06/09/2026
🏎️ Hjælpere søges til Rotax Max Challenge sidste weekend i september i Roskilde 🏎️
Den 26.-27. september afvikles finalerne i Rotax Max Challenge på Roskilde Racing Center, og vi forventer en weekend med masser af kørere, intenst race og rigtig god stemning.
Vi mangler disse begge dage:
• 2 personer pr dag til opsamlerbil (evt 3, hvis I synes det kunne være hyggeligt – mindst 1 skal kunne manøvrere en bil, der har charme og selvtillid og manuelt gear 😁)
• 1 person til udkørsel
Der er ikke krav om officalgrader på disse poster, men opsamlerbilen kræver lidt styrke til at løfte karts – og udkørslen kræver et køligt overblik, da det er dig, der sender kørerne ud til heats (der meldes klar fra løbsledelsen over radioen)
Vi skal nok instruere dig i opgaverne.
Du kan tilmelde dig som hjælper her: www.official.dk
Skriv i note-feltet, hvilken tjans du ønsker (opsamlerbil eller udkørsel).
På tilmelding tilkendegiver du også, om du kan den ene eller begge dage.
06/08/2026
Ingen træning lørdag 22. august i Roskilde.
Vi har byttedag med udlejningen og holder derfor lukket.
Byttedagene har vi nogle gange i løbet af året med udlejningen og er en del af det at kunne holde løb i Roskilde, når man deler bane.
26/07/2026
🏎️ Tilmelding til klubløb 1. august nærmer sig sidste frist 🏁
Tilmeld her: https://www.dasu.dk/detaljer?id=510ae600-81f0-f011-8406-000d3a66fbe5
Og selvom regnvejrskørsel kan være sjovt, så ligner det lige nu en optakt til 🌞🌞🌞
Dette er klubløb 2 i det samlede klubmesterskab. Kom og forsvar din placering, kør med for sjov eller sæt ind på en ny placering.
Hvis du vil være official, kan du tilmelde dig her: https://official.nemtilmeld.dk/11/
Vi glæder os til at se dig 🏁
03/07/2026
🏁 Er du snart klar til klubløb? 🏁 Kalder alle kørere og officials/hjælpere.
Sæt et stort ❌ i kalenderen!
Lørdag den 1. august kører vi klubløb, og vi har brug for både kørere og officials/hjælpere.
Vi ved godt, at mange er i gang med at nyde sommerferien ☀️🏖️, men tilmeldingen er åben allerede nu – så hvorfor ikke få det klaret med det samme? Det bliver ikke bedre af at vente til sidste øjeblik ☺️
Vi glæder os til en dag med masser af godt race, hygge i depotet og den gode stemning, som vi har til vores klubløb.
👉 Tilmeld dig allerede i dag – så ses vi den 1. august! 🏎️💨
Kørere: https://www.dasu.dk/detaljer?id=510ae600-81f0-f011-8406-000d3a66fbe5
Officials/hjælpere: https://official.nemtilmeld.dk/11/
21/06/2026
Vi har brug for din hjælp i en halv dags tid på søndag den 28. juni kl. 8.30, hvor vi starter med morgenmad (og der kommer frokost senere på dagen).
Der er følgende opgaver på dagen:
Maling af containere. Det der mangler.
Fastgøre vægt, så den bliver mere stabil. Klodser bores eller limes fast.
Overdækning ved vægt til officials.
Tilpasse skriveborde i teknisk kontrolrum.
Montere tagrende, Teknisk kontrolrum.
Vinylgulv skæres til og gøres fast med dobbelt klæbende tape. (Teknisk kontrolrum)
Rydde op i de to gamle containere.
Udskiftning af 2 vandhaner på toiletter.
Påbegynde nedtagning af blåt skur over containere.
Dør til container ved vægt går stramt og skal tilpasses.
Opsætning af 2 pissoir. (hvis vi kan nå det)
Lave rødt/grønt lys ved vægt. (hvis vi kan nå det)
Lave afslutning omkring bund af teknisk kontrolrum. (hvis vi kan nå det)
Vi håber, at mange vil give en hånd med, så vi hurtigt kan blive færdige – og afslutte dagen med en hyggelig frokost
Tilmeld gerne til dagen her: https://askhedeland.foreninglet.dk/memberportal/subscribe/index/208104
Så vi har en idé om hvor mange der kommer til morgenmad og frokost.
(du kan også finde det via ForeningLet-appen: Arbejdsdag på Roskilde Racing Center)
Vi ses til en hyggelig klubarbejdsdag
03/06/2026
Hvad skal du i uge 28? 🏁
Hvad siger du til en hel uge på Klippan Gokartbane med masser af kørsel, stærkt fællesskab, specialtræning og hele 2 træningsløb?
Selvom den ordinære tilmeldingsfrist er udløbet, har vi valgt at åbne for eftertilmelding!
Det koster ikke ekstra at tilmelde sig nu, men vi kan desværre ikke garantere den ikoniske Klippan T-shirt til deltagere, der tilmelder sig efter 1. juni.
Eftertilmelding sker stadig via vores hjemmeside, hvor du også kan læse meget mere om træningslejren.
Skynd dig at sikre din plads – vi glæder os til en uge fyldt med fart, læring og gode oplevelser på banen! 🚀