Horsens og omegns sportsfiskerforening

Horsens og omegns sportsfiskerforening

Del

Horsens og omegns sportsfiskerforening har tilbudt fiskeri og oplevelse i Horsens og omegn siden 1938.

Horsens og Omegns Sportsfiskerforening blev oprettet i 1938 for at skaffe foreningens medlemmer fiskemuligheder i omegnen af Horsens. Herudover lægger foreningen vægt på at højne medlemmernes fiskemæssige kompetencer, men først og fremmest sikre, at medlemmerne trives i det fællesskab, som foreningen tilbyder. Der arrangeres klubaftener med foredrag og grejfremstilling, fisketure til eget og fjer

03/09/2026

Jeg ved godt vejret ikke ligefrem indbyder til det men er en der et par stykker der kunne tænke sig at give en hånd med lidt malerarbejde/vinterklargøring ved vores hytte inden det bliver vinter jeg skal nok finde noget at smide på grillen

I må meget gerne skrive så skal jeg nok bestille noget godt vejr og materialer så finder vi en dag
Der passer ind
Mvh
Christian Tramm

Photos from Horsens og omegns sportsfiskerforening's post 28/08/2026
Photos from Horsens og omegns sportsfiskerforening's post 28/08/2026

Horsens og Omegns Sportsfiskerforening: Kom med som hjælper til elfiskeri


I Horsens og Omegns Sportsfiskerforenings (HOS) vandplejeudvalg har vi lavet planer for elfiskeri i september: Tirsdag d. 22. og onsdag den 23. september vil vi tage ud til flere af vores lokale vandløb for at lave elfiskeri. Formålet er at måle bestanden af fisk, undersøge vandplanter og insektlivet. Vi bruger denne type monitering som før-målinger for kommende projekter. HOS deler også vores resultater med andre interessenter som kommunerne og DTU Aqua.


Vi mødes begge dage kl. 9 på p-pladsen ved Vesthallen i Horsens. Vi fordeler os i de biler, der er til rådighed for at køre ud til vandløbene og foretage vores målinger.


Når du har meldt dig til, får du den mere detaljerede plan. Hvis vi løber tør for tid de to dage, tager vi eventuelt ud i weekenden efter. (d. 26.-27. september) HOS sørger for drikkevarer og en sandwich til dem, der melder sig til. Meld også gerne en ven eller et familiemedlem til, som kunne have interesse i at give en hånd med. Det er en oplagt mulighed for at opleve det liv, der gemmer sig i de lokale, små vandløb.


Meld dig til inden den 18. september. Du kan melde dig til hos: Lars Veng, [email protected] eller på tlf. 41 881 142.

24/08/2026

Tilbud til nye medlemmer

I betragtning af, at 2/3 af året nu er gået, tilbyder HOS:
- Meld dig ind i Horsens og Omegns Sportsfiskerforening efter 31. august på www.fiskekort.dk
- betal et årskontingent
- og vær medlem indtil udgangen af februar 2028.
Alle vore fiskevande er åbne indtil og med 15. november, deltag i efterårets ture og konkurrence og kom til indendørs-arrangementerne, der starter efter efterårsferien.

19/08/2026

Husk sidste tilmelding til Bymesterskabet i P&T er 4/9 Til Thomas på [email protected]

06/08/2026

Kom og se, hvor langt Vestbirk-projektet nu er nået.

Mandag den 17. august kl. 17-18
Projektet går ud på at føre Gudenåen tilbage til sit gamle løb ved Vestbirk, således at kanoerne fortsat kan sejle ind gennem Vestbirksøerne og kanalen til det snart nedlagt Vestbirk Vandkraftværk.
Vi parkerer ved Vestbirk Camping, Møllehøjvej 4, 8752 Østbirk og går ca. 300 meter ned til den nu opdelte Bredvad Sø.
Arrangør: Pilotnaturpark Gudenå v. Jan Karnøe i samarbejde med Per Kristensen fra Naturstyrelsen og sportsfiskerforeningerne ved Øvre Gudenå.
Forhåndstilmelding er ikke nødvendigt.

Jan Karnøe

06/08/2026

Med bekendtgørelse nr. 670 af 15/07/2026 er det pr. 1. august forbudt for fritidsfiskere og lystfiskere at fange og opbevare ål, dvs. at får man ål på krogen eller i ruse eller tejne, skal de genudsættes straks. Det gælder både i fersk- og saltvand.
Baggrunden er selvfølgelig, at bestanden har det skidt.

Jan Karnøe

Photos from Horsens og omegns sportsfiskerforening's post 10/07/2026

Torsdag den 9. kl. 16-20.30 var Carsten Fihl og undertegnede guides for en tysk forsker og hans assistent, der var i gang med at undersøge elritser rundt omkring i Europa. Vi tog dem til Åstedbro, hvor vi under elfiskeri tidligere har set masser af elritser.
Efter nogle timer var der fanget 10 stk., som var målet. De blev fanget dels med net, dels med lette medestænger.
I Fluen nr. 2, der udkommer i september, fortæller Carsten mere om, hvad forskningsprojektet går ud på.
Jan Karnøe

Photos from Horsens og omegns sportsfiskerforening's post 08/07/2026

3 seniorer på jagt efter havørred.

Sidste år på denne tid var havørrederne ankommet til St. Hansted Å - var de det i år? Udover en hyggelig fælles fisketur var det formålet, vi mødtes om: Ole, Jens og undertegnede.
Der var ikke så meget vand i åen, som de sidste dages regnvejr kunne give anledning til at tro.
Jeg fiskede med en noget prangende rød skumflue og fik et godt hug - en regnbue på 34 cm, som kom mad hjem. Yderligere 3 hug af mindre fisk blev det til, mens rørhøgen patruljerede på den anden bred. Andemor var ude med 5-6 ællinger. De trykkede sig ved anden bred, da jeg passerede.
Ole fik på orm også en regnbue på 39 cm.
Begge fisk i god kondition, formentlig stukket af ved udsætningen i havbrugene i Horsens Fjord i april, og nu på egen kost.
Der skal vist mere nedbør til, før havørrederne kommer op.

Jan Karnøe

04/06/2026

Vær med til at binde og plante ålegræs ud i Horsens Fjord i 2026.

Du kan sidde på land og gøre ålegræsskud klar til at plante, eller – hvis du har dykkercertifikat og grej – være med til at plante græsset ud.

Arbejdet med montering og udplantning sker i Horsens i perioden mellem fredag d. 11. juni til søndag den 21. juni.
Lørdag d. 13. juni er vi en del af festugen Horsens Holder. Derfor sidder vi og binder søm på ålegræsskud ved by stranden Langelinie, nær ved badebroen.

11.-12 juni og resten af perioden foregår bindingen af ålegræs i et telt på stranden ved Øster Bisholt på sydsiden af fjorden. Der er her det meste af det bundne ålegræs plantes ud.

Normalt mødes man fra kl. 9 –15 til montering af søm på ålegræsskud, men det er også fint bare at komme et par timer. Der vil blive sørget for mad og drikke, hvis du tilmelder dig senest dagen inden til Jan Karnøe på mail [email protected] eller tlf. 2170 4913.

Hvis man vil hjælpe med at plante ålegræsskud og dermed dykke, er tiderne lidt anderledes, da man sejler ud på fjorden, og først vender tilbage når udplantningen af alle de bundne skud er udført. NB. Man skal selv have dykkerudstyr.

Det er frivillige som står for monteringen og udplantningen, med sportsfisker Jan Karnøe i spidsen. Jan vil være til stede og vejlede i metoden, samtidig med at han kan fortælle mere om arbejdet.

Påklædning
Da vi er i et telt tæt ved stranden, er det nødvendigt at have tøj på efter vejrudsigten.

Mødested:
Stranden nord for Øster Bisholtvej nr. 17, 8700 Horsens, link til Google Maps

Links:
Ren Horsens Fjord: https://renhorsensfjord.dk/arrangementer/aalegraesudplantning2026
Danmark planter ålegræs: https://www.taenketankenhav.dk/aalegraes
Ålegræs: https://www.sportsfiskeren.dk/kysthjaelper/aalegraes

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Horsens?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Telefon

Adresse


Fussingsvej 65
Horsens
8700