07/03/2026
DM maskinen kører derud af med masser af frivillige hænder. Vi er beriget af en kæmpe hjælpeskare når vi holder DM. Fredag sørger vores gæve 60+ for klargøring, folk møder ind og serverer mad, står i vores dejlige klubhus eller hjælper i arenaen.
Igen i år har vi en stor flok af vore tidligere aktive der er vendt hjem for en weekend for at hjælpe. Det er noget som varmer vore hjerter i Skive. Det viser at vi er lykkes med at skabe en klubånd og værdier der bygger på sammenhold. At se jer give tilbage til jeres barndomsklub betyder rigtig meget for os.
Så tak for jer og selvfølgelig alle der hjælper
Foto
Julie Hesselvig, Noah Birk Meissner, Joakim Bertelsen, Jakob Rose-Hansen, Emil Mader Kjær, Nanna Høgsberg, Sarah Kristensen og Malene Fisker.
I sekretariatet er det Rikke Richardt og stævneleder Andreas Jeppesen.
05/03/2026
Atletik i ugen: Lørdag skydes Danmarks største indestævne i gang, når DMU for 18. gang afvikles i Spar Nord Arena i Skive.
Næsten 500 danske ungdomsatleter er meldt klar herunder 16, der tog medalje ved DM senior i den forgangne weekend.
Læs meget mere på Dansk Atletiks hjemmeside eller via link i kommentarspor.
Foto: Marta Siljudottir, Sparta Atletik & Løb.
03/03/2026
Vi har nu været igennem alle tilmeldingsresultater.
Det er SB som benyttes som seedning.
Husk at på 200 m til 3000 m er det bedste resultat fra udesæson 2025 og indesæson 2026 som bruges som SB og seedning.
Er du uenig i SB så enten skriv til os på
[email protected] eller henvend dig i stævnesekretariat. Du skal kunne dokumentere et bedre resultat.
Vel mødt til spændende konkurrencer.
25/02/2026
Så er vi klar med mere information om det kommende DMU.
Tidsskema er opdateret i forhold til tilmeldinger. Roster er ligeledes ajourført. Mesterskabsmanual er opdateret med oplysninger om afvikling af de enkelte øvelser.
Igen i år har rigtig mange tilbudt deres hjælp til DMU - tusind tusind tak. Uden jeres frivillige hænder intet DMU. Der er linket op til listen på hjemmesiden.
Såfremt der er afbud må I meget gerne melde fra i Roster, der er enkelte øvelser hvor blot et afbud kan medføre direkte finale i løb.
Det er fortsat muligt at bestille både frokost og aftensmad.
Links
Endeligt tidsskema
https://skiveam.dk/wp-content/uploads/2026/02/Endelig-tidsskema-DMU-Inde-2026-24.02.26.pdf
Mesterskabsmanual opdateret med info om afvikling af øvelser
https://skiveam.dk/wp-content/uploads/2026/02/Mesterskabsmanual-2026_DMU_version-3.pdf
Oversigt hjælpere til DMU
https://skiveam.dk/wp-content/uploads/2026/02/DMU-inde-dommere-og-hjaelpere-2026-loerdag_soendag.pdf
God fornøjelse.
24/02/2026
Tilmeldingsfristen er udløbet til årets DMU.
Vi kan oplyse at alle der er tilmeldt kommer til start.
475 deltagere fra 44 klubber er klar og tilsammen deltager de i 980 starter.
Vi går i gang med at revidere tidsskema og vender tilbage når det er klar.
Vi gennemgår også seedningstider på alle rundbaneløb, hvor både indendørs - og udendørs fra sidste sæson gælder som sb.
Husk at bestille evt forplejning senest onsdag den 23.2. Blanket på hjemmesiden.
God dag til jer 🇩🇰🇩🇰🇩🇰
23/02/2026
I dag er sidste frist for tilmelding til DM Ungdom i SparNord Arena.
Foreløbig er der registreret 823 starter så der er fortsat plads til dig!
Skynd dig at få din tilmelding igennem så du også bliver en del af vinterens største stævne indendørs i Danmark.
Ses vi?
06/02/2026
I år runder Skive AM et skarpt hjørne, når vi kan fejre klubbens 50 års jubilæum.
Atletikken startede i Skive i 1906, blev en del af Skive IK for i 1976 at blive en selvstændig forening. Et jubilæum der selvfølgelig fejres i løbet af året med flere events.
Om 1 måned byder vi velkommen til det 18. DM Ungdom i vores dejlige SparNord Arena. DMU kom til Danmark efter 11 år i eksil i Malmø, hvor det blev afholdt på grund af mangel på egnede haller i Danmark.
Vi er stolte over vi lykkedes med et projekt som måske for mange var lidt crazy og i starten havde sine udfordringer. Men der er blevet arbejdet, nytænkt og vi er meget tilfredse i dag.
Det sidste nye vi glæder os til at vise jer til DMU er vores renoverede kantine, som er blevet gjort til et lidt mere tidssvarende lokale med max hygge.
Vi glæder os til at se jer i Skive til en rigtig atletik fest den 7. & 8. marts 2026.
02/02/2026
Opdateret 08.02.2026 kl 20.05
Vi glæder os til at byde jer velkommen til Danske Mesterskaber Ungdom i SparNord Arena den 7. & 8. marts 2026.
Sidste frist for tilmelding er 23.2.2026 i Roster.
Vi er nu klar med information om DM weekenden. Vi har samlet det i Mesterskabsmanualen.
I år er der “åben” tilmelding til DMU, men for at vi kan afvikle stævnet på fornuftig vis vil der være lidt begrænsninger i deltagelsen. Vi har noteret i stævnemanualen hvad vi forventer at kunne afvikle. Når tilmeldingsfristen udløber vil vi gennemgå antallet og vurdere hvad der er det muliges kunst, hvis der er overbooket i nogle øvelser.
Vi vender tilbage løbende med info.
Vi glæder os til at se jer i Skive.
Tilmelding DM i Roster Athletics
https://meets.rosterathletics.com/public/competitions/details/about?id=27896
Stævnemanual
https://skiveam.dk/wp-content/uploads/2026/02/Mesterskabsmanual-2026_DMU_version_2.pdf
Vejledende tidsskema
https://skiveam.dk/wp-content/uploads/2026/01/Vejledende-tidsskema-DMU-Inde-2026-27.11.25.pdf
Bestilling af mad - senest 25. Februar 2026
https://skiveam.dk/wp-content/uploads/2026/02/Madbestilling-DMU2026.pdf
skiveam.dk
24/01/2026
WA lancerer nyt indløb på 800 m. Vil blive benyttet til DMU Inde.