01/10/2026
Aalborg Freja 4-1 NUBI
NUBI’s førstehold måtte tirsdag aften se sig slået med 4-1 ude mod Aalborg Freja.
Freja var toneangivende gennem størstedelen af kampen og leverede en stærk præstation. De formåede blandt andet at score hele to gange, mens de var i undertal. For NUBI blev det desværre en aften, hvor det kollektive udtryk ikke var på det niveau, vi ved, drengene kan levere.
Freja havde mere fysik, større vilje og mere energi i duellerne, og derfor må vi også erkende, at det blev en fortjent sejr til hjemmeholdet.
Men ét nederlag ændrer ikke på det stærke fællesskab, der er omkring holdet. 💛💙
Torsdag aften var drengene samlet efter træning til fællesspisning og landskamp. Menuen stod på hakkedrenge med bløde løg, brun sovs og kartofler.
Drengene har en ny chance for 3 point lørdag ude mod KB81.