RUNDVISNING PÅ DEN GAMLE SKOLE.
I forbindelse med årets byfest i weekenden 13./14. Juni har alle - Borgere og foreninger -der interesseret mulighed for en rundvisning på skolen m.v.
Tidspunktet er sat til kl. 13:15 og man henvender sig i Landsbyrådets stand.
Her vil vi se på og informerer om de muligheder, som foreningerne har i forhold til at kunne booke de nuværende 3 lokaler, som er tilgængelige i Foreningsportalen for Roskilde Kommune.
Samtidig vil vi informere om den igangværende status og den fremtidige proces.
Vil vil glæde os til at møde jer.
Projekt Byens Hus Gundsømagle
Brugergruppe med interesse for at udvikle forenings- møde- og samlingssted m.v. I byen.
19/05/2025
LANDSBYRÅDET ORIENTERER:
Lån af lokaler på Byens Gamle Skole på Sognevej!
Den gamle smukke skole fra 1910 er hjemsted for en række aktiviteter, f.eks. Mødestedet (Byens seniorklub), Spejderne, Dagplejemødrene og RepairCaféen. Men en række lokaler står også til rådighed for byens øvrige foreninger og kan lånes gennem Roskildes kommunes foreningsportal. (Se link). Lånet er GRATIS, hvis man er en godkendt forening med eget CVR-nummer.
I øvrigt arbejder en stor gruppe ildsjæle fra byen med et projekt om at få sat skolen i bedre stand og få endnu flere lokaler gjort parate til at kunne udnyttes mere. Sammen med planerne om nye omklædningsrum (til erstatning for G77's grå barakker) arbejdes der også med planer om en udbygning af skolen, så den den blive til et rigtigt levende kulturcenter - et lokalt "BYENS HUS".
Roskilde Kommune En del af funktionaliteten på dette websted er implementeret via javascript. Du er derfor nødt til at aktivere javascript i din browser, for at kunne benytte systemet.
Status på Projekt Byens Hus - April 2025.
Efter arbejdsgruppens tætte dialog med forvaltningen, er planen nu at gå i gang med at optimere de lokaler , som for nuværende er tilgængelige for husets brugere - og fremadrettet også for nye brugere.
Aftalen er så blevet, at vi satser på at gå i gang,så snart der er økonomi til dette.
Første projekt er at få renoveret og opdateret spejdernes - DDS Gundsø Gruppes lokaler i østfløjen til fremtiden.
Vi har gennemgået skolen med forskellige håndværkere fra byen, og identificeret områder, som vil give et markant løft af faciliteterne.
DDS Gundsø har nu i samarbejde med den øvrige projektgruppe indsendt en ansøgning til Roskilde Kommunes pulje for Renovering og Forbedring og så venter vi spændt på, hvorvidt vi vil være så heldige at blive støttet og tildelt midler til projektet.
Processen med den ønskede tilbygning til omklædningsrum og fitnesscenter er on-going - men her er perspektivet mere langsigtet, grundet omfang, behov og ikke mindste det økonomiske aspekt.
Men vi er positive og optimistiske og ser fremtiden i møde.
Yderligere oplysninger og informationer kan indhentes på mail: [email protected] - eller spørges ind til her på Facebook.
Status på projekt Byens Hus er p.t. 20. Februar 2025:
Projektgruppen er nu enige om, at ønskerne til faciliteterne i et forhåbentlig nyt hus primært skal bestå af:
- Omklædningsfaciliteter til fodboldspillere og andre aktive i huset.
- Multisal med flytbar vægge.
- Fitnesscenter m/ omklædningsfaciliteter G77 flyttes fra Rosencentret
- Køkkenfaciliteter
- Depotrum
En sådan ny bygning vil kræve en del mere plads og inddragelse af området , hvor spejderne p.t. har deres aktivitetsplads med bålhytte.
Ved Helhedsplanen for Gundsømagle tilblivelse har DDS Gundsø Gruppe ytret ønske om af få flyttet deres aktivitet ud til Gulddyssegården ved Naturbasen. Spejderne tilbringer i øvrigt hovedparten af deres aktivitetstid i skoven.
Området er dog ejet af Naturstyrelsen og der er afholdt møde med dem i forhold til at få tilladelse til at opføre faciliteter på deres jord.
Efterfølgende har Naturstyrelsen tilkendegivet, at dette kan accepteres, hvilket betyder at der kan arbejdes på at få faciliteter ved skoven indenfor forhåbentlig en overskuelig tid. Der skal selvfølgelig fremskaffes et økonomisk grundlag til dette.
Udover dette er der planlagt mødeaftaler med Roskilde kommune omkring muligheder, behov, tanker og ideer for Den Gamle Skole.
Så med små skridt er vi videre - og vi møder kun velvilje på vor vej.
Kultur- og Idrætsudvalget har nu bevilget kr. 125.000,- til forprojektet.
Næste skridt i processen er en gennemgang af hele bygningen sammen med Specialkonsulent Mikkel fra Kultur & Idræt, samt Trine fra ejendomsafdelingen.
Ejendomme kan fortælle om bygningens stand og vor styregruppe vil drøfte foreslag til forbedringer m.v.af bygningen.
Dette er et uddrag fra dagsordenen på Roskilde Kommunes Kultur & Idræts Udvalgsmøde d. 5.februar 2025:
“Forprojekt – omdannelse af den gamle skole i Gundsømagle. Landsbyrådet i Gundsømagle ønsker at omdanne og udbygge den gamle skole i byen til i højere grad end nu at kunne bruges til forskellige former for kulturelle og foreningsaktiviteter. Der arbejdes lokalt på et skitseforslag. Skolen bliver i dag brugt af et en række aftenskoler og foreninger Det er pt. uafklaret hvad det vil koste at omdanne og udbygge den gamle skole. Omkring 0,125 mio. kr. til et forprojekt vil kunne belyse dette.”
Det store arbejde gennem lang tid udført af alle repræsentanterne i arbejdsgruppen har båret frugt.
VI ER IGANG 👍
TAK 🙏
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Sted
Type
Internet side
Adresse
Sognevej 4 , Gundsømagle
Roskilde
4000