11/04/2026
RACING CLUB FYN 2026
Så er der igen fuld fart fremad hos Racing Club Fyn i 2026 - og vi er stolte og begejstrede for at kunne præsentere vores nye stjerne: Liberian Girl 🐎✨
I de vedhæftede filer kan der læses mere om både hesten og sæsonen, der venter forude. Og vi vil også godt love, at der bliver nogle hyggelige sociale arrangementer!
Kom på Fyens Væddeløbsbane i morgen søndag den 12. april kl. 9.30, hvor der er FREMVISNING AF DE FYNSKE GALOPHESTE. Her er der mulighed for at komme og klappe Liberian Girl, som selvfølgelig også vil blive vist frem ved denne lejlighed. Det bliver en hyggelig og stemningsfuld formiddag, og vi håber at se rigtig mange af jer!
Vi glæder os til en sæson i fuld galop, og håber på stor opbakning til Liberian Girl.
De bedste hilsner
Racing Club Fyn
11/03/2026
🏇HESTEFREMVISNING på Fyens Væddeløbsbane 🏇
Søndag den 12. april kl. 09.30
11/03/2026
🏅 NYT ÆRESMEDLEM - LIS LENTZ JENSEN
På Fyns Galopklubs generalforsamling tirsdag aften blev Lis Lentz Jensens livslange engagement i den fynske galopsport hædret med titlen ÆRESMEDLEM 🏅.
Lis har siden 1957 bidraget til sporten både som rytter, træner og opdrætter samt ved deltagelse i bestyrelsesarbejdet. Den dag i dag bidrager Lis fortsat til klubben med det store og tunge arbejde det er, at vaske og klargøre nummerdækkener til hver eneste løbsdag - præcis som hun har gjort det i mange mange år.
Ud over Lis har Fyns Galopklub et andet æresmedlem - og det er selvfølgelig klubbens tidligere mangeårige formand GERT LARSEN.
09/03/2026
‼️ HUSK ‼️
Generalforsamling i Fyns Galopklub i morgen - tirsdag den 10/3 kl. 19.00❗️
Det er tilmed muligt at slippe for madlavningen, da Café Vaskehuset har dette gode tilbud 🍔🍟:
08/03/2026
✨ Ved championatsfesten på Fyens Væddeløbsbane lørdag aften blev 2025’s vindere hædret og hyldet af de mange fremmødte gæster ✨ - og vi ønsker STORT TILLYKKE med titlerne til:
✨ Årets hest: Let’s Go Filip
✨ Mest vindende træner: Sarah Langholm Hornstrup (5 sejre)
✨Mest vindende prof. jockey : Nicolaj Stott (3 sejre)
✨ Mest vindende lærling: Kelvin C Belcourt (4 sejre)
✨ Mest vindende amatør: Kenny Roussety (2 sejr)
Desuden blev SARAH LANGHOLM HORNSTRUP af Fyens Væddeløbsbanes bestyrelse kåret til ✨ÅRETS FYNBO✨ - på baggrund af sine flotte meritter og ikke mindst 3 sejre på Fynsløbsdagen 🏇🏇🏇.
18/02/2026
⚠️ Til alle galopsportsentusiaster ⚠️
Generalforsamlingen i Fyns Galopklub nærmer sig, og i år skal der findes to nye bestyrelsesmedlemmer.
Vi vil derfor opfordre alle, og særligt dig, der er hesteejere, træner, opdrætter eller rytter, til at overveje, om bestyrelsesarbejdet kunne være noget for dig.
Det er dig, der har den daglig finger på pulsen, og din erfaring, dine idéer og dit engagement er helt afgørende for, at vi kan fortætte med at udvikle og styrke galopsporten på Fyn og sætte en klar retning for fremtiden.
Har du lyst til at høre mere om opgaverne og arbejdet i bestyrelsen forud for generalforsamlingen, er du meget velkommen til at kontakte Kristina Lohmann Andersen på tlf. 2887 3315 (efter kl. 16 på hverdage) eller mail: [email protected]
18/02/2026
🔔 INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING 🔔
Tirsdag 10.03.2026 - kl. 19.00
Vaskehuset på Fyens Væddeløbsbane
14/02/2026
🏆 STORT TILLYKKE MED TITLERNE 🏆
På Hestsportens Galla kunne 2 seje fynske kvinder tidligere i dag lade sig hylde på podiet:
🏆 STINE SCHÄFING - som ÅRETS KOMET ☄️
🏆 SARAH LANGHOLM HORNSTRUP - som ÅRETS AMATØRTRÆNER 🏇
Stort TILLYKKE med begge de flotte og velfortjente titler 🙌🏻💐
23/12/2025
🎄Julehilsen fra Fyns Galopklub 🎄
Året er suset af sted i fuld galop 🏇🏇, og nu trækker vi i tøjlerne, puster ud og klør hesten bag øret – helt ned til det mindste mulehår.
Tak til medlemmer, ryttere, trænere, frivillige, samarbejdspartnere og publikum for jeres engagement, fart og fællesskab gennem sæsonen 🙏🏻❤️.
Nu venter en jul med lav puls, ekstra gulerødder 🥕 🥕🥕, varme stalde og tid til at lade op, inden vi igen springer ud af startboksen og sætter kurs mod 2026 fyldt med spændende løb, store smil og masser af galopglæde.
🎄🏇🏽🎄 Glædelig jul og godt nytår ønskes alle fra Fyns Galopklub 🎄🏇🏽🎄
03/12/2025
🎄 En kæmpe tak til alle spillere, frivillige og sponsorer som igen i år bakkede op om Fyns Galopklubs julebanko ❤️.
Uden jeres opbakning – både jer der fyldte salen, vores uundværlige frivillige der fik det hele til at køre, og vores trofaste sponsorer - kunne aftenen ikke være blevet det samme.
🎅✨ Tusind tak for støtten – og glædelig jul til jer alle! 🎁🐎