26/06/2026
Fine fotos fra dysten i går, hvor både Græskongen, Benny og Carsten spillede kampe på en meget varm dag. Men vi klarede varmen og fik leveret flot spil. Jeg har spillet 15 kampe på græs i år og 12 sejre. Benny nærmer sig et lille Jubilæum herude, han er på 48 kampe på græs i alt, og vi spiller nok nr 49 næste uge, og så er planen en kamp med en tidligere Superliga spiller Henrik Lange måske i uge 28 og kamp nr 50. Jeg spiller nok samme dag mod nr 6 i klubben Gustav, og så slutter vi nok med lidt mad og drikke.
25/06/2026
På en af årets varmest dag er det fuld gang i Falcon Hill, 3 kampe i dag på det flotte græs. Først spiller jeg et sæt med troldmanden Carsten Hansen kl 15.00 og efter det et sæt mod fodboldtræneren Benny Benbøj. Efter det så den første dyst mellem Carsten og Benny på græs, det bliver spændende at se udfaldet af den kamp?….der er præmie til vinderen fra LeneKragKeramik, så der er ud over æren noget på spil. Efter kampen er der spisning, kartoffelsalat og svine mørbrad og kølig vin. Det ser ud til endnu en fin og flot dag på Falcon Hill…
20/06/2026
I morgen kl 15 er der atter tennis på det flotte Falcon Hill, og det er single nr 15 i år, modstander er Benny, og vi fejre nok kampen med et glas kølig vin, det bliver varmt, det er årets længste dag, og det er min første kamp som folkepensionist…jo, 67 år, og det blev fejret i dag på Hvidsten Kro. På torsdag fra kl 15 er der 3 kampe på græsset, første møder jeg Carsten Hansen i et sæt, så Benny Rosenqvist i et sæt, og så mødes Carsten og Benny i en hel kamp om æren i en sikkert spændende kamp på det lumske og hurtige græs, hvem vinder ?….vi tager nok kage og vin i Orangeriet efter kampene. Senere på sommeren spiller jeg 5 års Jubilæums kamp mod Gustav, og efter den kamp spiller Benny hans kamp nr 50 på græs mod en tidligere Superliga spiller Henrik Lange, vi håber på godt vejr, tilskuere og vin den dag, det kan godt blive sjovt, men mere om de to kampe senere.
16/06/2026
I morgen kl 15 er det så kamp nr 14 i år. Modstanderen er Carsten Hansen, og det er hans kamp nr 2 på græs, og han har jo revanche til gode både i tennis og dart. Efter kampen satser vi på kaffe eller et glas rabarber saft i det fine Orangeri der står for enden af tennisbanen. Det bliver helt sikkert en fin dag, og med flot tennis. På søndag er det så Benny R der møder op til kamp mod pensionisten fra Falcon Hill…ja, min første kamp med den nye pensionist titel.
14/06/2026
De sidste tre vigtige kampe jeg har spillet er alle tabt i match tiebreak, det er jo nærmest et slags traume, jeg har endda haft matchbold i nogen, jeg tror det er forbandelse eller voodo, eller hekseri…..det kan umuligt være min fejl ?
13/06/2026
Der skulle blive fint vejr i morgen, og vi satser på kamp nr 13 i år, og det bliver nr 2 Simon mod nr 3 “Græskongen” i Randers der mødes, det plejer at blive tæt, som regel match tiebreak som tredje sæt, men jeg er godt spillende lige nu, forhånden lyner med nyopstrenget ketcher, så jeg håber på en stor sejr i kamp 13
11/06/2026
I aften er der så stor kamp og ære på spil, kampen om den bedste i Randers, nr 1 på udfordrings listen, men på grus. Modstanderen er Martin som jeg har mødt to gange før, og til min egen overraskelse tabt begge gange, men jeg kan vel næppe tabe tre gange ?….men jeg er jo en blærerøv, det betyder noget at kunne kalde sig den bedste i byen, man kan jo heller ikke huske den anden mand på månen ?…..nå, som sædvanlig er jeg meget optimistisk på mine egne ufattelige færdigheder på tennisbanen, og regner med at vinde 6-0 6-0 og drikke Champagne hele vejen hjem som Champ….vi spiller kl 19 hvis ikke det regner.
08/06/2026
Så fik Randers spilleren Carsten H debut på det hurtige græs, og han har stadig stilen og de fede slag, men måtte dog tage herfra med et nederlag på 6-0 6-1 til Græskongen, men så var der revanche i dart, spillet hed Kloden rundt, men her vandt jeg også, men vi nød begge kaffen og de fine hindbærsnitter som Carsten havde med. Det lykkes lige nøjagtig at nå det hele inden regnen kom…kamp nr 12 i år, sejr nr 10 til mig.