SejlSikkert - Brug Vesten

SejlSikkert - Brug Vesten Alle kan drunke - men ingen SKAL. Så husk sikkerheden inden du stikker til søs. P. Møller Fonden. Det skal blive en selvfølge, at sikkerheden er i top.

Søsportens Sikkerhedsråd står bag kampagnen, som er støttet af Orient's Fond og A. Sammen med lokale ambassadører er målet at fremme en øget sikkerhedskultur blandt alle aktive på havnene og på vandet i Danmark. Kampagnen skal være med til at nedbringe antallet af drukneulykker og alvorlige hændelser. Og det skal være en selvfølge, at vi husker hinanden på det. For alle os, der færdes til søs har et fælles ansvar om at vise omsorg for hinanden. For når sikkerheden er i top, kan vi nyde friheden til søs.

⛵ Sejler du alene?Så er det en god idé at have en plan for at komme ombord igen. Og tænke ekstra over sikkerhedsudstyr, ...
24/09/2026

⛵ Sejler du alene?

Så er det en god idé at have en plan for at komme ombord igen.

Og tænke ekstra over sikkerhedsudstyr, livlinen til land og træning af manøvrer.

For selvom solosejlads kan give frihed, ro og fantastiske oplevelser, er der heller ingen til at hjælpe, hvis noget går galt. Derfor kræver det god forberedelse.

Vi har samlet en række råd til dig, der sejler alene - læs dem i artiklen herunder 👇

Efter en voldsom Silverrudder fra Svendborg, med kæntret båd, kollision og mand over bord er Søsportens Sikkerhedsråd nu gået til tasterne. - Når du er alene på havet, stiger risikoen for at noget går galt opfodrer vi derfor til, at man tager sine forholdsregler, inden man sejler ud alene, l...

Tak til Isabella for at sende denne fine hyben-redningsvest til os!Det har længe været populært at bygge små tårne eller...
07/09/2026

Tak til Isabella for at sende denne fine hyben-redningsvest til os!

Det har længe været populært at bygge små tårne eller figurer af sten. Men hvorfor ikke bygge en redningsvest? Det er både et kreativt indslag og en påmindelse om at passe på sig selv og hinanden 🛟

At have tjek på sikkerheden giver frihed til at nyde turen på vandet uden bekymringer, men det handler i høj grad også om omsorg. Når man siger: ”Husk lige vesten”, siger man samtidig også: ”Jeg vil gerne passe på dig, så du kommer sikkert hjem igen”. Vi kan ikke passe på alle, men alle kan passe på nogen 🫶

Hvis du går en efterårstur langs vandet og bygger en redningsvest, er du mere end velkommen til at sende et billede til os på [email protected] eller uploade dit billede til sociale medier og bruge .

HUSKER DU DET TREDJE SEJLRÅD, INDEN DU LÆGGER FRA KAJ?At planlægge sin tur er en vigtig del af sejlturen, som man skal h...
31/08/2026

HUSKER DU DET TREDJE SEJLRÅD, INDEN DU LÆGGER FRA KAJ?

At planlægge sin tur er en vigtig del af sejlturen, som man skal have styr på allerede inden, man går ombord. Derfor er "Planlæg din tur" det tredje sejlråd. Der er mange ting at holde styr på. Derfor har vi lavet en kort tjekliste til dig her:

TJEK VEJRET 🌦️
Orientér dig om vind- og strømforhold for hele turens varighed og gerne mere end ét sted. Husk også at pakke tøj efter vejret, så alle ombord kan holde sig tørre og varme.

TJEK PÅ BESÆTNING 👫
Sørg for at tilpasse turen til besætningen, så alle får en god oplevelse. Husk også at fortælle gaster hvor sikkerhedsudstyret befinder sig ombord.

HUSK FORSYNING 🍏
Sørg for at der er rigeligt brændstof til båd- og rugbrødsmotor.

STYR PÅ NAVIGATION 🗺️
Hav altid opdaterede søkort og beregn turens rute, længde og forventet ankomsttid på forhånd. Overvej alternative ruter og vær opmærksom på arbejdsområder, trafiksepareringszoner, lavvandede områder og andre områder med særlige forhold.

HOLD DIG OPDATERET 📱
For eksempel Efterretninger for Søfarende (EfS) og Navigationsadvarsler på https://www.soefartsstyrelsen.dk/sikkerhed-til-soes/sejladsinformation/nautisk-information eller i Onboard-appen.

Har du andre gode punkter til tjeklisten? Del dem med os i kommentarsporet 👇

Nyt skilt er kommet op i Ishøj Havn 🚤På åbningsdagen for Copenhagen Boat Show i går leverede Søsportens Sikkerhedsråd et...
28/08/2026

Nyt skilt er kommet op i Ishøj Havn 🚤

På åbningsdagen for Copenhagen Boat Show i går leverede Søsportens Sikkerhedsråd et nyt, stort skilt til Ishøj Havn.

Skiltet er en del af vores kampagne for at skabe mere sikkerhed til søs og få flere sejlere til at bruge redningsvest. Ishøj er nu én af 11 danske havne, hvor kampagnen er sat i gang.

Der er god grund til at minde hinanden om vesten: 386 mennesker er omkommet i forbindelse med fritidssejlads siden år 2000. I langt de fleste af de fatale ulykker bar de omkomne ikke redningsvest.

I år er der gratis adgang til Copenhagen Boat Show alle dage, så der er rig mulighed for at lægge vejen forbi Ishøj Havn, se det nye skilt, og selvfølgelig gå på opdagelse blandt de mange flotte både.

Læs mere om skiltet, kampagnen, og hvorfor der er god grund til både at bruge og vedligeholde sin vest herunder 👇

Søsportens Sikkerhedsråd bruger Copenhagen Boat Show i Ishøj til at sætte ekstra fokus på redningsveste og sikker adfærd på havnen. Nye skilte skal minde sejlere om, at en redningsvest kun virker, hvis den bliver brugt.

GODE RÅD TIL AT UNDGÅ FARLIGE SITUATIONER TIL SØS 🌊Vi har været på tur med Aarsleff, som arbejder i området ved Lynetteh...
28/08/2026

GODE RÅD TIL AT UNDGÅ FARLIGE SITUATIONER TIL SØS 🌊

Vi har været på tur med Aarsleff, som arbejder i området ved Lynetteholm i København. De er på forreste række, når der opstår farlige situationer mellem lystsejlere og erhvervsfartøjer.

Kaptajnen Niels siger "sikkerhed fremfor alt", men hvordan kan man egentlig forebygge farlige situationer til søs?

Her er fire gode råd:
🗺️ Hav et opdateret søkort
🗣️ Hav god dialog og hold den gode tone
🫸 Hold afstand til arbejdsområder
📍 Kend sømærkerne

Har du flere gode råd til, hvordan man kan undgå at ende i farlige situationer?

TRE VESTE KASSERET TIL MARITIMT FOLKEMØDE 🌊I weekenden deltog vi til Danmarks Maritime Folkemøde i Korsør. Mange var for...
27/08/2026

TRE VESTE KASSERET TIL MARITIMT FOLKEMØDE 🌊

I weekenden deltog vi til Danmarks Maritime Folkemøde i Korsør. Mange var forbi for at få en snak om sikkerhed til søs med vores instruktør, og en del havde medbragt deres redningsveste til tjek.

Tre veste blev kasseret, da de ikke var funktionsdygtige. De to var fra 2004. Det gav anledning til en god snak om vigtigheden af at tjekke sin vest og at holde sit udstyr opdateret 🦺

Tak til alle jer der kiggede forbi!

Hjælp hinanden med at huske sikkerheden inden I stikker til søs – bestil et gratis broskilt til jeres havn 🧷Skiltet er e...
20/08/2026

Hjælp hinanden med at huske sikkerheden inden I stikker til søs – bestil et gratis broskilt til jeres havn 🧷

Skiltet er en enkel og synlig påmindelse om at tage sikkerheden med i de sidste forberedelser, inden fortøjningerne slippes.

Et skilt det rigtige sted kan være lige den påmindelse, der får nogen til at huske at tage redningsvesten på, tjekke vejret eller fortælle en derhjemme, hvor turen går hen 🌊

Vær med til at gøre en forskel. Bestil skiltet gratis på vores webshop. Du betaler blot for fragten.

KUN HVER FJERDE VEST ER KORREKT SERVICERET 🦺Det seneste år har vi tjekket mere end 500 selvoppustelige redningsveste, og...
18/08/2026

KUN HVER FJERDE VEST ER KORREKT SERVICERET 🦺

Det seneste år har vi tjekket mere end 500 selvoppustelige redningsveste, og vores statistik er opsigtsvækkende:

⚠️ 100 veste måtte kasseres.
⚠️ 300 var mangelfuldt serviceret.

Kun cirka hver fjerde vest var korrekt serviceret.

GODE RÅD TIL VEST-TJEK 👍
Vesten skal tjekkes en gang om året. Du kan følges disse trin:

1. Pak vesten ud
2. Tag CO2-patronen ud vej den på en brevvægt
3. Tjek udløserens udløbsdato
4. Blæs vesten op med mundstykket
5. Tjek den manuelle udløser
6. Sæt CO2-patronen tilbage i vesten
7. Pak redningsvesten sammen igen

16/08/2026

Godt forberedt er godt på vej 👍

En god tur på vandet begynder allerede inden, du sejler ud af havnen. Du tjekker sikkert allerede vejret, før du tager afsted. Men tjekker du også udstyret? Planlægger du ruten? Og sørger du for at fortælle nogen på land, hvor du sejler hen?

Med god forberedelse giver du dig selv og dem, du er sammen med, de bedste forudsætninger for en god oplevelse – uanset om turen går ud i sejlbåd, motorbåd, kajak, kano eller på SUP.

Ingen kan forberede sig på alt. Men når fartøj, udstyr og plan er på plads, kan du bruge tiden på det, du tog af sted for: at nyde turen ☀️

Læs mere om hvorfor god forberedelse gør en forskel, og hvilke ting du kan gøre, inden du tager til søs, på vores hjemmeside 👇
https://www.soesport.dk/nyheder/kampagner/en-god-tur-starter-med-god-forberedelse

Har du styr på, hvordan du skal forholde dig ved et trafiksepareringssystem?Når du sejler i snævre løb eller på steder, ...
14/08/2026

Har du styr på, hvordan du skal forholde dig ved et trafiksepareringssystem?

Når du sejler i snævre løb eller på steder, hvor der er meget trafik, er der nogle særlige regler, du bør kende. Det gælder for eksempel trafiksepareringssystemerne, der fungerer som motorveje til søs ⛵️🛳️

Systemerne opdeler trafikken i modsatte eller adskilte retninger for at mindske risikoen for sammenstød i travle i farvande.

I søvejsreglerne står der, at sejlskibe og skibe under 20 meter i længde må ikke vanskeliggøre passage for et maskindrevet skib, der følger en trafikrute. Det betyder, at du som lystsejler, som udgangspunktet skal undgå trafiksepareringssystemerne, men hvis du kommer i nærheden af dem, kan du huske på disse gode råd:

🔹 Undgå sejlads over skillelinjer og i skillezoner, medmindre du er nødt til at krydse systemet.
🔹 Hvis du er nødt til at krydse systemet, skal den styrede kurs være vinkelret på systemet.
🔹 Er din båd udstyret med motor, bør den bruges for at komme hurtigt over.
🔹 Hold god afstand til trafiksepareringssystemet.
🔹 Vær særligt opmærksom, når et trafiksepareringssystem ophører.

Du kan læse mere om trafikken på vandet, og hvordan du bør færdes i den, i folderen Havets Hovedveje, som du kan åbne som pdf via dette link 👇
https://www.soesport.dk/Media/639094329983161501/Havets%20Hovedveje_webtilg%C3%A6ngelig%20pdf.pdf

Adresse

Batterivej 2
Korsør
4220

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når SejlSikkert - Brug Vesten sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del