Ry Fodbold

Ry Fodbold Ry Fodbolds officielle side. Få nyheder og svar på spørgsmål. Vil du spille, kan du ent Fællesskab
For Ry Fodbold er fællesskab et nøgleord.

Ry Fodbold baserer sine aktiviteter på følgende værdier:
Glæde, fællesskab, tryghed og udvikling. Glæde
For Ry Fodbold er glæden ved spillet, og samværet med andre mennesker en naturlig del af klublivet. Når du selv eller dit barn møder til træning eller kamp er det noget, du skal glæde dig til. Glæden vises gennem en positiv, aktiv og udadvendt væremåde og vil være medvirkende til at alle yder deres bedste i såvel træning, i kamp og i klubliv. Ry Fodbold har som mål at alle skal føle sig som en del af fællesskabet. Alle er med til at skabe rammerne og ved lydhørhed overfor hinanden skabes et godt klubliv. Tryghed
For alle i klubben er tryghed en vigtig ramme for at kunne opleve glæden ved spillet og træningen, og for at være en del af fællesskabet. For at Ry Fodbold kan være et sted, hvor alle føler sig trygge, er det vigtigt at der er et åbent klubmiljø med ansvarsbevidste, kompetente og engagerede ledere. Det åbne klubmiljø vil give andre lyst til også at være med. Udvikling
I Ry Fodbold er der mulighed for personlig og sportslig udvikling. For at klubben og dens medlemmer kan udvikle sig og følge med tiden er det vigtigt, at der samarbejdes om hele tiden at justere de opstillede mål mod nye udfordringer. Dette kan opnås gennem kursusvirksomhed, erfaringsudveksling, et godt arbejdsmateriale og nogle gode rammer at fungere i.

⚽️💙🖤 LIDT FODBOLDNYT FRA RYDer har været godt gang i den tunge ende af Ry Fodbold hen over weekenden – med lidt blandede...
13/09/2026

⚽️💙🖤 LIDT FODBOLDNYT FRA RY

Der har været godt gang i den tunge ende af Ry Fodbold hen over weekenden – med lidt blandede resultater, men heldigvis mest at glæde sig over.

Serie 4-herrerne måtte desværre indkassere et nederlag fredag.

Vores U19-herrer er kommet i Aarhus-puljen, og det giver blandt andet en ret spændende kamp sidst på måneden, når AGF kommer på besøg i Ry. ⚽️
Det er trods alt ikke hver dag, AGF står på kampprogrammet på hjemmebane i Ry, så den kamp skal vi nok vende tilbage til. 👀

For vores to Jyllandsseriehold blev weekenden til gengæld rigtig god.

💙 Kvinderne vandt 2-0 over IF Midtdjurs søndag og fortsætter dermed deres flotte sæson i toppen af Jyllandsserien.

🖤 Herrerne vandt hele 5-0 lørdag og hentede tre virkelig kærkomne point imod Odder.

Og faktisk er der en ret fed fællesnævner:

Begge hold holdt målet rent. 👏💪🏼
Så stor respekt til målmændene og defensiven er vist på sin plads.

To Jyllandsseriekampe. To sejre. 7-0 samlet.
Det er sgu en ganske godkendt weekend.

For herrerne er rækken fortsat utrolig tæt, og der skal ikke mange point til, før placeringerne ændrer sig.

Men samlet 7-0 til vores to Jyllandsseriehold tager vi gerne med ind i den nye uge. 💙🖤⚽️

💙🖤 SPORTSLØRDAG PÅ RY STADION ⚽️På lørdag er der igen Jyllandsseriefodbold på hjemmebane, når Odder Fodbold kommer på be...
10/09/2026

💙🖤 SPORTSLØRDAG PÅ RY STADION ⚽️

På lørdag er der igen Jyllandsseriefodbold på hjemmebane, når Odder Fodbold kommer på besøg.

📅 Lørdag d. 12. september
⏰ Kl. 14.00
⚽️ Ry Fodbold – Odder Fodbold

Efter sidste weekends stærke kamp mod Aarhus 1900 håber vi, at holdet kan tage den samme energi, fight og vilje med ind på Ry Stadion.

Kan vi ramme det niveau igen – og samtidig få opbakningen fra sidelinjen med os – så er der lagt op til en rigtig spændende eftermiddag. 💪🏼

Og rammerne bliver gode.

Fan-klubben er klar og Ambolten kommer igen forbi med fadølsanlægget og sodavand

Så tag familien, naboen eller en god ven med under åben himmel og vær med til at skabe den stemning, som vores lokale hold fortjener.

Vi glæder os til en god sportslørdag i Ry – og forhåbentlig tre vigtige point på kontoen. 💙🖤

Kom på stadion og bak op om de lokale helte!

⚽️ KOM SÅ RY!

Tak til Det Bedste Hold💙🖤Flere af jer har sikkert bemærket, at vores medlemmer nu spiller i tøj fra Craft. Farverne er d...
08/09/2026

Tak til Det Bedste Hold💙🖤

Flere af jer har sikkert bemærket, at vores medlemmer nu spiller i tøj fra Craft. Farverne er de samme, men ikke alt er, som det plejer.

Vi har nemlig fået flere nye venner med på maven, mens INOX A/S efter aftale er rykket om på ryggen.

Nogle sponsorer på Det Bedste Hold er gengangere, mens andre er nye. Fælles for dem alle er, at de yder et vigtigt bidrag til Ry Fodbold.

Jeres støtte er med til at skabe tryghed, udvikling, glæde og stærke fællesskaber for alle vores medlemmer. Samtidig har I været med til at løfte det samlede sponsorbeløb, så vi kan skabe endnu mere sammen.

Tusind tak til alle vores venner på Det Bedste Hold
Sparekassen Danmark - INOX A/S - Clearwater - Repart - Osteopaterne - Morten Thøgersen Invest - TANZANIA TOURS - Søndergaard & Christiansen - AktivFrikvarter.dk - Textil Print - SOKA Spedition - ProLution

💙🖤 EN GOD UGE FOR RY FODBOLD ⚽️Endnu en uge er gået med masser af fodbold – og der har heldigvis været rigtig meget at g...
06/09/2026

💙🖤 EN GOD UGE FOR RY FODBOLD ⚽️

Endnu en uge er gået med masser af fodbold – og der har heldigvis været rigtig meget at glæde sig over rundt omkring på vores mange hold.

⚽️ U19-DRENGE – OPRYKNING TIL LIGA 2! 🔥

Mandag aften var U19-drengene i aktion på hjemmebane.

Efter at være gået til pause bagud – og efter sigende fået et par velvalgte ord med på vejen fra trænerteamet 😉 – kom drengene stærkt tilbage og sikrede en flot sejr.

Og endnu vigtigere: Sejren betyder, at holdet nu har sikret sig oprykning til Liga 2! 👏🏼

Stort tillykke til spillere og trænerteam med den flotte præstation. 💙🖤

⚽️ SERIE 4-HERRER – MÅLFEST PÅ HJEMMEBANE

Onsdag aften var det Serie 4-herrernes tur til at indtage hjemmebanen – og her blev der bestemt ikke sparet på målene.

Hele 6-2 blev det til i en livlig og underholdende kamp med masser af offensiv fodbold.

En flot sejr og tre velfortjente point på kontoen. 💪🏼

⚽️ JYLLANDSSERIE-KVINDER – FIRE POINT MOD STÆRKE MODSTANDERE

Sidste søndag tog vores Jyllandsserie-kvinder hul på en stærk uge, da de mødte Aarhus Fremad og sikrede sig en flot 1-0-sejr. 💪🏼

Torsdag ventede så Viby, der ligger i toppen af rækken. Her leverede kvinderne endnu en stærk præstation og spillede sig til uafgjort mod topholdet. 👏🏼

Fire point i to svære kampe – rigtig flot gået! 💙

⚽️ JYLLANDSSERIE-HERRER – 3-3 MOD AARHUS 1900

Lørdag gik turen til Aarhus, hvor Jyllandsserie-herrerne mødte Aarhus 1900, der inden kampen lå i toppen af rækken.

Ry var foran i store dele af kampen, men et par fejl undervejs blev dyre, og opgøret endte 3-3.

Men sikke en kamp – og sikke en fightervilje! 💪🏼🔥

Selvom det selvfølgelig er ærgerligt ikke at få alle tre point med hjem, viste kampen endnu en gang det store potentiale, der ligger i holdet.

Når tingene fungerer, kan vores herrer spille lige op med de bedste i rækken – og lørdag viste gutterne både kvalitet, sammenhold og viljen til at kæmpe for hinanden til sidste fløjt. 💙🖤

Alt i alt en rigtig god uge for Ry Fodbold – med sejre, point, masser af mål og ikke mindst en oprykning. 💙🖤⚽️

Stort tillykke til alle holdene – og tak til alle jer, der bakker op på og omkring banerne. 🙌🏼

- Billedet er fra mandagens U19-kamp, hvor drengene sikrede oprykningen til Liga 2.

⚽️💙🖤 JYLLANDSSERIEFODBOLD I RY TIRSDAG AFTEN 🖤💙⚽️I morgen aften er der igen Jyllandsseriefodbold i Ry, når herrerne tage...
31/08/2026

⚽️💙🖤 JYLLANDSSERIEFODBOLD I RY TIRSDAG AFTEN 🖤💙⚽️

I morgen aften er der igen Jyllandsseriefodbold i Ry, når herrerne tager imod Rask Mølle OIF på kunstgræsbanen.

Efter fredagens flotte 3-1-sejr på udebane mod Gauerslund IF skal vores førstehold forsøge at følge op med endnu en god præstation – og forhåbentlig tre vigtige point på hjemmebane. 💪⚽️

Der er tæt kamp om placeringerne i rækken, og derfor er der også noget på spil tirsdag aften.

Vi håber på masser af opbakning langs banen, når holdet går på jagt efter sejren. 💙🖤

Vejrudsigten lover omkring 18 grader og tørvejr, så der er gode betingelser for en sensommeraften med fodbold i Ry.

📍 Ry Fodbold Kunstgræsbane
📅 Tirsdag 1. september
⏰ Kl. 19.00
⚽ Ry Fodbold – Rask Mølle OIF

Kom på stadion og bak op om holdet – vi ses i Ry!

Du har nok lagt mærke til det, men vi er fuld i gang med den nye sæson. Se bare ugens kampprogram, så kig forbi Inox Par...
18/08/2026

Du har nok lagt mærke til det, men vi er fuld i gang med den nye sæson. Se bare ugens kampprogram, så kig forbi Inox Park 😊

En spændende sponsornyhed i Ry Fodbold ⚽️🖤💙Pressemeddelelse ⬇️Sparekassen Danmark er ny hovedsponsor i Ry Fodbold   Ry F...
16/08/2026

En spændende sponsornyhed i Ry Fodbold ⚽️🖤💙

Pressemeddelelse ⬇️

Sparekassen Danmark er ny hovedsponsor i Ry Fodbold

Ry Fodbold har de seneste år været inde i en meget positiv udvikling og tæller i dag flotte 1.200 medlemmer. Til at understøtte den fortsat positive udvikling har klubben indgået en ny sponsoraftale med Sparekassen Danmark Galten. Sponsoratet skal blandt andet bruges til at styrke fællesskabet og skabe endnu flere gode oplevelser for medlemmerne.

Om den nye aftale lyder det fra Andreas Damgaard, bestyrelsesmedlem i Ry Fodbold:

- Vi er meget stolte over den nye aftale, der er den største i klubbens historie. Der har fra starten været en meget konstruktiv og positiv dialog med Sparekassen Danmark Galten.

- Jeg er særligt glad for, at en del af pengene er øremærket til at skabe gode oplevelser på tværs af holdene i klubben og derigennem styrke et i forvejen stærkt fællesskab. Det er en del af DNA’et i vores klub, som vi værner om, og som vi er glade for, at Sparekassen Danmark Galten bakker op om.

- Samtidig vil klubbens pige- og damehold samt alle de yngste årgange fremover få Sparekassen Danmarks navn og logo på spillertrøjerne, lyder det fra Andreas Damgaard.

En del af Sparekassen Danmarks formål

Hos Sparekassen Danmark Galten er der også stor glæde over den indgåede aftale.

Fra Nicolai Bach Albrecht, afdelingsdirektør hos Sparekassen Danmark Galten, lyder det:

- I Sparekassen Danmark har vi det som formål at bakke op om det, der betyder noget for menneskene i de lokalsamfund, hvor vi har hjemme. Her er Ry Fodbold et kæmpe aktiv i vores lokalområde, og det er med stor glæde, at vi har indgået aftalen.

- At vi samtidig har aftalt, at det skal være et sponsorat, hvor vi for en del af pengene skal gøre noget i fællesskab med klubben, er kun ekstra positivt. Vi glæder os i hvert fald til at vise vores ansigt ved forskellige lejligheder i klubben, lyder det fra Nicolai Bach Albrecht.

Et ben i begge lejre

En person, der har et ben i begge lejre, er Carsten Brandt Andersen.

Han er nemlig regionsdirektør i Sparekassen Danmark og samtidig også en del af trænerteamet hos U12-pigerne hos Ry Fodbold.

- Det er jo det bedste fra mine to verdener, der forenes på denne måde. Jeg nyder virkelig mit pigetrænerjob i Ry Fodbold, hvor jeg hver dag kan se, hvor mange frivillige ildsjæle der yder en kæmpe og uvurderlig frivillig indsats for klubben.

- Samtidig er jeg både stolt af og sætter stor pris på at arbejde i Sparekassen Danmark.

- Sparekassen Danmark gør nemlig meget ud af at bakke op om stærke lokale initiativer, herunder en lang række forskellige foreninger, der på hver deres måde betyder noget for så mange mennesker.

- Det er fantastisk at være en del af begge dele, lyder det fra Carsten Brandt Andersen.

Billedet: Fra venstre: Nicolai Bach Albrecht, afdelingsdirektør Sparekassen Danmark Galten, Andreas Damgaard, bestyrelsesmedlem i Ry Fodbold og U8 træner og Carsten Brandt Andersen, regionsdirektør Sparekassen Danmark og træner for u12 pigerne i Ry Fodbold

⚽️JYLLANDSSERIE-WEEKEND PÅ RY STADION⚽️Først var der VM i fodbold. Så fulgte flere ugers Tour de France. 🚴‍♂️Men nu er d...
12/08/2026

⚽️JYLLANDSSERIE-WEEKEND PÅ RY STADION⚽️

Først var der VM i fodbold. Så fulgte flere ugers Tour de France. 🚴‍♂️

Men nu er det tid til at slukke fjernsynet – for i weekenden overtager Ry Fodbold med livefodbold på Ry Stadion. 💙🖤

Og der er faktisk god grund til at sætte lidt ekstra tid af, for begge vores Jyllandsseriehold spiller hjemme:

⚽️ Lørdag 15. august kl. 14.00
Jyllandsserien Herrer
Ry Fodbold – Vatanspor

⚽️ Søndag 16. august kl. 15.00
Jyllandsserien Kvinder
Ry Fodbold – Grenaa IF

Vejrudsigten ser lovende ud ☀️ Så smør en madpakke, pak drikkedunken, tag tæppet under armen og kom op på stadion til en weekend med god fodbold – helt tæt på banen.

Og tag meget gerne børnene med.
For vores mange ungdomsspillere er det både sjovt og inspirerende at opleve klubbens seniorhold og se, hvor langt fodbolden kan føre én i den samme klub.

Har man en Ry-trøje hjemme i skabet, så er weekenden en glimrende anledning til at få den på. 💙🖤

Vi håber på masser af mennesker langs sidelinjen begge dage og en rigtig god fodboldweekend på Ry Stadion.

Vi ses på stadion! ⚽️💙🖤

KVINDE SENIOR AFSLUTTER ”DEN PERFEKT SÆSON 💙🖤!Ry Fodbolds Kvinde Senior har rundet forårssæsonen 2026 af, og det har vær...
07/07/2026

KVINDE SENIOR AFSLUTTER ”DEN PERFEKT SÆSON 💙🖤!

Ry Fodbolds Kvinde Senior har rundet forårssæsonen 2026 af, og det har været med rigtig stærke resultater. Fire stærke succeser, to oprykninger og et sammenhold og socialt samvær, der er til at tage og føle på:

🏆 Mestre i Serie 1 → oprykning til Jyllandsserien

🏆 Vinder af 7:7 C2 → oprykning til C1

🏆 Regionsmestre i 7-mands

⚽ Videre fra 5. runde i pokalen

20 sejre, 1 nederlag og en målscore på 102-14. Og ubesejret i både Serie 1, Regionsfinalen og pokalen.

I efteråret venter således en masse spændende kvindefodbold.

Adresse

Thorsvej 32
Ry
8680

Telefon

+4520235783

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Ry Fodbold sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Ry Fodbold:

Genveje

Del