26/10/2026
Jeg havde forleden besøg af Lars, som har sat hele to verdensrekorder i hukommelse!😳. Blandt andet har han præsteret at huske 10.000 decimaler af Pi på bare 13 minutter og 38 sekunder. S**t, det er vildt! 🤯🧠
Vi fik virkelig nørdet igennem omkring hjernen, hukommelsen, hippocampus og det limbiske system, noget jeg kigger dybere ind i, her i år. Da jeg var 18 år var jeg ude for en alvorlig bilulykke, hvor jeg efterfølgende havde problemer med hukommelsen, så siden den dag, har jeg trænet hjernebanerne og været optaget af det mentale univers omkring udvikling af hjernen.
Jeg tror jo hårdnakket på, at vi mennesker er i stand til meget mere, end vi selv går og tror! - Og måske er det netop ekstra vigtigt at huske i en tid, hvor verden på mange måder står i brand. At vi stadig kan være nysgerrige, lære nyt og udvikle os (selv hjemme i værkstedet.). Jeg synes, det er MEGA spændende at møde mennesker, der har specialiseret sig i noget helt andet, end det man selv beskæftiger sig med. Det giver helt ny inspiration. Og så fik vi faktisk også optaget en podcast sammen, som Lars udgiver på et senere tidspunkt🎙️.
Tak for besøget, Lars! 🙌