03/08/2026
Så er der kun én uge til vi åbner op for tilmeldingerne til næste sæsons hold 🤸♀️
Vi har lavet en del ændringer på holdene, så de nye holdnavne og ansigterne udadtil skal I selvfølgelig ikke snydes for. Vores mandagshold kommer her:
▶️ Minimix, Spirebørn + 0.-1. klasse. Tina er instruktør, og holdet træner fra 16:30-17:30 i Mariager-hallen.
▶️ Juniormix, 2.-4. klasse. Mikkel er instruktør, og de træner fra 17:30-19:00 i Mariager-hallen.
Den største ændring her er, at vi slår de store børnehavebørn, spirebørn, sammen med 0.-1. klasse og de sammen træner om mandagen.
Derudover kommer vi til at tilbyde pop-up træning i Rosendal-hallen for ALLE børn på disse to hold. Det kalder vi Spring Løs.
Den første fredag i hver måned træninger vi fra 16-18 i Rosendal, hvor vi hopper springgrav og får fuld fart på og nogle gode timer sammen 🤸♀️
Spring Løs er et tilbud for de børn, som bare godt kunne tænke sig at lave noget mere gymnastik og give den gas inden weekenden sammen med vennerne. Tilmelding til dette sker fra gang til gang, men betales på samme måde som ved tilmelding på enten Minimix og Juniormix via hjemmesiden. Der vil være en mindre egenbetaling og første træning er fredag den 4. september 💪
📍 Tilmelding til ALLE hold åbner mandag den 10. august kl 08:00
📍 Første træningsdag er mandag den 17. august
📍 Første Spring Løs i Rosendal er 4. september kl 16:00-18:00
I kan finde tilmelding og lidt omkring holdene her: https://www.mariager-ik.dk/gymnastik/
Vi ses snart til en ny sæson!