23/09/2026
🏸 KÆMPE AFTEN I OBK-HALLEN – 8-1 OVER HØJBJERG! 🔥
Sikke en aften i hallen! Tirsdagens ligakamp mod Højbjerg blev præcis så intens og underholdende, som vi havde håbet på – og endte med en kæmpe 8-1-sejr til OBK 💙
Resultatet ser måske sikkert ud på papiret, men det fortæller langt fra hele historien. Flere af kampene var helt på vippen og kunne sagtens være tippet den anden vej.
Yvonne Li leverede en kæmpe fight i 1. damesingle. Efter 15-13 i første sæt og 13-15 i andet skulle det hele afgøres i tredje. Her holdt Yvonne hovedet koldt og tog sejren med 15-13. En stærk præstation i en kamp, hvor der ikke blev givet meget væk.
Caroline Mouritsen stod samtidig for en overbevisende indsats i 2. damesingle og tog en flot sejr med 15-9, 15-8.
Og så var der Phillip Kryger Boe mod tidligere OBK-spiller Alexander Brogaard. En kamp der for alvor fik hele hallen op af stolene! 🔥 Efter at have tabt første sæt 11-15 kæmpede Phillip sig tilbage, tog andet 15-13 og lukkede et fantastisk tredje sæt med 15-10 til masiv jubel i hallen. Masser af intensitet, fight og badminton på højt niveav af begge spillere!
De tætte kampe fortsatte i doublerne.
Amanda Aarrebo Petersen og Julie Macpherson måtte også ud i tre sæt, men vendte kampen efter at have tabt første sæt med 7-15, tog de de to næste med 16-14, 15-7.
Christian Faust Kjær og William Kryger Boe leverede endnu et drama. De tabte første sæt 12-15, vandt andet 18-16 og tog derefter det afgørende sæt mod Mads Vestergaard og Jesper Toft med 15-12.
8-1 over Højbjerg. En fantastisk aften i OBK-hallen – og en sejr der bringer os op på en 5. plads i ligaen med 19 point efter de første tre ligakampe. 💙
Men der er ikke meget tid til at nyde sejren.
Allerede i morgen går turen til Hvidovre Badminton Club, hvor den sidste kamp inden ligapausen venter.
Tak til Højbjerg Badminton Klub og alle jer, der var med til at skabe en fantastisk stemning i hallen. 🏸🔥
Kom så OBK! 💙