Sayjes Odsherred

Sayjes Odsherred Historier og tanker fra Odsherred. Om mennesker, steder og det, vi ellers går forbi. Hjemmeside, synlighed og SEO

Hvornår besluttede vi egentlig, at der ikke er noget liv i Odsherred, bare fordi gaderne ikke er fyldt med mennesker?Jeg...
19/09/2026

Hvornår besluttede vi egentlig, at der ikke er noget liv i Odsherred, bare fordi gaderne ikke er fyldt med mennesker?

Jeg faldt over et opslag forleden.

Seks lokale kokke går sammen om en aften i Højby.

God mad.
Snak.
Forkælelse.

Jeg blev så nysgerrig, at Jes og jeg endte med at melde os til.

Og bagefter slog det mig.

Vi bor jo nærmest midt i en køkkenhave.

Lammefjorden ligger lige derude.

Kartofler, gulerødder, løg og alt muligt andet bliver hevet op af jorden omkring os.

Der bliver lavet vin og most.

Dyrket, produceret og fundet på.

Og for nylig mødte omkring 250 mennesker op i Audebo for at smage på noget så jordnært som kartofler og gulerødder.

Det er jo egentlig ret vildt.

Ikke kartoflerne.

Men alt det, der foregår omkring dem.

For meget af det liv, vi taler om, ser måske slet ikke ud, som vi forventer.

Det står ikke nødvendigvis midt på gågaden.

Nogle gange foregår det i et køkken i Højby.
På en mark ved Lammefjorden.
I et værksted.
På en gård.

Eller et helt andet sted, hvor nogen har fået en idé og prøver den af.

Samtidig taler vi rigtig meget om alt det, Odsherred mangler.

Flere virksomheder.
Flere arbejdspladser.
Mere vækst.
Mere liv.

Men måske fylder snakken om det, vi mangler, så meget, at vi nogle gange glemmer det, der allerede foregår.

For erhvervsliv er jo ikke kun den virksomhed, der flytter ind med en masse arbejdspladser.

Det er også den lille producent.
Den selvstændige.
Gårdbutikken.
Webshoppen ude på landet.
Restauranten.
Håndværkeren.

Måske er det derfor, den aften i Højby fangede mig.

Ikke kun på grund af, hvad vi skal spise.

Men fordi seks lokale kokke, der vælger at gå sammen om noget, også fortæller noget om et område.

For selvfølgelig skal vi blive ved med at tale om arbejdspladser, virksomheder og om, hvordan Odsherred skal udvikle sig.

Men midt i alle samtalerne om det, vi mangler, kunne det måske også være interessant at få øje på det, der allerede spirer.

Måske er vi blevet så vant til at lede efter udvikling på bestemte måder, at vi overser noget af det, der vokser lige foran os.

Det er måske ikke den slags vækst, der fylder mest i regnearkene.

Men det er heller ikke ingenting. 🩵

Kubertsfisk nykøbing sj Gastory Madnørden Æblevig Det Vilde Køkken i Klint Vig forsamlingshus

Nordstrand på en dag med mennesker.Nordstrand på en dag næsten uden.Det gør egentlig ikke den store forskel.Havet er der...
17/09/2026

Nordstrand på en dag med mennesker.
Nordstrand på en dag næsten uden.

Det gør egentlig ikke den store forskel.

Havet er der. Stranden er der. Udsigten er der.

Og så står det lille udkigstårn midt i det hele og tilbyder et par ekstra meter til dem, der gider tage stigen. 😄

Fyldt eller tomt. Jeg tror faktisk, det er noget af det, Nordstrand kan.

15/09/2026

Når turen går gennem Lumsås, skal jeg næsten altid lige forbi møllen.

Ikke så meget for selve møllen, selv om den altså er ret fantastisk.

Men udsigten. 💙

En lille tur omkring møllen, et kig ud over landskabet og denne gang en bolle ved bord-bænkesættet.

Så er jeg klar til at cykle videre. 🚲

“Får du egentlig penge for at skrive om dem?”Det spørgsmål er dukket op igen.Sammen med:Har de bedt dig om det?Kender du...
12/09/2026

“Får du egentlig penge for at skrive om dem?”

Det spørgsmål er dukket op igen.

Sammen med:

Har de bedt dig om det?

Kender du dem?

Og jeg forstår faktisk godt, at nogen spørger.

For den ene dag handler en historie om en virksomhed på en gård uden for Vig.

Den næste om et gammelt forsamlingshus.
Et isværksted.
En mølle.
Eller en kæmpe lyserød flamingo set fra cyklen.

Men nej.

De historier, jeg skriver her, er ikke købt og betalt af dem, de handler om.

Der ligger sjældent en plan bag.

Nogle begynder med noget, jeg får øje på fra cyklen.

Andre med et opslag, jeg falder over.

Og indimellem med nogen, der siger:

“Det her skulle du næsten komme forbi og se.”

Nogle af de bedste opdagelser begynder faktisk med, at nogen åbner en dør, jeg ikke selv vidste fandtes.

Men de bestemmer ikke, hvad jeg ser, når jeg går ind ad den.

For det er ikke nødvendigvis det oplagte, der sætter sig fast.

Det kan være en lille detalje.
Noget nogen siger.
Et menneske.

Eller en tanke, der først dukker op på cyklen hjem.

Og måske er det egentlig dét, der er sket med SayJes.

Nysgerrigheden er begyndt at fylde mere.

For selvfølgelig hører jeg også fortællingen om Odsherred.

Her er dødt.
Der sker ikke noget.
Endnu en butik lukker.

Og der er ting, vi skal tage alvorligt.

Men det er bare ikke hele det billede, jeg får øje på.

For når man begynder at kigge lidt mere nysgerrigt omkring sig, dukker der også noget andet op.

Virksomheder, man aldrig havde hørt om.

Mennesker, der prøver noget.

Steder, man troede, man kendte.

Og ting lige uden for døren, man aldrig havde fået øje på.

Måske går man forbi den samme lille gårdbutik 20 gange.

Man ved godt, den er der.

Man tror egentlig også, man ved, hvad der er derinde.

Indtil man en dag tænker:

Hvad fanden er der egentlig derinde?

Og går ind.

Ikke fordi man mangler noget.

Ikke engang fordi man ved, om det interesserer én.

Bare fordi man blev nysgerrig.

Jeg har efterhånden set både kunst, opera og keramik, som ikke interesserede mig en døjt.

Jeg gik ind alligevel.

Og det er måske noget af det bedste, der er kommet ud af hele det her.

Ikke at jeg har fundet en masse nye steder.

Men at jeg er blevet bedre til ikke bare at gå forbi dem.

For hvad er det egentlig, vi skal nå?

Nysgerrigheden ændrer ikke Odsherred.

Men den kan godt ændre det, vi får øje på

En sensommerdag på Skansehage.Der er mennesker på stranden, både på vandet og stadig masser af plads imellem.Det er måsk...
10/09/2026

En sensommerdag på Skansehage.

Der er mennesker på stranden, både på vandet og stadig masser af plads imellem.

Det er måske noget af det fineste ved Skansehage. Her kan godt være liv, uden at det føles som om nogen fylder ret meget. ❤️

08/09/2026

Jeg er virkelig kommet rundt i Odsherred denne sommer.

Mest på de små stier, grusveje og små veje. 😅

De er sjældent dem, man vælger til den klassiske søndagstur.

Men måske burde de være det lidt oftere.

For det er herude mellem markerne, køerne, hestene og de små veje, at Odsherred nogle gange viser en helt anden side af sig selv.

På vej mod Skamlebæk Radiotårn i Veddinge Bakker holdt en ældre herre i en sportsvogn ind til siden.

Ikke fordi der var noget galt.

Han sad bare og kiggede.

Og da jeg kom længere op, forstod jeg ham egentlig godt.

Her går det ikke stærkt.

Til gengæld er der virkelig meget at kigge på.

Og nogle gange er den lille vej faktisk hele turen værd.

Måske har vi et lidt skævt billede af, hvad Odsherred egentlig lever af.Det mærkelige er, at jeg først opdagede det ved ...
04/09/2026

Måske har vi et lidt skævt billede af, hvad Odsherred egentlig lever af.

Det mærkelige er, at jeg først opdagede det ved at cykle forbi noget, jeg allerede kendte.

Forleden gik turen forbi Suztain lidt uden for Vig.

Jeg kender godt navnet.

Jeg ved godt, de ligger der.

Alligevel nåede jeg at tænke:

Nå ja. Dem har vi jo også.

Og den tanke blev hængende.

For jeg hører næsten aldrig om dem.

Ikke på Facebook.

Ikke til arrangementer.

Ikke når snakken falder på virksomheder i Odsherred.

De ligger bare dér.

Med bæredygtighed som en stor del af det, de har bygget deres forretning op omkring.

Og med kunder, der sagtens kan befinde sig langt uden for Odsherred.

Man kan åbenbart godt fylde meget uden at fylde særlig meget.

For det Odsherred, vi ser, er naturligt nok det, der er synligt.

Butikken.
Caféen.
Restauranten.
Håndværkerbilen.
Skiltet ved vejen.

Men så er der alle de andre.

På en sidevej.

Bag en lagerport.

På en gård.

Bag en computerskærm.

Virksomheder, der ligger i Odsherred uden nødvendigvis at leve af Odsherred.

Og Suztain er jo bare én.

Noget bliver solgt.

Noget bliver sendt.

Noget bliver brugt langt uden for kommunegrænsen.

Alt sammen med Odsherred som adresse.

Måske snyder synlighed os lidt.

For det, vi ser mest, er ikke nødvendigvis det, der fylder mest.

Suztain fik mig i hvert fald til at tænke.

Ikke så meget på dem.

Mere på alle dem, vi stadig ikke har opdaget.

Fra Bornholm til Odsherred.Den store sten ved Anneberg blev ført hele vejen hertil af isen under istiden.I dag ligger de...
01/09/2026

Fra Bornholm til Odsherred.

Den store sten ved Anneberg blev ført hele vejen hertil af isen under istiden.

I dag ligger den ved vandet, mens resten af verden sådan nogenlunde passerer forbi.

Ret vildt at sidde på bænken ved siden af og tænke på, hvor langt den egentlig har været omkring.

Man tænker ikke så meget over dem.De står der bare. Forsamlingshusene.Men prøv at tænke på, hvor meget liv der er gået i...
29/08/2026

Man tænker ikke så meget over dem.

De står der bare. Forsamlingshusene.

Men prøv at tænke på, hvor meget liv der er gået ind og ud ad de døre gennem årene.

Banko og begravelseskaffe.

Foredrag og fodboldfester.

Skolefester, bryllupper, runde fødselsdage og jubilæer.

De aftener, hvor man gik tidligt hjem.

Og dem, hvor det blev noget senere end planlagt.

I Odsherred findes de stadig rundt omkring.

I Lumsås, på Odden, i Stenstrup, Egebjerg, Asmindrup, Vig og Asnæs.

Husene er forskellige, men det, der er foregået indenfor, ligner sikkert hinanden mere, end vi tænker over.

For det er sjældent selve forsamlingshuset, man husker.

Det er menneskene.

Hvem man dansede med.

Hvem der vandt til banko.

Og hvem der ikke sad med ved bordet næste gang.

Generation efter generation har åbnet de samme døre med vidt forskellige grunde til at være der.

Og mens alle de mennesker er kommet og gået, har nogen sørget for, at huset blev ved med at være der.

Nogen har siddet i bestyrelsen, lavet regnskabet, skiftet en pære, stillet stole frem, søgt penge og sørget for, at døren også kunne åbnes næste gang.

Måske er forsamlingshusene noget af det mest almindelige, vi har.

Huse, man kan køre forbi uden overhovedet at lægge mærke til dem.

Men der må ligge helt ufatteligt mange historier gemt bag de vinduer.

Og de fleste af dem står ingen steder.

Stenstrup Forsamlingshus & by - Vig forsamlingshus - Nørre Asmindrup Forsamlingshus - Egebjerg Kultur- og Forsamlingshus

27/08/2026

Der er et eller andet med broer.

Man kan se, hvor de begynder.
Men ikke helt, hvad der venter på den anden side.

Måske er det derfor, de kan få tankerne til at vandre lidt.

Hagested har jeg været i masser af gange.
Men selve broen havde jeg aldrig været over.

Den ligger lige uden for Odsherred – så tæt på, at det næsten føles som en lille smuttur over kanten.

Og måske er det netop det, jeg godt kan lide ved broer.

Man ved, hvor man kommer fra.
Ikke altid, hvad man finder på den anden side.

Adresse

Brådevej 18
Nykøbing Sjælland
4500

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Sayjes Odsherred sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Sayjes Odsherred:

Genveje

Del