22/09/2026
Odense Badgers seniorhold slutter sæsonen af med manér! 🏈
I sidste uge blev det til en overbevisende sejr over Ørestaden Spartans, og i søndags var det så Næstved Vikings, der stod for skud i sæsonens sidste kamp.
Vejrguderne gjorde deres for at blande sig i opgøret med kraftige regnbyger og stærk blæst, men det stoppede ikke Badgers. Drengene kom stærkt fra start og slap aldrig foden fra speederen. Da slutfløjtet lød, kunne Badgers derfor fejre endnu en overbevisende sejr på hele 44-0!
Dermed slutter seniorholdet sæsonen af med to stærke sejre og en samlet score på 76-6 over de sidste to kampe. 🦡
Men sæsonen er faktisk ikke helt slt for Odense Badgers endnu!
U16-fusionsholdet mellem Aalborg 89ers og Odense Badgers – Polar Bears – har nemlig spillet sig hele vejen til DM-finalen! 💪
Her venter Esbjerg Hurricanes, når der skal kæmpes om danmarksmesterskabet d. 3. oktober på Gentofte Sportspark – samme dag som Mermaid Bowl. 🐻❄️🏆