Slagelse Fægteklub

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Slagelse Fægteklub Slagelse Fægteklub Slagelse Fægteklub blev etableret i november 2009 og er optaget i Dansk Fægteforbund i februar 2010. Klubben stiller alt udstyr til rådighed.

Vi har som mål, at udbrede sporten til alle interesserede i Slagelse by og opland. Klubben har træningslokale i Nørrevangsskolens gymnastiksal, hvor vi træner fysik og teknik samt dueller på 2 baner hver mandag og onsdag

Slagelse Fægteklub lægger vægt på et godt socialt miljø blandt medlemmerne, medlemmernes engagement i klubbens arbejde, fysisk udfoldelse, og selvfølgelig gode sportslige oplevelser. Der er plads til alle i Slagelse Fægteklub, hvad enten du har lyst til bare at dyrke fægtning på motionsniveau eller har lyst til at komme ud til konkurrencer. Fægtere bærer traditionelt en hvid jakke lavet af et stødsikkert stof, hvide knæbukser og lange hvide sokker. Man skal benytte en kraftig handske på den våbenførende hånd, for at beskytte mod slag og stik. Der findes specielle fægtesko, men almindelige sko til indendørssport kan sagtnes anvendes. Fægtetøjet er i hovedsagen sikkerhedsudstyr, men er designet således, at det sikrer fægterne den størst mulige bevægelsesfrihed. Fægterens hoved er dækket af en maske med et metalvisir. Masken tillader fægteren fuldt udsyn samt mulighed for at ånde og beskytter både ansigtet og halsen. Som begynder er det ikke nødvendigt at have sit eget fægteudstyr. Nye medlemmer er meget velkomne til at møde op til en prøvetræning, hvor våben og teknikker vil blive introduceret. Du skal blot medbringe træningstøj og indendørssko. Fægtning er en sport for alle og har udgangspunkt i holdtræning og er dermed en meget social sport. Under udøvelse er det dog en særdeles individuel præstation og succes i en fægtekamp skyldes alene egne anstrengelser. Du skal sætte dine egne færdigheder, din hurtighed og dit intellekt op mod en modstanders. Fægtesporten er en af verdens hurtigste sportsgrene som stiller meget store krav til udøverens smidighed, hurtighed og koncentration. 2 modstandere gennemføre en intens kamp om points på en fægtebane på 14 gange 2 meter, hvor koordination, koncentration, taktik, teknik, fysik og erfaring ofte vil være de afgørende faktorer for kampens udfald. Vi fægter med kårde af metal. Kården har en trekantet klinge på 90cm og vejer i alt ca. 750g, dermed er kården det tungeste af de 3 våben. På kårdens spids sidder en fjederkontakt, denne skal trykkes i bund med et tryk på 750g for at sætte et touché (få point). Kampene udkæmpes til den ene fægter har ramt 5 gange eller max 3 minutter. Den kæmper, der først rammer modstanderen, får pointet - altså touchéet og dette markeres med lyd og lampe. Mange mener at fægtning med kårde er det der kommer tættest på de skarpe gentlemen duller om ære og stolthed, der nu heldigvis hører fortiden til. Fægtning har lange traditioner i Europa, hvor det oprindeligt var øvelse til kamp i krig eller i dueller. Allerede i Oldtiden blev krigere uddannet i fægtning. Mod slutningen af 1800-tallet udviklede fægtning sig til en decideret konkurrencesport. Sportsfægtning er en moderne sport med lange traditioner.

23/10/2026

På lørdag kl. 12 er der fægtetræning som erstatning for den aflysning, der var i onsdags. Sluttid er senest kl. 14.

Giv besked om I kan komme eller ej.

21/10/2026

Fægtning aflyst

Kære alle,

Jeg har afbud på pasning af min dreng i aften, så jeg må desværre aflyse træningen.

I stedet vil jeg arrangere en træning på lørdag om formiddagen. Når jeg kan logge ind og booke tider i salen, så skriver jeg ud om tidspunktet.

-)——————
Jan

18/10/2026

🤺 FART. FOKUS. FÆLLESSKAB.

Fægtning er meget mere end sværd og masker. Det er reaktionsevne, taktik, bevægelse og spændingen ved at udfordre sig selv!

Du behøver ikke have prøvet det før. Vi hjælper dig godt i gang. ⚔️

📍 Slagelse Fægteklub
👉 Skriv til os, og hør mere om muligheden for en prøvetræning!

14/10/2026

Godmorgen friske fægtere og friske fægteres forældre.

I forhold til en onsdagstræning her i efterårsferien, så har jeg trukket udmeldingen lidt.

Min ryg er desværre helt gal, og jeg vil ikke kunne være med eller stå for noget i dag.

Vores træningstid gælder stadig, så hvis der er stemning for selvtræning og nogle gode kampe, så er i meget velkommen til det.

Mvh.
Jan

07/10/2026

Kære friske fægtere,

I har hørt dette til hudløshed… men der er altså noget om snakken. Der er tilmed nogle gode træningsforslag i dette opslag.

02/10/2026

Lærke og Villads havde en tæt og hektisk duel i denne uge. Her er et kort glimt.

God weekend
-)—————-

01/10/2026
30/09/2026

Fægtning på Slagelse gymnasium. Udstyret er pakket og klar.

Husk sabelfægtning i aften kl. 18-20.
21/09/2026

Husk sabelfægtning i aften kl. 18-20.

09/08/2026

Så er der åbent for prøvetræning. Vi starter op onsdag d. 12. august kl. 18-20. Book din prøvetræning allerede nu.

Adresse

Rosenkildevej 88
Slagelse
4200

Åbningstider

Mandag 18:30 - 21:00
Onsdag 18:30 - 21:00

Telefon

+4521269331

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Slagelse Fægteklub offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Slagelse Fægteklub:

Genveje

Del

Kategori

Fitnesscentre i nærheden