Randers Freja børnefodbold U10-U12

Randers Freja børnefodbold U10-U12

Del

Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra Randers Freja børnefodbold U10-U12, Sportshold, Viborgvej 92A, Randers.

Hold dig opdateret om, hvad der foregår hos Randers Freja's U10, 11 & 12 hold.
- Info omkring kommende træninger
- Info om kommende kampe/stævner
- Diverse praktisk info
- Diverse billeder

29/03/2026

Så er der snart Påske😀🐣
Træningen for alle hold genoptages tirsdag den 7. april.
Der er nu 110 medlemmer i U10, U11 og U12. Det er vi glade for.

Græsbanerne åbnes efter Påske, det giver lidt mere luft mellem børn og trænere på bane 6, da én af årgangene sættes på græs skiftevis.

Med de mange fodboldspillere, har vi brug for flere hænder.
Hvis du vil tilbyde din hjælpe med at være træner, holdleder, koordinator for bodvagter på Stadion eller andet, så kontakt Claus på 50805353

God Påske til Jer alle😀

Photos from Randers Freja børnefodbold U10-U12's post 14/02/2026

Fastelavnsfodbold lørdag den 14. februar.

Fantastisk vejr til at spille fodbold og spise fastelavnsboller.

Tak til alle jer der deltog 😀

Alle hold træner igen allerede på mandag

09/02/2026

Nyt træningsredskab.
Vi har købt 2 stk.
Bruges til træning af hovedstød (opspring og timing)
Der bruges meget lette bolde😀

Photos from Randers Freja børnefodbold U10-U12's post 05/01/2026

Træningsstart på den koldeste dag længe.
U10 var indendørs i dag.
U11 og U12 på banen.

Vi gør det igen i morgen med alle tre årgange på banen😀😀😀

03/01/2026

Til alle forældre til drenge Randers Freja U10, U11 og U12

Tak til alle jer, der hjalp med opgaver til Randers Freja Jule Cup – det var en uvurderlig hjælp 😊

Træningsstart
Anden halvdel af sæsonen starter på mandag den 5. januar.
Alle forældre modtager en opdateret kalender fra cheftrænerne, inden vi går i gang.

Forældremøder
Alle årgange afholder forældremøder i januar måned – datoen vil fremgå af kalenderen.

Randers FCs rolle i Randers Freja børnefodbold U10, U11 og U12
Jeg er ansat som børneudviklingstræner hos Randers FC.
Randers FC har desuden ansat en cheftræner for hver årgang.
Jeg har ansvar for at sætte rammer, implementere træningsmetodik og sparre med trænere i U10, U11 og U12.

Frivillige
MEN… Randers Freja er en forening, og som alle foreninger drives klubben af frivillige.
I de fleste klubber er det forældre til børn, som står for de fleste opgaver som trænere, ledere og alt muligt andet.
Mange af trænerne i Randers Freja U10, U11 og U12 er unge mennesker. Det er vi glade for.
Mange forældre er allerede involveret som trænere, holdledere og forældreråd/arrangementsansvarlige for de enkelte årgange. Det er vi glade for.
Jeg vil gerne have aktiveret endnu flere af jer forældre i vores forskellige aktiviteter. Allerede i efteråret har der været dage, hvor vi var enormt pressede på mandskab til træning og ikke mindst til kampe.
De sociale aktiviteter vil vi også gerne have flere af – vi har brug for hjælp til det også.
Hvis de målsætninger, jeg har nævnt længere nede skal opfyldes, kræver det flere hænder fra jer forældre.

Frivillige søges
Trænere, assistenttrænere, hjælp til kampklar, holdledere, arrangere sociale aktiviteter for alle børn i årgangen, dommere til træningskampe, sponsorer til tøj, Randers FC-bod-sælgere m.m.
Inden man siger ja til opgaven, vil der være en snak og der laves en aftale om opgaven. Møde med Claus.
Hvis du er interesseret i at høre mere, så kontakt undertegnede.
Jeg håber på mange møder 😊

Træneruddannelse
Vi bestræber os på at uddanne alle trænere. DBUs uddannelsesrække starter med UEFA C1-kursus, så følger UEFA C2 og UEFA C3. I alt ca. 40 timer. Sidst online eksamen.
Alle disse kurser afvikles hos Randers FC, og det er gratis at deltage.
Flere af vores trænere har B-licens, hvilket kræver UEFA C- og UEFA B-forløbet + eksamen i C og B.
En del andre har C-licens, mens andre er på vej til C-licens.

Medlemmer og hold
Ved årsskiftet er der 104 medlemmer – fordelt på U10 (37), U11 (22) og U12 (45)
U10 spiller 5-mands fodbold. Vi har pt. 4 hold (A1, A2, B2 og C1) – det har været passende indtil nu.
U11 spiller 8-mands fodbold. Vi har pt. 1 hold (A2) og desværre ikke spillere og interesse nok til at have endnu et 8-mands hold (C). Målsætningen er at få medlemstallet op på ca. 30, så vi kan tilbyde 8-mands fodbold for et hold mere.
U12 spiller 8-mands fodbold. Vi har pt. 3 hold (A1, B1, B2). Det har indtil videre været passende. Der er medlemmer til et hold mere, men interessen er pt. ikke stor nok, når der spilles kampe.

Målsætninger for foråret 2026
120 medlemmer
God træning for alle – Træning 3 gange om ugen er et TILBUD til alle børn. Hvert enkelt barn bestemmer selv, hvor mange gange der mødes op til træning.
A-, B- og C-hold i alle rækker – alle spillere kan få passende udfordringer.
Kampe og stævner for alle – flere spillere/forældre, der får tilmeldt drengene til kampe og stævner.
Overnatningsture – tilbud til alle.
Der skal være plads til dem, der brænder for fodbold, de ambitiøse og dygtige.
Dem der går til fodbold mest for at have det sjovt med gode kammerater.
De skal være plads og gode tilbud til ALLE bøn.
Andre arrangementer for alle i årgangen og/eller årgange på tværs.

Godt nytår til jer alle 😊

Claus Stenum Jensen

Photos from Randers Freja børnefodbold U10-U12's post 21/12/2025

Randers Freja Jule Cup 2025

Søndag kl. 21.30 lukkede vi ned i Arena 2, da finalen i U12A var spillet som sidste kamp ud af i alt 461 kampe i dette års jule cup.
Tak til alle de frivillige hjælpere, som gav en hånd med som dommere, dommerbordsmandskab, præmieoverrækkere, oprydere eller noget helt femte.
Dette store arrangement kunne ikke være afviklet uden jeres hjælp - stor som lille.

08/12/2025

Fodbold i vinterferien

Husk det fælles arrangement i slutningen af vinterferien.😀😃😄

04/11/2025

Hej alle,

Jeg har kigget kalenderen igennem, for resten af året og har fundet huller til ekstra inspirationstræninger. 🙏🏻

Meld derfor gerne ind, hvis man er interesseret i en af datoerne.

Info og spørgsmål sendes til:
[email protected]

Photos from Randers Freja børnefodbold U10-U12's post 28/10/2025

Til træningen i aften tirsdag den 28. oktober var der igen gang i den på bane 6.

75 drenge og 10 trænere var i gang på samme tid med masser af fodboldaktivitet 😀

Vi gør det igen på torsdag ⚽️⚽️⚽️⚽️⚽️

25/10/2025

Fra uge 45, som starter mandag en 3. november, er der arrangeret indendørs fodbold for U10, U11 og U12.
Det har ikke været muligt at finde haltider på de normale træningstider.

U12-årgangen skal hver tirsdag, med start den 4. november, spille indendørs fodbold på Randers Statsskole. Skolen råder over to gymnastiksale, som vi har booket på alle tirsdage kl. 17.00 - 19.00.

U11-årgangen skal hver torsdag, med start den 6. november, spille indendørs fodbold.
U11 har to muligheder.
Den ene er Randers Arena kl. 16.00 - 17.30
Den anden er Vestervangsskolen - øverste gymnastiksal kl. 17.00 - 19.00

U10-årgangen skal hver mandag, med start den 3. november, spille indendørs fodbold på Rismølleskolen. Skolen råder over to gymnastiksale, som vi har booket på alle mandage kl. 17.00 - 19.00.

Photos from Randers Freja børnefodbold U10-U12's post 11/09/2025

Randers Freja afholder igen workshops for forældre og trænere.

Vi håber på massiv deltagelse i workshoppen for forældre😀

Se invitationer til forældre og trænere på billeder i denne besked.

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Randers?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Type

Adresse


Viborgvej 92A
Randers
8920