10/07/2026
Det er virkeligheden et eventyr - du kan ikke få roser nok Frida Søborg🇩🇰🇩🇰🇩🇰
Flemming
Frida roede VM-guldet hjem: - Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at vi ville vinde
Det blev et VM, som den særdeles talentfulde Køgeroer aldrig vil glemme🏆🥇
05/07/2026
🇩🇰 VERDENSMESTRE! 🇩🇰
Det er helt vildt! 💪
Frida Søborg og Rasmus Klitte har leveret en fantastisk præstation og er blevet verdensmestre i 5000 m mix stafet.
Det er kæmpestort — og noget, vi i Køge Kano og Kajak Klub er utrolig stolte af.
Sikke en præstation, sikke en vilje og sikke en inspiration for alle os andre på vandet.
Kæmpe tillykke til Frida og Rasmus! 🥇🚣♀️🚣♂️🇩🇰
05/07/2026
🛶 Sidste havkajakkursus i august – er det nu, du skal i gang? 🌊
Allerede 28 nye kajakroere har fundet vej til Køge Kano og Kajak Klub i år – og nu har du chancen for at blive den næste.
I anden weekend i august afholder vi årets sidste havkajakkursus, hvor du lærer at ro sikkert og bliver en del af et fantastisk fællesskab på vandet.
🌊🛶 Tag det første pagajtag – vi sørger for resten.
👉 Se mere og tilmeld dig her: https://www.koegekajak.dk/kursusplan-nye-ekstern
02/07/2026
Tusind tak til Nykredit & Spar Nord Køge Bugt.
Vi er rigtig glade for, at Nykredit & Spar Nord Køge Bugt har valgt at støtte Køge Kano & Kajak Klub med 16.000 kr. til indkøb af førstehjælpsudstyr. Det betyder meget for os som klub.
Vi har Marianne Nysted i klubben, som er uddannet førstehjælpsinstruktør i år med speciale i det maritime område. Marianne kommer til at uddanne vores medlemmer unge som ældre, så flere bliver trygge ved, hvad man gør, hvis der sker noget på vandet, ved broen eller i klubben.
For os handler det ikke kun om udstyr, men om tryghed og ansvar for hinanden. Vi er omkring 300 medlemmer, og når vi færdes på vandet, er det vigtigt, at vi kan hjælpe hurtigt og rigtigt, hvis uheldet er ude.
Vi spurgte Poul Rothmar, Lokal Bankdirektør om, hvorfor Nykredit & Spar Nord Køge Bugt valgte at støtte vores klub.
Begrundelsen var blandt andet, at vi er en lokal breddeklub med en ungdomsafdeling, og at de kunne se et tydeligt behov for førstehjælp i en klub med aktiviteter på vandet.
Så endnu engang en stor tak til Nykredit & Spar Nord Køge Bugt for støtten.
Nykredit & Spar Nord Køge Bugt
27/06/2026
🏆 Køge Kano og Kajakklub snart er en del af Team Danmark Elitekommune! 🇩🇰🛶
Det er med stor stolthed, at vi kan fortælle, at Køge Kommune nu officielt er blevet Team Danmark Elitekommune – og at Køge Kano og Kajakklub bliver én af de fem Team Danmark-prioriterede klubber.
Det er en stor anerkendelse af det arbejde, som vores trænere, frivillige, forældre og ikke mindst vores dygtige atleter har lagt gennem mange år.
For os handler det ikke kun om medaljer.
Det handler om at skabe de bedste rammer for vores unge talenter, så de kan udvikle sig både som mennesker og som eliteatleter. Med Team Danmark-samarbejdet får vores roere endnu bedre muligheder for at kombinere skole, uddannelse og eliteidræt, samtidig med at de får adgang til stærkere tilbud inden for blandt andet fysisk træning, sportspsykologi, sundhed og trivsel.
Når rammerne er på plads, tror vi også på, at resultaterne kommer.
Vi glæder os utrolig meget til de kommende fire år og til at være en aktiv del af udviklingen af eliteidrætten i Køge Kommune – sammen med Team Danmark, Køge Kommune og de øvrige prioriterede klubber.
En stor tak til alle, der har været med til at gøre dette muligt. Vi glæder os til rejsen! 💙
21/06/2026
FRIDA ER UDTAGET TIL UEM OG KLAR TIL AT FORSVARE GULDET! 🇩🇰🛶🏆
Efter udtagelsen til VM kan vi nu også fortælle, at vores U18-roer, Frida Søborg, er officielt udtaget til Europamesterskaberne i sprint i Szeged, Ungarn.
Det bliver ekstra spændende i år, da Frida skal ned og forsvare sin titel som regerende europamester på K1 1000 m. 🥇
Derudover stiller hun op i:
🤝 K2 500 m sammen med Caroline Alsøer fra Holstebro
Vi er utrolig stolte af Frida og glæder os til at følge hende og resten af det danske hold hele vejen❤️
Vil du være med til at udvikle fremtidens danske kajaktalenter?
Køge Kano og Kajakklub arbejder målrettet med talent- og eliteudvikling, og vi er altid interesserede i dialog med virksomheder og samarbejdspartnere, der ønsker at støtte unge atleter på deres vej mod nationale og internationale mesterskaber.
Kontakt os gerne, hvis du vil høre mere om mulighederne for at støtte klubbens elitearbejde. 🇩🇰🛶
13/06/2026
🥇🥈🥉 Stort tillykke til vores dygtige roere!
Til årets regatta i Bagsværd kom KKKK hjem med både guld, sølv, bronze og masser af værdifulde erfaringer.
Bag resultaterne ligger mange timers træning, styrke, teknik og vilje. Det var en fornøjelse som havkajakroer at følge dem på vandet og se, hvor meget arbejde der bliver lagt i sporten.
Vi har mange talenter i klubben, og det er fedt at se dem folde sig ud 💪🚣♀️
Stort tillykke til roere, trænere og alle omkring holdet 👏
11/06/2026
FRIDA SKAL TIL VM 🥳🇨🇦🇩🇰
Kæmpe stort tillykke til Frida Søborg, som skal repræsentere Danmark ved UVM i kajak i Halifax, Canada i starten af juli.
Det er vi virkelig stolte af i Køge Kano og Kajak Klub
Frida skal ro K1 500 meter, K1 1000 meter og mix 5 km sammen med Rasmus Klitte.
Det bliver mega spændende at følge Frida og resten af de danske atleter, når de skal ud og måle sig med nogle af verdens bedste unge roere.
Fra hele klubben sender vi masser af hep, opbakning og gode kræfter med over Atlanten.
Vi glæder os til at følge med hjemmefra 💪🚣♀️🇩🇰
Stort tillykke Frida. Det er så flot og fuldt fortjent 👏👏👏