11/09/2026
KLATREDRØMMEN GIK I OPFYLDELSE
Møns Klatreklub blev etableret i efteråret 2017 med det formål at skabe rammer for klatring på Møn.
Efter tre års intenst arbejde lykkedes det os sammen med Moena Mønshallerne at rejse godt en halv million kr., så vi endelig kunne skabe et levende klubmiljø omkring klatring med egne faciliteter.
Foto er fra den 11. september 2020, hvor vi - i kølvandet af Covid 19 - indviede vores bouldervæg i hallernes scenerum🥳🇩🇰
Bouldervæggen blev etableret med velvillig finansiel støtte fra daværende udvalg for Kultur, Idræt & Fritid Vordingborg Kommune, DGI og DIFs Foreningspulje, NORDEA Fonden, Fanefjord Sparekasses Fond samt i partnerskab med MOENA Mønshallerne.
🫶🫶🫶
Vi har nu nye drømme for udvidelse af vores faciliteter - kan du gætte vores drøm? Eller vil du byde ind med din klatredrøm?