06/09/2026
Rødovre vs. HIK ⚽️
Dagens kamp var på udebane hos HIK.
Vi får desværre en skidt start, da HIK efter kort tid bringer sig foran 1-0. Det får heldigvis vækket os, og ved pausen står der stadig 1-0. Vi får bedre fat i spillet og kommer frem til flere gode muligheder med bolde i dybden og afslutninger udefra, men desværre uden at få udlignet.
HIK presser os højt og skaber flere chancer, som vi heldigvis får lukket godt ned for. Desværre lykkes det dem at score endnu en gang i 2. halvleg, og kampen ender 2-0 til HIK.
Men vi tager det med oprejst pande 🙌🏼
Endnu en gang kan vi glæde os over vores to nye spillere, Kia og Sparving, som begge bidrager positivt og løfter niveauet på holdet ❤️🖤
Tak til vores sponsorere: danbolig Rødovre Stenspil Design
02/09/2026
KAMPDAG 🔥
SÅ ER VI PÅ DEN IGEN! 🖤❤️🔥
Søndag d. 6. september går turen på udebane, hvor Rødovre damerne gæster HIK!
Vi tager de positive takter med fra sidste kamp, og vi er klar til at knokle for hinanden! 💪🏽
Vi ved, at det bliver en svær kamp mod et ungt og energisk HIK-hold, så vi skal være skarpe fra første fløjt, stå sammen og bygge videre på det gode spil fra sidst. 🔥
Vi er klar. Vi skal knokle.
Så kom og giv damerne den støtte, de fortjener!
Vi ses på sidelinjen! 📣
01/09/2026
Kampreferat, FA2000
I dagens kamp havde vi besøg af FA2000, og vi kunne samtidig byde hele to debutanter velkommen på holdet – Kia og Rikke! 🔥
Hold kæft, en fantastisk forstærkning til truppen! ❤️🔥Velkommen til begge – vi glæder os til mange flere kampe!
Vi starter kampen rigtig godt og spiller noget fin fodbold. De første 35 minutter har vi godt styr på tingene og får sat vores spil fint op. De sidste 10 minutter af første halvleg trækker vi os dog lidt for meget tilbage og lader FA2000 få lov til at spille deres spil. Ved pausen står den derfor 0-0.
I anden halvleg skal vi lige bruge lidt tid på at komme ordentligt i gang, og igen giver vi FA2000 lidt for meget plads til at sætte deres spil. Men efterhånden finder vi rytmen igen, og anden halvleg bliver præget af mere presspil og intensitet fra vores side. Vi får lagt et godt pres på FA2000 og burde egentlig også have fået scoret ét mål.
Men bolden ville ikke ind, og kampen ender derfor 0-0.
Et clean sheet og endnu en kamp i benene – og ikke mindst en stærk indsats fra hele holdet! ⚽️
🏆 Kampens spiller: Alderspræsidenten Dorte!
Tak til vores sponsorere: danbolig Rødovre Stenspil Design
31/08/2026
KAMPDAG ❤️🔥
Tirsdag d. 1. tager vi imod FA2000 på hjemmebane! 💪🏽
Vi skal ud og knokle fra første fløjt, kæmpe for hinanden og gøre alt, hvad vi kan, for at sikre os de 3 point! Så kom på sidelinjen og giv damerne den støtte, de har brug for! 📣
Vi ses på hjemmebane – kom så, Rødovre! ❤️🔥⚽️
danbolig Rødovre Stenspil Design
21/08/2026
Fra (slås)kampen mod Slagelse 🙌🏼🖤❤️
Tak til Kasper Rasmussen for billederne 📸
20/08/2026
Rødovre vs. Albertslund
Så for helvede… sikke en lorte kamp.
Det sejler over hele banen, og vi finder aldrig de gode takter frem – læs: undtagen hos vores alletiders fremragende Lena nede i målet, som endnu en gang leverer en kæmpe indsats og selvfølgelig bliver kåret til kampens spiller. 🏆
Det virker, som om vi hverken er der mentalt eller fysisk. Vi bliver for passive, vil det simpelthen ikke nok, og det afspejler resultatet også.
Vi taber 4-0 og må se os slået af et hold, der på dagen ville det meget mere end os. Det er selvfølgelig ikke godt nok, vi er skuffede, men nogle kampe skal bare i glemmekassen.
Så den her kamp parkerer vi, ryster den af os og hopper på hesten igen. Nu handler det om at kigge fremad og få forberedt os til næste kamp, hvor vi spiller hjemme mod FA2000. ⚽
Tak til vores sponsorere: danbolig Rødovre Stenspil Design
Videre. Sammen. ❤️🖤
17/08/2026
🔥 KAMPDAG
Onsdag aften gæster Rødovre Damesenior Albertslund, og vi går på banen med ét klart mål: 3 POINT! 💪🏽
Vi ved godt, at det bliver en svær kamp – det plejer det at være, når vi møder Albertslund. Derfor skal vi være klar fra første fløjt, stå sammen og knokle for hinanden i samtlige 90 minutter. 🥵⚽
Kom og støt damerne – vi får brug for jer på sidelinjen! ❤️
15/08/2026
Rødovre vs. B73 Slagelse
Sæsonens første fodboldkamp blev sparket i gang på hjemmebanen i Rødovre. Vi vidste fra start, at det ville blive en hård kamp, da vi skulle møde en af nedrykkerne fra C-ligaen.
Vi var klar fra start med masser af god energi, og det viste vi på banen. Med en solid defensiv formåede vi at afværge de chancer, Slagelse kom med, og i stedet fik vores helt egen Celine scoret på et flot langskud hen over målmanden. 1-0!
Herefter stod vi fast og kæmpede videre, og kort inden pausen kom Celine igen på måltavlen efter en flot opspillet situation og en lækker assist fra Celina. 2-0 til os!
2halvleg startede, og vi glemte desværre lidt vores aftaler. Det resulterede i, at Keisha kom til at heade en lang bold i eget net. 2-1.
Ikke længe efter pressede Slagelse igen på og formåede at snige bolden ind fra siden og reducere til 2-2. Personlige fejl var desværre skyld i, at Slagelse kom tilbage i kampen.
Vi holdt dog hovedet højt, og efter to korrekte gule kort til Slagelse satte Celina flot bolden i nettet efter en lang bold, som Celine headede videre.
VI VINDER 3-2! 💪🔥
En stærk arbejdsindsats i varmen – og en fantastisk måde at starte sæsonen på! ⚽️❤️
Tak til vores sponsorere: Stenspil Design danbolig Rødovre
14/08/2026
SÆSONENS FØRSTE KAMP! ⚽️🔥
Dameseniorerne er klar til sæsonens første kamp på hjemmebane i Rødovre! 🖤❤️
I morgen får vi besøg af B73 Slagelse, som kommer med masser af erfaring efter nedrykningen fra 2. division.
Vi forventer en hård kamp, hvor vi skal stå sammen, knokle for hinanden og give alt, hvad vi har. 💪
Vi er spændte – og vi er klar! 🔥
📍 Rødovre Stadion
🕙 Kl. 10:00
Ses i morgen på stadion – kom og støt vores damer! ❤️⚽️
25/06/2026
Sæsonen er nu slt og vi ender heldigvis med at blive i rækken, takket være sidste kamp, som ender med at give os det sidste point 🥺
Vi har samlet nogle af vores mål fra sæsonen, og det er vist ingen hemmelighed, at K har været vores helt store topscorer 🔥
Til sidst har vi selvfølgelig også taget et par klip med af vores målmænd. De sidste to videoer viser vores 2. målmand, Keisha, og vores 1. målmand, Lena, der begge var meget tæt på en redning... men bolden ville desværre noget andet 😂
Tak for en hård sæson! Nu venter en velfortjent sommerferie, inden vi er klar til at tage fat på en ny sæson. Vi glæder os allerede til at komme i gang igen ❤️🖤
En stor tak til vores sponsorer Stenspil Design danbolig Rødovre