Hors Catégorie

Hors Catégorie Hors Catégorie er min passion for bjergene udenfor kategori. Hvem ved hvad næste kapitel bringer?

I ‘25 og ‘26 var mit soloprojekt at bestige nogle af Frankrigs hårdeste stigninger, netop “udenfor kategori”.

Under 5 uger… og nervøsiteten er begyndt at melde sig.Jeg har kigget lidt på GPX-filen til Liège-Bastogne-Liège.261 km.M...
13/09/2026

Under 5 uger… og nervøsiteten er begyndt at melde sig.

Jeg har kigget lidt på GPX-filen til Liège-Bastogne-Liège.
261 km.
Mere end 4.400 højdemeter.
Uha…
Det er faktisk flere højdemeter end jeg kørte i Alperne på Hors Catégorie turen på dagen med 3 x Alpe d’Huez.
Og 4 x turen med brødrene i går på Trehøje bakke.

Men hvis man omsætter det til en anden form for tosseri, så svarer det sådan cirka til Tossernes Klub – 3 x Mont Ventoux. 🤪

Men det er ikke kun højdemeterne…

260+ km!
Så lang en distance tror jeg faktisk ikke, jeg har kørt siden 1999, hvor jeg kørte Aarhus–København sidste gang.

Så ja…
Nervøsiteten melder sig.
Udfordringen er reel.
Og pludselig begynder hjernen at stille alle de helt nødvendige og alle de unødvendige spørgsmål:

Hvordan er vejret i Belgien i uge 42
Blæser det? Fra nord, fra syd?
Og vigtigst af alt…
Er der overhovedet lyse timer nok til, at jeg kan nå hjem, inden flagermusene kommer ud?

Men hvad hjælper det at bekymre sig om 5 uger fra nu?
Jeg må fokusere på det, jeg kan gøre noget ved:
Træningen.
Én tur ad gangen.
Én kilometer ad gangen.
Én bakke ad gangen - eller 25 😀

Og så må bekymringerne vente.
For lige nu er der kun én ting, der er sikkert:
Liège-Bastogne-Liège bliver ikke en søndagstur.

Nogle cykelture handler om watt, segmenter og KOM’s.Og så er der dage, hvor cykling bliver til noget helt andet.Min mell...
12/09/2026

Nogle cykelture handler om watt, segmenter og KOM’s.
Og så er der dage, hvor cykling bliver til noget helt andet.

Min mellemste storebror inviterede til 25 gange op ad Trehøje Bakke.
Det i sig selv er jo en solid omgang Hors Catégorie.

Men historien bliver først rigtig vild, når man ved, at han ikke har cyklet i 10 år.
I den periode kunne han nærmest ikke træde en bule i en blød hat… og nu stod han pludselig med en plan om 25 bestigninger af Trehøje.

Det er en udfordring, der kræver mere end gode ben.
Den kræver vilje. Og en lille smule sindssyge. Men det ligger til familien.

På de sidste 10 opstigninger stødte vores ældste storebror til.
Og dér ændrede dagen karakter.
For pludselig stod vi tre brødre på cykel sammen.

Vi tog de sidste opstigninger sammen.
Og da den sidste opstigning skulle køres, blev der skruet op for “Pianomand” på højttaleren.
Ikke bare som musik.
Men som en lille mindetur for vores mor, som vi mistede for to år siden. ❤️

Og dér ramte det.
Midt i følelsen af at have overlevet 25 gange Trehøje, var hun på en eller anden måde også med os.

Mor – denne sidste tur var til dig.
Nogle dage måles ikke i kilometer.

Jeg er 50+… 56 for at være helt nøjagtig. Og jeg tror, vi kender det alle sammen.Nogle gange træner man, og man kan mærk...
10/09/2026

Jeg er 50+… 56 for at være helt nøjagtig.

Og jeg tror, vi kender det alle sammen.

Nogle gange træner man, og man kan mærke, at det virker.
Benene bliver stærkere. Farten kommer. Bakkerne gør lidt mindre ondt.

Og så tænker man:
Yes… jeg er sgu på vej et sted hen.

Andre gange træner man og træner…
og der sker nærmest ingenting.

Ingen fremgang. Ingen nye rekorder.
Måske tværtimod.

Og så er det nemt at miste lidt af motivationen, specielt på en dag som i dag med mørke skyer på himlen.

Men jeg er efterhånden kommet frem til, at træning ikke altid behøver føre et sted hen.

Nogle gange må det bare være en tur, ud og samme vej hjem.
Bare ud på cyklen. Mærke vinden. Tage en bakke, fordi den nu engang ligger der.
Og komme hjem med et smil – og ben, der er lidt trætte på den gode måde.

For når man er 50+, må man også være realistisk.

Der er grænser for, hvor meget vi kan flytte vores grænser.
Vi kommer nok ikke til at slå vores 25-årige udgave lige foreløbig.

Og det er faktisk helt okay.

Måske handler kontinuitet ikke om hele tiden at blive bedre.

Måske handler det mere om at blive ved med at have lyst.
For det er jo også en slags fremgang.

Og helt ærligt…
Hvis jeg stadig kan cykle stærkt nok til at gøre mig selv lidt nervøs, så synes jeg egentlig, det går meget godt. 😄

27/08/2026

Modvind og bakker = god træning

Cykelnostalgi, verdensmestre og gode historierI dag, den 25. august, er det præcis 60 år siden, at herningenseren Verner...
25/08/2026

Cykelnostalgi, verdensmestre og gode historier

I dag, den 25. august, er det præcis 60 år siden, at herningenseren Verner Blaudzun blev verdensmester i 100 km holdløb.

Markeret i aften, hvor cykelhistorien nærmest stod parkeret lige uden for døren – og hvor vi fik lov til at træde tilbage i tiden sammen med nogle af de mennesker, der selv var med til at skrive kapitlerne.

Bl.a. Per Pedersen, Henning Jørgensen, Eigil Sørensen, Alex Pedersen og Bjarne Riis bidrog med historier, anekdoter og minder fra en tid, hvor cykling var meget mere end watt, wattmålere og aerodynamiske hjelme.

Og ja – Bjarne Riis måtte endnu en gang forholde sig til det famøse cykelkast fra Touren i 1997. Et øjeblik, der åbenbart har fået sit helt eget liv i cykelhistorien.

Men det bedste ved aftenen var faktisk alt det, der lå mellem linjerne og uden for resultatlisterne.

Historierne handlede om cykling, selvfølgelig. Men mindst lige så meget om sammenholdet i klubberne, kammeratskabet, de gode venskaber på tværs af konkurrence og den helt særlige kultur, der opstod, når man sammen trådte i pedalerne – hvad enten målet var en VM-medalje eller bare at komme først til bagerstoppet.

Cyklerne bliver lettere, gearene flere og watt-tallene højere. Men historierne, venskaberne og minderne bliver ved med at leve.

En fantastisk aften i selskab med mennesker, der minder os om, at cykling aldrig kun har handlet om at komme hurtigst fra A til B.

Nogle gange handler det mindst lige så meget om dem, man deler sine oplevelser med.

Regnvejr = indendørstræning, i dag på en lidt alternativ måde
22/08/2026

Regnvejr = indendørstræning, i dag på en lidt alternativ måde

Den gamle dame venter.Nu skal der prøves kræfter med ét af cykelsportens Monumenter.Ikke et HC-bjerg. Ikke en 20 %-rampe...
19/08/2026

Den gamle dame venter.
Nu skal der prøves kræfter med ét af cykelsportens Monumenter.

Ikke et HC-bjerg. Ikke en 20 %-rampe i Alperne. Men stadig ikonisk cykling af den helt store slags.
Jeg vil prøve at køre ruten til 2026 udgaven af Liège–Bastogne–Liège – La Doyenne, den gamle dame.

Og det er altså ikke hvem som helst, der har skrevet sit navn på den pokal gennem tiden:
Merckx, Hinault, Argentin, Valverde, Evenepoel m.fl.
Og så er der selvfølgelig de to danske herrer: Rolf Sørensen – 1993 og Jakob Fuglsang – 2019
Det er altså nogle ret store cykelsko at fylde ud… 😳

Så jeg starter med en lidt mere ydmyg ambition: blot at opleve La Doyenne indefra, kæmpe mig over bakkerne og forhåbentlig komme hjem med både ben og cykel nogenlunde intakte. 😂

Så må vi se, om jeg bliver bidt af Monument-cykling på samme måde som jeg er bidt af bjerg-cykling.

For hvis først den gamle dame får kløerne i mig, så er spørgsmålet vel, om de fire andre Monumenter også skal på CV’et.

Liège–Bastogne–Liège – here we come.
Hors Catégorie? Nej.
Men absolut Monumental.

Lad træningen begynde, Den gamle dame venter i uge 42.

Billedet er AI genereret :-)

14/08/2026

Det sol og sommer.
Det handler ikke om fart, men om at få en god tur

Plejer jo at lægge billeder op af bjerge mm.Men Danmark under høst på en sommerdag kan altså også noget.Duften af nytærs...
09/08/2026

Plejer jo at lægge billeder op af bjerge mm.
Men Danmark under høst på en sommerdag kan altså også noget.

Duften af nytærsket halm minder mig om min barndom på landet, og alle de halmballer vi kørte i hus dengang.

Som shubberne synger: “Danmark er et dejligt land”.

04/08/2026

Der er nu ikke noget som et godt blæsevejr.
Udnyt vinden:
God træning ud, cruise hjem.

Adresse

Nørregade 50
Hvide Sande
6960

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Hors Catégorie sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Type