02/09/2026
💚En Brede-dreng tager næste store skridt! 💛💙
I Brede IF kan vi i dag kun være stolte.
Dani, som tog sine første fodboldskridt her i Brede IF, er blevet solgt fra Lyngby Boldklub til Brøndby IF.
Dani startede sin fodboldrejse i Brede IF, hvor han spillede som barn, inden han som 12-årig tog videre til Lyngby Boldklub. Siden har han udviklet sig til Superliga-spiller, anfører og en af Lyngbys helt store profiler og nu venter et nyt stort kapitel i Brøndby IF. ⚽️
At Dani er Bredemand oplevede vi selv da vi havde fornøjelsen af at have Dani tilbage i Brede, da vi fejrede vores 100-års jubilæum, (hvor billedet er fra).
Det var skønt at se ham tilbage på de baner, hvor det hele begyndte, og ikke mindst at se, hvordan han tog sig tid til børnene og de mange unge fodboldspillere fyldt med drømme om et fodboldliv som Dani’s
For os i Brede IF er det noget helt særligt, når en spiller, der har haft sin begyndelse her hos os, tager hele vejen til toppen af dansk fodbold.
Vi ved godt, at der ligger utallige timer, træninger, trænere, holdkammerater og mennesker bag den rejse, Dani har været på siden sine første år i Brede. Men vi er stolte over, at Brede IF var en del af begyndelsen. 💚
Stort tillykke med skiftet til Brøndby, Dani!�Vi ønsker dig alt det bedste i dit nye kapitel og håber, du fortsat vil kigge forbi Brede indimellem. 😉
For uanset hvor fodbolden bringer dig hen...
Én gang Brede – altid Brede IF. 💚⚽️
01/09/2026
Sikke en dag på Lyngby Stadion!
Børn fra Brede IF's årgange 2014-2020 fik lov til at komme helt tæt på superligastemningen, da de var med på banen før kampen mellem Lyngby BK og OB i weekenden.
At stå på stadion med klubbens flag og repræsentere Brede IF var en stor oplevelse for børnene og en flot måde at vise Brede IF frem på. ⚽💚
Tusind tak til alle børn, trænere og forældre, der trodsede regnen og deltog
22/08/2026
Tak fordi i kom og hyggede med os i det gode vejr🥳⚽️🌞. Børnene vandt i øvrigt fodboldkampen mod de voksne😜 med flotte mål fra både de voksne, bl.a. Thore med et flot hovedstød, og børnene. De voksne var dog tæt på at vinde, men uheldige kendelser med offside, Jeppe havde lige sneget sig for langt frem, og et sent straffespark til børnene, (efter VAR gennemgang), var med til at afgøre kampen 😉⚽️
Ros skal der lyde til kampens dommer 😉🙈som gjorde det fremragende.
Vores straffesparkskonkurrence for de voksne blev vundet af Maja og Singh som var sikkerheden selv fra straffesparkspletten, men mange voksne deltog til stor glæde for børnene 💪
Stor tak til Jacob som hjalp til og tog tjansen som målmand til straffesparkskonkurrencen. Karma ville det sådan at Jacob efterfølgende vandt hovedpræmien i vores lotteri så vi regner med endnu flere frivillige til næste arrangement da det tydeligvis betaler sig at hjælpe til 😉👍
Der skal selvfølgelig lyde en tak til alle de frivillige der hjalp til sommerfesten, tusind tak for det.
Derudover en stor tak til vores sponsorer Harald Nyborg, Lyngby Boldklub og Brugsen Ørholm for de flotte sponsorgaver til vores lotteri ❤️
Vi ses på banerne - men sæt allerede nu kryds til næste event for alle: Bredes julebanko den 13. December!
Forza Brede
22/08/2026
Lyngby pølser i Brede er klar🤘. Kom over og hyg.
15/08/2026
I sidste weekend var U12 (årgang 2015/2016) afsted til Stryhns cup i Himmelev-Veddelev Boldklub.
Der var en dejlig solskinsdag med tætte kampe og godt samspil.
Drengene hjemtog en flot pokal til klubhusets samling.
Der var stor opbakning fra forældrene og der skal lyde en særlig tak til Morten Dahl, der tog trænertjansen.
En gang Brede, altid Brede IF.
07/08/2026
It's a wrap. Bredes første fodboldskole og camp er vel overstået. Tak til spillere, trænere, forældre, bestyrelse, sponsorer og Lyngby Boldklub.
Vi ses forhåbentlig igen næste år.
Vi udbyder billetter til 2027 lige så snart, vi har evalueret årets camps.
Tak for i år! Vi ses på mandag til træningsstart😅
Og tak til de to forældre, der samlede vores nye spillerbokse fredag eftermiddag.😎