08/09/2026
Cykelgear Gravel Cup x The Wolf Gravel x Nordisk Mesterskab i Gravel 💚🐺🚴🏽
"Full send" var ikke bare det, rytterne bød hinanden op til denne lørdag på nordjysk jord til et dansk UCI-løb. Det var også det, vejrguderne tydeligvis var blevet enige om, for der var godt med blæs på de 52 strabadserende kilometer i de nordjyske skove... som så skulle forceres op til tre gange, inden målstregen kunne krydses med god samvittighed og måske sågar en sejr!
Der blev kørt stærkt. Der blev kørt rigtig stærkt. Og det var en fornøjelse at se, hvordan danske og udenlandske ryttere tæskede rundt på grusvejene 🤩
Herfra skal der lyde et stort tillykke til alle vindere i de forskellige age groups - lige fra de yngste til de ældste. Fantastisk indsats!
Også et stort skud ud til alle de frivillige i Flauenskjold, der sørgede for god stemning, en perfekt rute, masser af flagposter og frivillige, der altid stod klar til at hjælpe med selv det mindste 💙
Sidst, men bestemt ikke mindst, et kæmpe tak til vores Powered by-sponsorer Shimano og Sweet Protection.
Og til de gode folk bag The Wolf: Det kan godt være, vi i øjeblikket har travlt med at komme ulve til livs i Danmark. Vi tænker, at denne vender tilbage igen endnu stærkere næste år 🐺
Vi har fundet lidt billeder frem fra dagen. Del endelig med dine venner, konkurrenter eller andre, hvis du spotter dig selv eller dem. Det er derfor, de findes! 📸
Vi ses. I Silkeborg. Den 19. september. DM. Nationals. Don't sleep!
Alt godt
Team Cykelgear