Morsø Golfklub

Morsø Golfklub

Del

18-hullers-banen:
Anlæggets 18-hullersbane har en unik beliggenhed helt ud til Limfjorden. fri afbenyttelse af træningsbolde og træningsfaciliteter.

Der er udsigt til fjorden fra de fleste af hullerne, og banen tilbyder masser af udfordringer for såvel amatører som mere rutinerede spillere. De første huller befinder sig i parklignende omgivelser, mens de sidste huller ligger i det åbne, bakkede landskab langs fjorden. Banen er par 71
Herre, hvid: 73,6/135
Herre, gul: 71,2/130
Dame, rød: 71,6/125

Greenfee gælder hele dagen incl. Se mere her

31/08/2026

⛳FRØSLEV MOLLERUP SPAREKASSE MATCH 2026.⛳

Lørdag den 29. august afviklede Frøslev Mollerup Sparekasse endnu engang en vellykket match i Morsø Golfklub.

Trods vejrudsigten havde 116 spillere tilmeldt sig, den populære greensome turnering.🏌️☔

Fra start til slt blev der ikke sparet på noget fra Frøslev Mollerup.

Der var kaffe inden start, goodie bags- og frugt til alle deltagerne.😀

Servicebilerne dukkede jævnligt op under turneringen, med 3 af sparekassens folk og Knud Kortbæk. 😀

Da alle vendte tilbage til klubhuset efter små 4,5 timers spil (flot tempo) i ly for lidt regn og blæst var der sandwich, øl og vand til alle.

Tina og Lars fra Sparekassen overrakte præmierne til dagens vinder som var følgende:

Tættest på streg hul 4 - Michael Christensen og Brian Nielsen 13cm

Nærmest flag

Hul 3 Per Nielsen og Allan Knappe 7,04
Hul 7 Fredrik Simonsen og Kasper Andersen 1,45m
Hul 10 Joan og Kim Kristiansen 2,31m
Hul 15 Carsten og Gitte Bak 3,30 m

1. Jensen/Jensen

2. Dalgaard/Snedker

9. Møller/Christensen

19. Attermann/Andersen

29. Hedegaard/Meelsen

39. Sandal/Aggerholm

49. Dal/Kortbæk

Næstsidste (Duffer) Hansen og Andersen

Tak til vores sponsor Frøslev Mollerup Sparekasse for endnu en fantastisk dag.❤️

Tak til Elin for bordpynt, tak til deltagerne (som hyggede sig i lidt regn og blæst) 0g de frivillige for bordkort og oprydning.❤️

P.S Frøslev Mollerup melder sig klar til en match i 2027 igen TAK.❤️

28/08/2026

HELT FANTASTISK START PÅ AT SPILLE GOLF🤩🥳🙌

Charlotte Jensen er ved at tage golfkortet🏌️‍♀️⛳️

Hun startede på holdet, der havde opstart i uge 32 og er ved at spille sig ned i hcp på par 3 banen⛳️

I aftes var hun afsted med vores ihærdige mentor Anna-Grethe Christensen, som var vidne til ikke mindre end et helt perfekt slag: 𝐇𝐎𝐋𝐄 𝐈𝐍 𝐎𝐍𝐄 på hul 7🏌️‍♀️⛳️

STORT TILLYKKE - MEGA FEDT🥳

- Så er man ligesom i gang...😍

25/08/2026

⛳️ Så blev det tid til en reminder ⛳️

Stor tak til alle dem der allerede har givet, men vi er desværre ikke helt i mål endnu 💪👏👏

Derfor har klubben brug for din hjælp til at nå over 100 gavegivere 😍

24/08/2026

Klubmesterskab 2026 Morsø Golfklub
I denne weekend blev der i Morsø Golfklub afholdt klubmesterskab.
Hvem er den bedste spiller målt over 2 runder uden handicap.
Der var 47 spillere som havde meldt sig til og ud fra køn og alder blev de delt ind i 8 rækker.
Der blev, som altid når det drejer sig om golf, spillet flot spil og også en del som ikke var så prangende.
Men vejret var flot..humøret var højt..og der var pølser på grillen til alle deltager og deres caddies.

Junior Herrer
1. Emil Paaske Korsgaard
2. Sebastian Markmøller Bro

Damer Super veteran

1. Birte Møller
2. Bente Christensen

Damer veteran

1. Karen Rolighed Jepsen
2. Aase Mehl

Damer senior

1. Anna-Grete Christensen
2. Lone Gørtler Christiansen

Herrer Super veteran

1. Jørgen Hedegaard
2. Svenning Colding

Herrer Veteran

1. Remi Stejlsted
2. Jens Søndergaard

Herrer senior

1. Jørgen Bak
2. Carsten Pedersen

Herrer (efter omspil)

1. Marco Søvsø
2. Morten Christoffersen

Tak til alle de som deltog med den drøm om at blive klubmester i deres række men endnu mere tusind tak til alle jer som deltog blot for at være en del af vores festdag hvor vi hylder de bedste spillere fra scratch i klubben.
Også et stor tak til alle som hjalp med afvikling og tak til greenkeeperne for en veltrimmet bane.

Og tak til alle som kom og så på og støttede spillerne.
Dejligt med liv på terrasse og klapsalver til spillerne når de kom ind på 18 tee....det betyder mere end i tror.

24/08/2026

Årets sidste klubturnering hvor Frøslev-Mollerup Sparekasse er sponsor, så se lige at få dig tilmeldt! 🫵

Kom med til en hyggelig golfdag på Morsø Golfklub! ⛳

Frøslev-Mollerup Sparekasse inviterer til pargolf, godt selskab og en dag forhåbentlig fyldt med en masse hygge.

📅 29. august 2026
🕙 Gunstart kl. 10.00
📍 Morsø Golfklub

Dagen byder på greensome-turnering, goodiebag, sandwich og præmier til dagens bedste par samt tættest på hullet på alle par 3-huller og overraskelsespræmier.

Tag din golfmakker med. Vi glæder os til at se jer! ⛳😊

Tilmelding og mere info: https://tourentry.golfbox.dk/?cid=5399872

21/08/2026

Har du en golf træner gemt i dig?

19/08/2026

☀ Junior Golfsommerlejr 2026 🏌

15 deltagere mere end sidste år – 48 juniorer, 10 voksne, fire golfbaner og fire dage med masser af golf, hygge og fællesskab.

Fra den 26. til 29. juli afholdt Morsø, Nordvestjysk, Harre Vig, Skive og Struer Golfklub den traditionsrige golfsommerlejr for klubbernes juniorer.

I år var der hele 48 deltagere – 15 flere end sidste år – og der var endda gæster med fra andre klubber, blandt andet Lemvig og Hobro.

Bag sådan en sommerlejr ligger der en hel del arbejde. Omkring 10 voksne fra klubberne havde brugt vinteren på at planlægge de fire dage og få alle enderne til at mødes.

Fra Morsø Golfklub deltog Christina og Henrik i planlægningen – og naturligvis også under selve lejren.

Fire dage – fire baner ⛳️

Traditionen tro blev der spillet på fire forskellige baner med en ny udfordring hver dag.

Søndag lagde Morsø som altid ud, mandag gik turen til Skive, tirsdag til Nordvestjysk, inden sommerlejren onsdag blev afsluttet i Harre Vig.

Alle fire dage boede de 48 juniorer sammen med de cirka 10 voksne på lejrskolen i Harrebjerg.

Transporten til og fra banerne foregik med bus – og når næsten 50 golfspillere skal på tur, kræver det naturligvis også plads til udstyret. Derfor fulgte en STOR trailer med til alle golfbags og vogne! 🚌

Juniorerne spillede i fire næsten lige store rækker – A, B, C og D – inddelt efter handicap.

Og spændet var imponerende: fra handicap +2 til 54. Der er virkelig nogle dygtige unge golfspillere i vores område. I A-rækken var der eksempelvis kun én spiller med et handicap over 10. 💪

Alderen er lige så spredt som handicappet de yngste er 7-8 år og der var en enkelt over 20 år.

Golf, golf – og lidt andet

Der skal selvfølgelig være plads til andet end golf på en sommerlejr.

Men indrømmet: Der var ikke meget plads!

Tirsdag, efter dagens runde hos Nordvestjysk, gik turen til badelandet i Thyhallen, hvor golfkøllerne for en stund blev skiftet ud med vand og afslapning. 🏊‍♂️

Hjemme på lejrskolen var der også masser af aktivitet om aftenen.

Mange fandt – utroligt nok – stadig energi til en tur på driving rangen eller par 3-banen i Harre Vig. Andre kastede sig over banko, brætspil og almindelig hygge.

Hver aften blev der holdt præmieoverrækkelse. Der var præmier i alle fire rækker for dagens spil samt en lang række sidekonkurrencer som eksempelvis tættest på hul. Så der var hver dag masser at spille om. 🏅🏆

Trætte juniorer og en god afslutning

Onsdag sluttede sommerlejren traditionen tro med det store lotteri.

Her var præmierne sponsoreret af en lang række klubber og samarbejdspartnere – blandt andet omkring ca. 80 greenfeebilletter til de forskellige golfbaner.

Forældrene var inviteret med til afslutningen, hvor der også blev serveret kagemand sponsoreret af bageriet. Herefter var fire intense dage ved at være slut.

48 juniorer kunne tage hjem med masser af golfoplevelser, nye bekendtskaber og forhåbentlig lyst til endnu mere golf.

Og måske også en ”smule” trætte…

Derfor fik forældrene en sidste vigtig besked med hjem fra sommerlejren:

Det er helt OK, hvis børnene ikke laver noget som helst hele torsdagen! 🥱🫩😴

17/08/2026

Stor demodag og udsalgsmarked i Morsø Golfklub

Mandag den 24. august kl. 14.00–18.00 laver vi en stor demodag i Morsø Golfklub, og vi håber, at rigtig mange har lyst til at kigge forbi.

Vi har samlet en række af de største mærker, så der bliver rigtig gode muligheder for at se og prøve det nyeste udstyr.

På dagen får vi besøg af:

Titleist • TaylorMade • Cobra • Mizuno • PowaKaddy • BagBoy

Så går du med tanker om nyt udstyr, eller er du bare nysgerrig på, hvad der er kommet af nyheder, er det en rigtig god mulighed for at komme forbi og prøve det i rolige omgivelser.

Der vil være mulighed for at få hjælp og vejledning, prøve forskellige modeller og få en snak om, hvad der kunne passe til netop dit spil. Du behøver selvfølgelig ikke være på udkig efter nyt udstyr for at kigge forbi – alle er velkomne.

Samtidig laver vi et stort udsalgsmarked.

Her finder vi masser af varer frem og sætter priserne helt ned. Der vil være gode tilbud på blandt andet:

Elvogne • Tøj • Golfsko • Bolde • Handsker • Bags • Golfudstyr og meget mere

Der kommer både enkelte restvarer, tidligere modeller og almindelige varer til priser, hvor der virkelig er mulighed for at gøre en god handel. Noget vil kun være i begrænset antal, så det kan godt betale sig at komme forbi.

Både Knud Storgaard og Rasmus Rolighed vil være med under hele dagen, så der bliver også god mulighed for at få en snak, stille spørgsmål og få hjælp og vejledning.

Det hele foregår i Morsø Golfklub mandag den 24. august fra kl. 14.00 til 18.00.

Vi håber på en rigtig hyggelig eftermiddag med masser af golf, godt udstyr, gode tilbud og en masse mennesker omkring klubben.

Kig forbi – vi glæder os til at se jer!

10/08/2026

Kom med til en hyggelig golfdag på Morsø Golfklub! ⛳

Frøslev-Mollerup Sparekasse inviterer til pargolf, godt selskab og en dag forhåbentlig fyldt med en masse hygge.

📅 29. august 2026
🕙 Gunstart kl. 10.00
📍 Morsø Golfklub

Dagen byder på greensome-turnering, goodiebag, sandwich og præmier til dagens bedste par samt tættest på hullet på alle par 3-huller og overraskelsespræmier.

Tag din golfmakker med. Vi glæder os til at se jer! ⛳😊

Tilmelding og mere info: https://tourentry.golfbox.dk/?cid=5399872

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Nykøbing Mors?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Telefon

Adresse


Teglgårdsvej 24
Nykøbing Mors
7900