16/09/2026
Vil DU stå i spidsen for VERDENS BEDSTE* håndboldhold?
Nordjyllands bedste mandefællesskab - I.F. Frem Skørping Håndbold Herresenior - står uden træner. Vi har et velorganiseret og -fungerende hold. Det eneste, vi mangler, er en træner.
Hvem er vi?
Vi er et herreseniorhold med over 30 aktive spillere. Vi træner ugentligt i Skørpinghallen. Vi kan så rigeligt spille 7 mod 7 til træning. Vi har aktive hjælpetrænere, folk med styr på alt det praktiske, et lækkert festudvalg og adskillige årlige fester.
Vi har hold i serie 3 og 4, hvor vi spiller sammen på tværs af unge, gamle, rutinerede og uerfarne. Vi er ambitiøse, men sammenholdet og det langsigtede arbejde med at løfte vores mange nye spillere prioriterer vi højere end hurtig oprykning.
Hvad forventer vi af dig?
- Du kan lide håndbold og trives med træneransvar
- Du kan sætte holdfællesskabet over kortsigtede mål om sejre
- Du kan jonglere overblikket og det gode humør under kampene
Du behøver ikke at have leget med dine håndbolde hele din ungdom eller være EHF-certificeret træner. Det vigtigste for os er, at du vil løfte trænertjansen. Vi skal nok kalde dig
coach, hvis det er sådan, du vil have det.
Hvad kan vi tilbyde?
- En unik mulighed for at sætte et stort præg på et allerede veletableret håndboldhold
- Ansvar, men også fleksibilitet - det er ikke et ufravigeligt krav, at du kommer hver gang
- Deltagelse i et lokalt kulturfænomen i rivende udvikling
- Et forpligtende fællesskab, som er mere sjovt fællesskab end surt forpligtende.
Praktiske oplysninger:
- Træning onsdage 20:30 - 22:00 i Skørpinghallen
- Kampe primært i weekenderne
Det er lige mig, I mangler, eller... jeg vil i hvert fald gerne høre mere! hvad skal jeg gøre?
Skriv til holdets koordinator, Daniel: tlf. 30202120
(* ...til at integrere nye spillere, ...til at cykle og drikke samtidig, ...til at være Skørpings største mandefællesskab, ...til at give dig et pissefedt
hold at træne)