et løft på 150 kg. Totalen på 327,5 kg udløste ligeledes en sølvmedalje.

I 53 kg klassen for sub-junior var der ligeledes debut til 15-årige Janus Atzen, som gjorde det fremragende. Janus sikrede sig det danske mesterskab med en total på 265 kg med en indvejningsvægt på 51,50kg. Det blev til guld i squat med et løft på 80 kg. Det blev ligeledes til guld i bænkpres med et løft på 75 kg, hvilket var en ny dansk sub-junior og junior rekord. Der var ligeledes guld i dødløft med et godkendt løft på 110 kg.

I 59 kg klassen for sub-junior, med en vægt på 57,63kg, blev 16-årige Kasper Bai overlegen dansk mester og en total på 453kg, hvilket var en dansk rekord. Han sikrede sig guldet i squat med et løft på 162,5 kg, hvilket var en dansk rekord med 17,5 kg. I bænkpres var der ligeledes guld og dansk rekord med et løft på 105,5 kg. I dødløft blev det ligeledes til guld og dansk rekord forbedring med 5 kg med et løft på 185kg. Derudover blev han stævnets 3. bedste sub-junior på point på tværs af vægtklasser med 75.91 point.

I 74 kg klassen for sub-junior havde HSK to deltagere til start. Debutanten 14-årige Dominik Pospiech sluttede på en 2. plads i totalen med 415 kg med en kropsvægt på 71,48 kg. Det blev til en bronzemedalje i squat med et løft på 140 kg. Dominik sikrede sig ligeledes bronze i bænkpres med et løft på 100 kg. I dødløft blev det til en sølvmedalje med et løft på 175 kg. 16-årige Christoffer Danielsen deltog i samme klasse og sikrede sig en 4. plads i totalen med 382,5 kg. Han sikrede sig en sølvmedalje i squat med et løft på 150 kg, hvilet var en personlig rekord med 15 kg. I bænkpres løftede Christoffer sig til en 4.plads med et løft på 72,5 kg, hvilket var en personlig rekord med 10 kg. I dødløft med det til en bronzemedalje med et løft på 160 kg, hvilket ligeledes var en personlig rekord med 10 kg.

Sub-juniorerne fra Horsens sluttede på en 2.plads i holdkonkurrencen kun overgået af løfterne fra Roskilde AK.

Photos from HSK - Horsens Styrkeløft Klub's post 06/04/2026

Sikke en fantastisk arbejdsdag i HSK! 13 energiske medlemmer hold en pause fra påskefrokosterne og troppede op og gav den virkelig gas – der blev knoklet, snakket og hygget undervejs. Der blev malet væge, hængt flere hylder op til vores mange pokaler, højtalerne blev hængt op under loftet for mere gulvplads og der blev opgraderet i depotet med en massiv pallereol. Alle pokalerne blev taget ned og pudset så de nu skinner smukt om kap med de nymalede vægge. Der blev sluttet of med en grundig rengøring og en ordentlig omgang pizza.
Det er imponerende, hvad vi kan opnå sammen, når alle bidrager med godt humør og hårdt arbejde. Tak til alle, der var med – I gør en kæmpe forskel for klubben!

28/03/2026

Kære DIF og DGI’s Foreningspulje

Horsens Styrkeløft Klub er meget taknemmelig for bevillingen af ansøgningen om 25.000 kr. som var et uundværligt tilskud til indkøb af et Eleiko konkurrencerack til brug for foreningsmedlemmer. Det står nu og stråler i klubben. Ud over at det bliver flittigt brugt af medlemmerne, er det også et rack, der bliver brugt ved danske og internationale konkurrencer. Derved kan konkurrenceløftere træne med rack, der også bruges til konkurrencer og blive vant med det. Racket er af højeste kvalitet og slidstærkt, så det kan let justeres så flere løftere kan træne ved dette rack. Derudover er der sørger for sikkerhed ved de påmonteret saftybar, der tager mod, hvis stangen skulle glider væk fra løfteren.

Selv om der under træning er flere medlemmer i gang ved samme rack, har medlemsvækst gjort, at der har været pres på træningsudstyret. Investering i et nyt rack har gjort det muligt, at alle nye medlemmer kan være med i træningen. Det giver ligeledes muligheden for at tage imod endnu flere medlemmer, da der stadig vækster i medlemstal.

Eva Buxbom På vegne af Horsens Styrkeløft Klub

Photos from HSK - Horsens Styrkeløft Klub's post 14/03/2026

Horsens Styrkeløft Klub havde 4 løftere i aktion, og fik 4 danske mestre, ved de danske mesterskaber i styrkeløft som blev afholdt i København af Københavns Styrkeløft Klub.

I den åbne senior klasses 52 kg klasse viste Eva Buxbom storform og løftede imponerende vægte. Hun startede i disciplinen squat, hvor alle 3 forsøg blev godkendte med 160 kg som tungeste løft. I bænkpres blev 2 forsøg løftet sikkert og tungeste godkendte løft var 77,5 kg. I dødløft var Eva rigtig godt kørende og igen med 3 godkendte forsøg. Med et løft på hele 170 kg, hvilket er 3,3 gange egen kropsvægt, tangerede hun sin egen verdensrekord. Med en total på 407,5 kg sikrede hun det 18. danske seniormesterskab i styrkeløft og EM senior kvalifikationskravet til landsholdet i 2027. Eva blev ved stævnet ligeledes kåret som årets styrkeløfter 2025 i master 2 kategorien.

I 76 kg seniorklassen var Nora B. Jensen ligeledes i god form, og hun sikrede sig sit 3. danske seniormesterskab med en total på 470 kg, hvilket var ny personlig bedste. Hun fik 2 squat godkendte med 205 kg som bedste løft, hvilket var en ny personlig rekord med 5 kg. I bænkpres var der også 3 godkendte løft, og med et løft på 95 kg tangerede hun sit personlige bedste. I dødløft blev det til et godkendt løft på 170 kg.

I 83 kg klassen for junior løftede Tobias Sørensen sig sikkert til et danske mesterskab med ny personlig rekord i totalen med 722,5kg. Efter 2 fejlforsøg i squat viste Tobias mentalt overskud og fik sit 3. forsøg godkendt med et løft på 280 kg, hvilket var ny personlig rekord. Tobias satte ligeledes personlig i bænkpres med et løft på 187,5 kg. I dødløft trak Tobias 260 kg, også her var der tale om en personlig rekord, denne gang med 10 kg. Tobias blev stævnets bedste junior løfter på point og sikrede sig med totalen kvalifikation til junior EM, som afvikles i Pilsen, Tjekkiet i maj.

I 69 kg klassen for master 2 var der ligeledes et dansk mesterskab til Linda Veedfald med en total på 302,5 kg. Hun løftede 120 kg i squat. Det blev til 52,5 kg i bænkpres og i dødløft trak Linda 130 kg. Linda blev stævnets bedste master 2 løfter på point.

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Horsens?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Type

Internet side

Adresse


Langmarksvej 53
Horsens
8700

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 05:00 - 22:00
Tirsdag 05:00 - 22:00
Onsdag 05:00 - 22:00
Torsdag 05:00 - 22:00
Fredag 05:00 - 22:00
Lørdag 05:00 - 22:00
Søndag 05:00 - 22:00