08/09/2026
To kampe - ét referat. Skribenten beklager… 🫶
Der er blevet spillet yderligere to veterankampe, uden at redaktionen har fået leveret kampreferater. Skribenten tager det fulde ansvar. Ingen undskyldninger om baglår, bilnøgler eller hundeluftning. Så her kommer en lettere forsinket dobbelt omgang.
Først en kort opsamling på Nørre Alslev.
Kampen blev reelt afgjort allerede i første halvleg, hvor der til tider blev spillet noget, der faktisk lignede rigtig fodbold.
Træner Ole havde fundet bankdirektøren frem igen efter hans overdådige præstation i kampen før. Ifølge bankdirektørens eget regnskab lød den på 5 mål og 4 assists. Det er jo ikke tilfældigt, at manden arbejder med tal - og ingen andre har tilsyneladende adgang til regnskabet.
Mod NAB startede han naturligvis inde og kvitterede med 1 mål og 0 assists. Så var vi ligesom tilbage på et niveau, resten af os kunne forholde os til.
Mathias og Pleidrup havde samtidig gang i deres egen lille kamp om topscorertitlen og spillede til tider ganske seværdigt. De kunne både løbe, stoppe OG dreje med bolden. Tre discipliner på én gang. Det ser man altså ikke hver mandag i veteranrækken.
Due havde som altid sin helt egen fortolkning af positionerne. Sat på venstrekanten kunne han sagtens dukke op på højrekanten, og de sidste 15-20 minutter af første halvleg fandt man ham mest på vores egen banehalvdel i nærheden af Jonas. Hans analyse var egentlig meget simpel: Med kampens udvikling var der jo ingen grund til at rende rundt oppe foran. Svært at argumentere imod.
Vi gik til pause med en solid føring, hvorefter Ole sendte F**d og Ravn på banen. Om det var årsagen til, at kampen pludselig blev markant mere lige, lader vi stå helt åbent…
Det hjalp naturligvis også NAB, at veteranfodbold har lidt af charmen fra børnefodbolden: Er man tilstrækkeligt langt bagud, må man sætte en ekstra mand ind.
NAB fik også reduceret, hvilket især kunne høres på Jonas, der tog scoringen som en personlig fornærmelse.
Due besluttede sig til sidst for, at han alligevel godt gad bevæge sig væk fra egen banehalvdel og satte et flot punktum med yderligere to scoringer.
Tak for kampen til Nørre Alslev.
⸻
Og så til gårsdagens tur til Guldborg…
Vi nævner ingen navne, men Lars P. kom for sent på grund af noget med nogle bilnøgler.
Vi lader den ligge dér.
Især fordi han efter kampen gav øl og vand. Så er meget jo tilgivet i veteranregi.
Det blev en af de kampe, hvor resultatet næsten var sekundært. Der var god stemning både før, under og efter kampen. Der blev lavet fejl fra begge sider, grinet af dem, truffet et par kendelser, som måske kunne diskuteres, hvorefter der mest blev trukket på skuldrene og sagt: “Det går nok.”
Kæmpe cadeau til Guldborg for at skabe præcis det kampmiljø, veteranfodbold bør spilles i.
På banen var Jonas i hopla. Havde han ikke været det, kunne vi sagtens have været bagud ved pausen. Flere flotte redninger fra en mand, der normalt også har overskud til at rose modstanderens keeper, når han laver noget godt. Det er næsten irriterende sympatisk.
Niels Lejre, holdets fysioterapeut, var denne gang ikke kun med for at behandle gammelmandsskader. Han spillede faktisk også fodbold. Tunneller, godt spil og et brag af et skud på overliggeren.
Men Lejre viste sin største klasse i pausen, hvor han fornuftigt lod sig udskifte. Som fagmand ved han jo, at hvis han ikke får slappet ordentligt af inden sengetid, så begynder benene at “mure”, og så kan man ikke sove.
Det er den slags fysioterapeutisk indsigt, man normalt skal betale mange penge for.
Pól havde også et flot forsøg på overliggeren. Men som vi tidligere har slået fast: Stolpeskud og overliggere tæller stadig ikke som mål. Beklager, Pól.
Mathias Olsen har derimod efterhånden fundet ud af, hvor målet står. Det kan kun være et spørgsmål om tid, før Mikkel Thygesen ringer. Og heldigvis var Lars P. på dette tidspunkt nået frem med bilnøgler og det hele, så han kunne tilkæmpe sig et straffespark, som Mathias med største selvfølgelighed tog sig af.
En smal føring ved pausen betød en enkelt udskiftning:
Ravn på toppen. Nu skulle der ske noget.
Der skete ikke noget.
Man kan ikke fylde fem liter på en treliters dunk, og Ravn gjorde absolut ingen forskel. Til gengæld begyndte Guldborg efterhånden at se trætte ud og blev desværre også ramt af et par skader.
Vi fik sat mere pres på og scorede undervejs nogle ganske fine mål.
Heine scorede ikke. Under kampen erkendte han faktisk selv, at han nok ikke længere kunne score mål.
Psst… det har han aldrig kunnet.
Men han er god til rødvin.
Søgaard fik både scoret og lagt op, hvorefter han lod sig udskifte. Det var holdkammeraterne egentlig meget tilfredse med. Ikke fordi han spillede dårligt - tværtimod - men fordi samtlige spillere får fysisk ubehag af at se på det knæ, når han løber. Det ligner noget, der når som helst kan søge om førtidspension uafhængigt af resten af kroppen.
Og så kom Ole på banen igen.
Ja, igen.
Det er relativt usædvanligt, at en spiller bliver skiftet ud og senere kommer tilbage - ikke fordi han ikke må, men normalt kan kroppen ikke klare det.
Ole på kanten var måske også at presse talentmassen en smule. Men underholdningsværdien var høj - for både med- og modspillere.
Ravn nåede senere at levere kampens måske teknisk sværeste detalje: en tredobbelt finte, hvor han på to af de tre finter ikke selv vidste, hvor bolden befandt sig.
Det lykkedes alligevel at snyde fire spillere.
Tre modstandere og Ravn selv.
Det udløste fortjent latter fra stort set hele banen.
Hen mod slutningen begyndte mørket for alvor at falde på, og en Guldborg-spiller konstaterede meget rammende:
“Måske skal vi spille 15 minutter tidligere i næste uge, så vi kan se bolden.”
Fair pointe.
Så endnu en hyggelig veteranaften var ved vejs ende. Og selvom det går ganske godt for divisionsholdet, kan man ikke lade være med at tænke, at Mikkel Thygesen snart må kigge forbi en veterankamp.
Om ikke andet for at få et godt grin.
Tak for kampen til Guldborg – og især tak for måden, den blev spillet på.
07/09/2026
23/08/2026
15/08/2026
14/08/2026
11/08/2026
28/07/2026
20/07/2026