21/09/2026
⚽Fodbold på SFO-programmet – denne gang i Hvinningdal🔴⚫
De sidste fire uger har vi sammen med HA85 og Hvinningdalskolen inviteret piger fra 0.-3. klasse til fodbold i SFO-tiden
Mere end 30 piger deltog i forløbet, hvor nogle af vores U19-spillere samt de af vores U13-piger, som selv kommer fra Hvinningdal, var med til at skabe rammerne for en masse sjov med fodbolden som centrum.
Til den sidste træning kom pigerne og trænerne fra HA85 også forbi og hilste på.
På den måde oplevede SFO-pigerne både dygtige rollemodeller, der elsker legen med fodbolden, samtidig med at vejen blev kortere ud på fodboldholdet i den lokale forening.
Vi håber selvfølgelig, at nogle af de friske SFO-piger har fået mod på at melde sig ind i fodboldfællesskabet i HA85, så vi kan følge dem på de lokale fodboldbaner i fremtiden❤️🖤
Tak til Hvinningdalskolen og HA85 for et stærkt samarbejde – og tak til alle pigerne, der har været med de seneste fire uger!
Forløbet er gennemført i samarbejde mellem SIF Q, HA85, Silkeborg Kommune og DBU Jylland via Silkeborgs Velfærdsalliance, hvor målet er at skabe flere aktive fællesskaber for børn og gøre vejen ind i foreningslivet lettere.