27/10/2026
🥰 Hvor heldig har man lige lov til at være?! ❤️🦙
For nogle år siden bookede Gitte en Walk med alpacaerne sammen med sin nabos datter, Ea.
Vi havde en skøn tur, og heldigvis stoppede det ikke der! De er nemlig blevet ved med at komme igen og gå ture med vores alpacaer. Faktisk har de efterhånden prøvet at gå med alle vores gåturs-alpacaer! 🦙❤️
Vi har det altid så hyggeligt og sjovt sammen, og det er bare skønt, når en enkelt tur udvikler sig til et dejligt venskab gennem flere år. 🥰
Gitte er VIRKELIG dygtig til at hækle, og hun er blandt andet med i Facebookgruppen Random Acts of Crochet Kindness Denmark. Her sidder en masse kreative mennesker rundt omkring og hækler de sødeste små ting, som de lægger på tilfældige steder, så en heldig finder kan få et smil og måske få en lidt bedre dag. 🧶❤️
Og se lige, hvad jeg har været heldig at få! 😍 En skøn, hæklet nøglering – og to fine julekugler hæklet i alpaca-garn! 🎄🦙 Jeg er simpelthen så glad for dem!
Gitte har også sendt en hel pose fuld af små hæklede gaver, som jeg må lægge ud rundt omkring, så de kan sprede glæde hos andre. ❤️
Tusind tak for dig, Gitte! ❤️ Tak, fordi du spreder så meget glæde og kreativitet – både hos mig og hos en masse andre heldige mennesker. Og tak for alle de hyggelige ture sammen med Ea og vores firbenede venner! 🦙🧶✨
Gitte laver julekuglerne på bestilling og 2 stk koster 150 kr. Jeg formidler gerne kontakten.