01/09/2026
Vil du med i varmtvandsbassinet i Skælskør? Flere af efterårets hold er allerede fyldt, men der er stadig mulighed for at få en plads:
💧 Varmtvandstræning - Mandage kl. 15.00 - start 7. september
13 mødegange · 1.430 kr.
💧 Aqua Yoga
- Mandage kl. 16.00 - start d. 7. september
- Torsdage kl. 18.00 eller 18.45 - start d. 3. september
15 mødegange · 1.650 kr.
Alle hold foregår i varmtvandsbassinet hos Sano i Skælskør og byder på skånsom
træning, hvor vandet støtter kroppen og mindsker belastningen.
Varmtvandstræning har fokus på blandt andet styrke, smidighed, kondition og balance, mens Aqua Yoga kombinerer det varme vand med yogaens rolige og styrkende øvelser.
📍 Sano, Slagelsevej 32, Skælskør
👉 Se holdene og tilmeld dig, mens der stadig er plads:
www.kreativoplysningskreds.dk/alle-kurser-og-foredrag/?category=4566.
21/08/2026
Håndbygning i keramik
Mandag d. 7. september - Kl. 17.30 - 20.30
Keramikværkstedet, Hovedgaden 19, 4261 Dalmose
Pris: 1.995,- i alt 8 mødegange
Mød keramikeren i eget værksted, med god plads til kreativ udfoldelse i hyggelige omgivelser.
Keramik
797 tegn
20/08/2026
Uge 39 starter vi 2 hold, et med start
tirsdag den 22. september kl. 9.00
og et med start
Torsdag den 24. september klokken 10.00
Begge på Skælskør skole
Find balancen og glæden i kroppen
Med udgangspunkt i Gotved-gymnastikkens principper arbejder vi med hele kroppen – fra top til tå – gennem øvelser, der styrker, smidiggør og afspænder. Du vil opleve ro og velvære i sindet samt styrke i kroppen.
Holdet er for alle voksne, uanset alder og form – særligt velegnet for dig, der ønsker en skånsom og sansende træningsform.
26/06/2026
Kontoret er lukket fra den 27/6 til og med
den 2/8 begge dage inkl. 🌞
Vi læser stadig mails 📧,
du må dog forvente lidt længere svartid. 😎
Vi ønsker dig en god sommer. ⛱️
09/05/2026
Vores dag med trykhenkogning er slut. Vi fik forskellige smagsprøver undervejs i mens vi ventede på det færdige resultatet, som vi kan glæde os til at spise hjemme. Tak til Ehlena Stormborn for en dejlig og lærerig dag.
14/04/2026
Sanketur ved skov og strand ved Vasebro
Søndag d. 31. maj kl. 11.00 - 15.00
Vasabro Shelterplads, Lodshusvej 50, 4230 Skælskør
Pris: 395,-
Kom med på en vild oplevelse når vi går på opdagelse i naturens vilde spisekammer. I skoven og langs strandkanten går vi på oplevelse efter spiselige urter og tang, som naturen byder på i foråret.
På turen lærer du at kende forskel på planternes kendetegn, farver, dufte og smage – og du får praktiske tips til, hvordan de kan bruges i madlavningen som både bæredygtige, smagfulde og overraskende ingredienser. Mange af de vilde urter har historisk været en vigtig del af vores nordiske kost og er forfædre til flere af de grøntsager, vi kender i dag.
Når kurvene er fyldt, tænder vi op i bålet og tilbereder et fælles måltid af vores høst. Her får du mulighed for at smage naturen helt tæt på og dele dine oplevelser med andre.
På dagen er håndbogen ”Kend de spiselige vilde urter” af Helle Buchardt til salg til 100 kr.
Opskrifterne på maden vi laver, bliver tilgængelige efter turen
Praktisk information:
• Medbring gerne en kurv eller pose til indsamling.
• Turen er ca. 3 km gennem skov og langs strand.
• Husk solidt fodtøj og tøj efter vejret – vi er ude hele tiden.
Glæd dig til en rolig, nærværende og lærerig dag med inspiration til den grønne omstilling i dit køkken.
17/03/2026
Kunne du tænke dig at være aktiv i Kreativ oplysnings kreds. Som bestyrelsesmedlem eller som frivillig til et af vores arrangementer?
Deltag i vores generalforsamling tirsdag den 31. marts 2026 og hør om dine muligheder for at være med til at forme aftenskolen.
Du kan læse mere om tid og tilmelding her: https://www.kreativoplysningskreds.dk/generalforsamling/
16/02/2026
Håndbygning i keramik
Start: mandag d. 16. marts
Tid: Kl. 17.30 – 20.30
Sted: Keramikværkstedet, Hovedgaden 19, 4261 Dalmose
Pris: 1.995 kr. (i alt 8 mødegange)
Materiale: 100 kr. pr. kg ler inkl. brænding og glasur
Drømmer du om at arbejde kreativt med ler i hyggelige omgivelser? Så er dette kursus i håndbygning i keramik noget for dig.
Du møder keramikeren i hendes eget værksted, hvor der er god plads og ro til fordybelse. Vi arbejder med håndbygning – en kreativ og nærværende måde at forme keramik på uden brug af drejeskive. Du lærer grundlæggende teknikker som pølseteknik, pladeteknik og frit formsprog, og der er rig mulighed for at arbejde med dine egne idéer.
Kurset henvender sig til både begyndere, let øvede og øvede. Der lægges vægt på kreativitet, materialeforståelse og hyggeligt samvær.
Medbring gerne eget forklæde, et lille håndklæde og en klud. Praktisk tøj anbefales.
Værkstedet sørger for kaffe og te.
Et kursus for dig, der har lyst til at skabe med hænderne og fordybe dig i keramik i et inspirerende fællesskab.
Keramik
794 tegn
10/02/2026
Tiffany glaskursus – weekendkursus
Dato: lørdag 14.03.26 + søndag 15.03.26
Tid: kl. 09:00–16:00 begge dage
Sted: Aktivitetscenter Midgård, Skolegade 8
Lokale: Glasværkstedet
Pris: DKK 795,00 (materialer afregnes efter forbrug)
Tiffany er en gammel glasteknik, kendt helt tilbage fra middelalderen. Det er en teknik, som du efterfølgende relativt nemt kan bruge derhjemme, da den ikke kræver et stort værksted med glasovn eller meget værktøj.
Vi starter lørdag formiddag med en introduktion til basisteknikkerne, hvorefter du frit kan vælge, hvad du gerne vil arbejde med. Der vil være individuel undervisning og mulighed for at låne værktøj.
Kurset henvender sig både til begyndere og øvede. Materialer afregnes direkte med underviser efter forbrug.
Tiffany Glaskursus - Weekend
517 tegn