18/09/2026
VORES ALLE SAMMENS JOHNNY ER NOMINERET TIL ÅRETS SERIETRÆNER FOR KVINDER 💚🤍
Når priserne til Fynsk Fodbold Award 2026 bliver uddelt i slutningen af oktober, håber vi at se Johnny på podiet.
Damesenior-holder har nemlig indstillet ham til prisen for Årets Serietræner for Kvinder - og han er nu NOMINERET. 👏🏼
Ord fra holdet:
“Igennem flere år har Johnny holdt sammen på en trup med svingende alder og fremmøde. Han har altid fokus på at være positiv (og ikke så meget på, hvad der står på måltavlen).
Og selvom vi tabte alt tilbage i forårssæsonen, føler vi, at vi nu har vundet med det nye 7-mands hold, hvor vi så også kan stille hold hver gang.
Han bruger sin evigt rolige og fattede attitude til at navigere sublimt mellem unge teenagere, der ikke er vilde med regnvejr, og de lidt mere livserfarne, der er vant til at bestemme. Alt.
Johnny er ikke bare vores træner. Han træner alle (føles det som), brillerer som formand, er klubbens hjerte - og han fortjener al den hæder, ære og anerkendelse, han overhovedet kan få.
Uanset om Johnny går hjem med prisen efter awardshowet eller ej, har han for evigt vundet os.
(Og hvad mere har man egentlig brug for?!)
Kh. fra damesenior”
Tak for dig, Johnny! 💚🤍