Rungsted-Hørsholm Floorball Klub

Rungsted-Hørsholm Floorball Klub For mere info besøg vores hjemmeside: www.rungstedhorsholmfloorball.dk

Rungsted-Hørsholm Floorball Klub er en klub for alle, så har du lyst til at prøve floorball eller allerede spiller men mangler en klub så kontakt da, klubbens formand Stephan Grey på hans mail: [email protected] eller skriv på vores væg, så vender vi tilbage til dig!

🧡 U11-DRENGENE KOM GODT FRA START PÅ HJEMMEBANE 🧡Søndag var der sæsonens første stævne for U11-drengene – og denne gang ...
27/09/2026

🧡 U11-DRENGENE KOM GODT FRA START PÅ HJEMMEBANE 🧡

Søndag var der sæsonens første stævne for U11-drengene – og denne gang på hjemmebane på gymnasiet.

De orange stillede med tre kæder, og alle kom friske og klar fra start. 💪

Første kamp var mod Copenhagen, og her fik drengene virkelig sat gang i spillet. Bolden blev flyttet flot rundt, der var masser af gode afleveringer og flere flotte mål. En rigtig god holdindsats, hvor alle tre kæder bidrog.

Herefter kunne drengene holde en velfortjent pause, mens Copenhagen og Hafnia spillede stævnets anden kamp.

I sidste kamp ventede Hafnia, og de orange fortsatte de gode takter. Der blev rullet på alle spillere, humøret var højt, og drengene spillede godt sammen fra start til slut.

Det endte dermed med to sejre i to kampe 🏆🏆 – og en flok glade U11-drenge, der kunne fejre en rigtig god start på sæsonen. 🧡

Tak til dommere, modstandere, trænere og alle tilskuerne for at skabe en god dag på hjemmebane.

🧡🧡 HEJA RUNGSTED-HØRSHOLM! 🧡🧡

LIGA HERRE: STÆRK VENDING OG 10-6-SEJR I HØRSHOLMHALLEN 🧡Rungsted-Hørsholm FK – Frederikshavn Blackhawks 10-6(2-3, 3-2, ...
26/09/2026

LIGA HERRE: STÆRK VENDING OG 10-6-SEJR I HØRSHOLMHALLEN 🧡

Rungsted-Hørsholm FK – Frederikshavn Blackhawks 10-6
(2-3, 3-2, 5-1)

Der var fart, intensitet og masser af mål, da LIGA herrerne tog imod Frederikshavn Blackhawks. Og de omkring 250 tilskuere i Hørsholmhallen skabte en fantastisk stemning og fik en kamp med både modgang, comeback og en stærk Rungsted-afslutning.

Hjemmeholdet måtte undvære Fabian Hansson på grund af en skade, og tidligt i kampen måtte også Linus Senniksen udgå. Frederikshavn udnyttede samtidig deres muligheder og kom foran 0-2 og senere 1-3, inden Gustav Hviid reducerede til 2-3 før første pause.

I 2. periode fortsatte den tætte kamp. Mattias Bremer scorede til 3-4, men Blackhawks svarede igen til 3-5.

Netop ved 3-5 ankom Hørsholms borgmester Morten Slotved til hallen. Om det var borgmesterens ankomst, der ændrede kampen, skal være usagt 😄 – men timingen var god. Herfra scorede Rungsted syv af kampens sidste otte mål.

Først reducerede Nikolaj Transel til 4-5, og blot seks sekunder senere udlignede Andreas Bremer til 5-5. Hallen kogte, og Rungsted havde momentum med ind til de sidste 20 minutter. 🔥

Her gik det stærkt. Efter bare 21 sekunder gjorde Gustav Damgaard det til 6-5. Bremer øgede til 7-5, Damgaard til 8-5, inden Bremer fuldendte sit hattrick til 9-5. Jesper Veenman Jensen satte Rungsteds sidste mål ind til 10-5, inden gæsterne reducerede til slutresultatet 10-6.

Jonathan Rosengren imponerede med hele 6 assister i dagens kamp, hvor især kæden med Gustav Hviid, Andreas Bremer, Mattias Bremer, Gustav Damgaard og Jonathan Rosengren var i hopla.

En vigtig del af historien var bredden. Trods skaderne havde trænerteamet stor tiltro til truppen og fortsatte med tre kæder. Det betalte sig. 3. kæden leverede en stærk kamp og løste med intensitet og pres sin rolle perfekt.

Samtidig er det skønt at se Jesper Veenman Jensen tage mere og mere ansvar, mens de unge David Puckering, Alfred Levin og Felix Grey vokser med opgaverne og bidrager mere og mere på LIGA-holdet.🧡

🧡 U17 VINDER I BENLØSE 🧡Benløse – Rungsted-Hørsholm 4-6Perioder: 1-3, 3-0, 0-3Rungsted-Hørsholms U17-hold tog fredag aft...
25/09/2026

🧡 U17 VINDER I BENLØSE 🧡

Benløse – Rungsted-Hørsholm 4-6
Perioder: 1-3, 3-0, 0-3

Rungsted-Hørsholms U17-hold tog fredag aften en flot 6-4-sejr på udebane mod Benløse efter en kamp, der bølgede frem og tilbage.

Benløse kom foran efter knap fem minutter, men Rungsted svarede stærkt igen. Anton Høier udlignede til 1-1 på oplæg fra Sebastian Wiemann, inden Gustav Vedel-Engelund scorede to gange og sendte Rungsted til pause foran 3-1. Assistene kom fra Gustav Bendtsen og Nicolai Bechsøfft.

I 2. periode vendte kampen. Benløse scorede tre gange uden svar og gik dermed fra 1-3 til en 4-3-føring inden sidste periode.

Men Rungsted-drengene var langt fra færdige 💪🧡

Allerede efter 1:50 af 3. periode udlignede Rasmus Lunde til 4-4 efter oplæg fra Viggo Heyn. Godt to minutter senere var Anton Høier på pletten igen og gjorde det til 5-4 på assist fra Rasmus Lunde.

Med knap otte minutter tilbage satte Anton Høier punktum med sit tredje mål i kampen til slutresultatet 6-4, denne gang assisteret af Sebastian Wiemann.

Stærkt comeback efter en svær 2. periode – og tre mål uden svar i sidste periode sikrede sejren og de to point med hjem til Rungsted 🧡🏑🔥

🧡 U19 HENTER TRE POINT I BENLØSE 🧡Benløse FC – Rungsted-Hørsholm FK 2-3(0-1, 2-2, 0-0)U19-drengene tog onsdag aften en f...
25/09/2026

🧡 U19 HENTER TRE POINT I BENLØSE 🧡

Benløse FC – Rungsted-Hørsholm FK 2-3
(0-1, 2-2, 0-0)

U19-drengene tog onsdag aften en flot 3-2-sejr på udebane mod Benløse efter en kamp, hvor Rungsted bragte sig foran hele 3-0 og efterfølgende måtte kæmpe for at holde fast i føringen.

Rungsted kom foran i første periode, da Felix Dahlmann Grey gjorde det til 0-1 efter oplæg fra David Puckering.

Kort inde i anden periode var Felix på spil igen. Denne gang efter assist fra Jesper Jensen, og dermed stod der 0-2.

Rungsted fortsatte den gode periode, og Alfred Levin udbyggede føringen til 0-3.

Benløse gav dog ikke op. Hjemmeholdet fik reduceret to gange mod slutningen af anden periode, og pludselig var stillingen 2-3 inden de sidste 20 minutter.

Tredje periode blev derfor en tæt og intens affære. Benløse jagtede udligningen, men Johan Rasmussen og resten af Rungsted-holdet holdt stand, og der blev ikke scoret yderligere.

Dermed kunne U19-drengene tage tre stærke point med hjem til Hørsholm. 💪🧡

Rungsteds mål:
🥅 0-1 Felix Dahlmann Grey – assist David Puckering
🥅 0-2 Felix Dahlmann Grey – assist Jesper Jensen
🥅 0-3 Alfred Levin

🏑🔥 LIGA HEREE – VI SKYDER SÆSONEN I GANG I HØRSHOLMHALLEN! 🔥🏑På lørdag spiller LIGA herrerne sæsonens første hjemmekamp,...
23/09/2026

🏑🔥 LIGA HEREE – VI SKYDER SÆSONEN I GANG I HØRSHOLMHALLEN! 🔥🏑

På lørdag spiller LIGA herrerne sæsonens første hjemmekamp, når Frederikshavn Blackhawks kommer på besøg! 🧡🖤

Og første hjemmekamp skal selvfølgelig fejres! 🎉

🍔🍺 HAPPY HOUR – KUN 25 KR.
De første 100 kan få bøfsandwich + fadøl eller sodavand for kun 25 kr. 😍

Tilbuddet er lavet i samarbejde med vores sponsorer Spar Nord / Nykredit – stor tak for opbakningen til klubben! 🙌🧡

📍 Hørsholmhallen
🚪 Dørene åbner kl. 15.30
🏑 Kampstart kl. 16.00
🎟️ GRATIS ENTRÉ

Kom i god tid, tag familie og venner med – og hjælp os med at skabe en ORANGE VÆG og en fantastisk kulisse til sæsonens første hjemmekamp! 🧡🧡🧡

RUNGSTED-HØRSHOLM FK 🆚 FREDERIKSHAVN BLACKHAWKS

🧡 SPILLERPRÆSENTATION – SOFIE STOLPE  #50 🧡Vi fortsætter præsentationen af vores LIGA kvinder, og denne gang er turen ko...
22/09/2026

🧡 SPILLERPRÆSENTATION – SOFIE STOLPE #50 🧡

Vi fortsætter præsentationen af vores LIGA kvinder, og denne gang er turen kommet til Sofie Stolpe 🔥

Sofie har været en del af pige- og damesiden i Rungsted-Hørsholm i mange år og kender derfor klubben og den orange trøje særdeles godt. 🧡

Hun er en dygtig teknisk spiller, som med bolden i staven kan skabe noget offensivt og udfordre modstanderne.

Efter en periode væk fra banen er Sofie nu tilbage 💪 Hun arbejder stenhårdt og kæmper røven ud af bukserne for at komme helt tilbage i fulde omdrejninger.

Vi glæder os til at se endnu mere til #50 Sofie Stolpe på banen i denne sæson! 🔥🏑

Velkommen tilbage, Sofie! 🧡

🧡 LIGA KVINDER – GODE TAKTER I SÆSONÅBNINGEN MOD BENLØSE 🧡Rungsted-Hørsholm FK – Benløse 2-9(1-0) (0-4) (1-5)Målscorere:...
20/09/2026

🧡 LIGA KVINDER – GODE TAKTER I SÆSONÅBNINGEN MOD BENLØSE 🧡

Rungsted-Hørsholm FK – Benløse 2-9
(1-0) (0-4) (1-5)

Målscorere:
1-0 Mathilde Berg
2-5 Dess Graham

LIGA-kvinderne tog hul på sæsonen hjemme mod Benløse i en kamp, hvor resultatet ikke helt fortæller historien om en Rungsted-Hørsholm-indsats med masser af gode takter.

Sofie Møller Stolpe var tilbage på banen, mens Emma Simonsen fik sin debut i den orange trøje 🧡 Begge gjorde en rigtig god figur og viste blandt andet flot kombinationsspil sammen op ad banen.

Rungsted-Hørsholm viste fra start, at holdet har både kvalitet og fart og var især farlige på omstillinger. Efter syv minutter kom belønningen, da Mathilde Berg sendte et flot langskud højt i målet til 1-0.

Hjemmeholdet pressede på for mere, men bolden ville ikke ind. I den anden ende leverede Marie “Just” flere flotte redninger, og Rungsted-Hørsholm kunne fortjent gå til første pause foran 1-0.

I anden periode blev den korte bænk en faktor. Der skulle spares på kræfterne, og hjemmeholdet måtte i højere grad satse på omstillinger. Benløse overtog mere af spillet, og trods stærkt målmandsspil fra Just fik gæsterne vendt kampen med fire scoringer til 1-4.

Efter sidste pause skruede Rungsted-Hørsholm igen op for tempoet. Benløse gjorde hurtigt 1-5, men der var ingen tegn på overgivelse. Tværtimod!

Farten blev igen et våben, og Dess Graham tændte turboen og reducerede til 2-5 🔥

Herefter blev forskellen på bredden tydelig. Benløse kunne fortsat sende friske kræfter på banen og udbyggede gradvist føringen til slutresultatet 2-9.

Resultatet blev ikke, som vi havde håbet, men der var masser af positive ting at tage med fra sæsonens første kamp – fart, kvalitet og fight hele vejen. 🧡

⭐ KAMPENS SPILLER: MARIE JUST ⭐

Stærk indsats, Just! 🧡

🧡

🧡 STÆRKT COMEBACK – MEN 1. DIVISION MÅTTE SE SIG SLÅET 4-5Rungsted-Hørsholm FK – Odense Floorball Club 4-5 (0-2, 3-3, 1-...
20/09/2026

🧡 STÆRKT COMEBACK – MEN 1. DIVISION MÅTTE SE SIG SLÅET 4-5

Rungsted-Hørsholm FK – Odense Floorball Club 4-5 (0-2, 3-3, 1-0)

Søndag middag tog 1. divisionsholdet hul på sæsonen hjemme i Hørsholmhallen mod Odense. Det blev en underholdende kamp med masser af fight og et stærkt Rungsted-comeback, men gæsterne løb til sidst med sejren på 5-4. Kampen var første sæsonkamp for Rungsteds 1. divisionshold.

Rungsted kom skidt fra start, og Odense var skarpest i kampens første periode. Gæsterne bragte sig foran efter godt seks minutter og udbyggede føringen til 2-0, inden holdene gik til første pause.

Anden periode blev til gengæld noget af en målfest. Odense kom hurtigt på 3-0 og senere 4-0, inden Rungsted for alvor fik gang i offensiven.

Jesper Veenman Jensen åbnede Rungsteds målkonto og reducerede til 1-4. Odense svarede hurtigt igen til 1-5, men Rungsted nægtede at give op.

Inden anden pause blev der reduceret yderligere to gange, og pludselig stod der 3-5. Dermed var kampen helt åben igen inden de sidste 20 minutter.

Tredje periode blev præget af et Rungsted-hold, der jagtede comebacket. Defensiven blev samtidig lukket ned, så Odense ikke fik scoret i perioden.

Med blot to minutter tilbage kom belønningen, da Rungsted William Sidor reducerede til 4-5 efter oplæg fra Felix Grey. Dermed blev de sidste minutter særdeles spændende, men trods jagten på udligningen lykkedes det ikke at få den sidste bold over stregen.

Det endte derfor med et ærgerligt 4-5-nederlag, men efter at have været bagud 0-4 og 1-5 viste holdet stærk moral og gjorde kampen spændende helt til sidste fløjt.

🧡 GODT FRA START FOR U13-PIGERNE! 🧡U13-pigerne var taget til Hvidovre for at tage hul på den nye sæson.Holdet var hårdt ...
19/09/2026

🧡 GODT FRA START FOR U13-PIGERNE! 🧡

U13-pigerne var taget til Hvidovre for at tage hul på den nye sæson.

Holdet var hårdt ramt af afbud, og derfor fik pigerne hjælp fra de øvrige U13-hold i klubben – stor tak for hjælpen! 🧡

Der har været arbejdet med et nyt spilsystem, og fra kampens start kunne man godt se, at det endnu ikke var helt spillet ind. Hvidovre kom lynhurtigt foran 2-0, mens Rungsted var på hælene og havde svært ved at få spillet til at hænge sammen.

Men lige inden første pause lykkedes det at få den vigtige reducering til 2-1. 💪

Pausen blev brugt på at genopfriske aftalerne og systemet, og da 2. periode gik i gang, var det et Rungsted-hold med fornyet tro på tingene. Spillet begyndte at flyde bedre, chancerne kom – og inden sidste periode var kampen udlignet til 2-2.

I tredje periode fortsatte de gode takter, og Rungsted bragte sig foran med to mål til 4-2. Hvidovre gav dog bestemt ikke op og pressede på.

Hjemmeholdet fik blandt andet tilkendt et straffeslag, men det blev fornemt reddet! 🥅👏

Hvidovre fik senere reduceret til 3-4, men Rungsted-pigerne stod imod presset og kunne til sidst juble over sæsonens første sejr! 🙌🧡

Alt i alt en rigtig fornuftig start på sæsonen – og med et nyt spilsystem, der stadig skal arbejdes ind, lover det godt for resten af sæsonen.

Tak til Hvidovre, dommerne og tilskuerne for en god kamp 🤝

SAMMEN VINDER VI OPLEVELSER 🧡

🏑 SÆSONENS FØRSTE KIDZ LIGA-STÆVNE 🧡I dag gik turen til Benløse, hvor vores yngste spillere tog hul på sæsonens KIDZ LIG...
19/09/2026

🏑 SÆSONENS FØRSTE KIDZ LIGA-STÆVNE 🧡

I dag gik turen til Benløse, hvor vores yngste spillere tog hul på sæsonens KIDZ LIGA – og sikke en dejlig dag! 🙌

Vi stillede med hele fire hold – to U7-hold med vores KIDZ-spillere og to U9-hold med spillere fra U8 og U9.

🧡 U7:
Rasmus Mulvad, Elias Jacobi, Julius Rohd Staugaard, Matheo Bennet Rosenbæk Reschke, Luka Chen Johansen, Axel Sonne og Oliver Skjødt Johansen.

🧡 U9:
William Montgomery Sejling, Lauge Østergaard Grey, Sigurd Peetz, August Rohd Staugaard, Kevin Nameq Arnfeldt, Theo Chen Johansen og Liam Pilegaard Johansen Hvolbøll.

Der blev spillet rigtig flot floorball. Der var masser af gode afleveringer og flot sammenspil, og spillerne var rigtig gode til at bakke hinanden op og kæmpe for holdet. 💪🏑

KIDZ LIGA handler først og fremmest om glæden ved floorball, fællesskabet og om at få nogle gode oplevelser sammen. Derfor var der selvfølgelig også velfortjente medaljer til alle 🥇🧡

Efter stævnet tog vi alle på Mac Donalds og fejrede – en rigtig god start på den nye sæson!

En kæmpe tak til alle forældrene for den gode opbakning og til Christian Sonne, Martin Bæhrenz og Jesper Johansen, som var med til at give børnene en rigtig god dag. 👏

Godt gået alle sammen – KIDZ LIGA-sæsonen er i gang! 🧡🏑🧡

Adresse

Rungsted
2960

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Rungsted-Hørsholm Floorball Klub sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Rungsted-Hørsholm Floorball Klub:

Genveje

Del