13/04/2026
Lørdag d. 11.4. var der forårsturnering i keglebillard i Thisted Billard Klub.
Her er stemningsbilleder fra dagen.
På billedet af vinderne er det fra venstre: Jens (1. plads), Svend Erik (3. plads) og Birger ( 2. plads).
Præmierne er sponseret af Tøjeksperten og Thisted Bryghus.
08/04/2026
I første kamp i slutspillet i Den Danske Billard Unions landsdækkende turnering for Old Boys vandt Thisted Old Boys Hold 1 forleden kampen mod Harboøre med 6-2 og er dermed videre til runde 2. Hver af disse kampe er knock out kampe, altså vind eller forsvind.
På billedet er det fra venstre Peter Kortegaard, Kristian Andersen, Bent Steensgaard og Thorkild Poulsen.
22/02/2026
6-2 sejr til Thisted BK. 2 gode præstationer af Jesper Splidsboel og José P Rodríguez
https://www.youtube.com/live/x8n1nY4HoZk
https://www.youtube.com/live/2vuBqOlt0zw
22/02/2026
3-bande holdet er på besøg i Randers i dag. Holdkaptajnen er sendt på ferie, så vi må håbe holdet kan klare sig alligevel 🤞
31/01/2026
I søndags spillede Thisted BK 4–4 hjemme mod topholdet ABK 31 i en spændende kamp.
René Günther og Jens Hansen sikrede begge Thisted point med stærke sejre, mens resten af holdet kæmpede godt og holdt kampen tæt mod rækkens tophold.
Et flot og velfortjent point mod et stærkt ABK 31
30/01/2026
Dette er den korte udgave. Se flere detaljer på opslaget i klubben.
21/01/2026
Billard er en fælles betegnelse for mange spil. For eksempel keglebillard, skomar og carambole. For nylig er anden halvdel af vore turneringer med andre klubber gået i gang.
Men vi holder også interne turneringer. Om ikke så længe forestår vores 1-dags forårsturnering. Disse turneringer er rigtig hyggelige - se blot disse billeder fra vores efterårsturnering 2025. Resultatet blev:
Nr. 1: Åge Bertelsen
Nr. 2: Poul Erik Kristensen
Nr. 3: Kristian Andersen
Nr. 4: Henning Andreasen
Skal du være med næste gang?
18/01/2026
Så er 3-bande holdet igen i kamp. Denne gang den udsatte kamp mod Brønderslev. Mon ikke der er point til Thisted BK igen...
12/01/2026
1 point på kontoen til Thisted BK💪
Thisted BK hentede et flot 4–4-resultat på udebane mod Solsiden BK i 2. Division Vest, 3-Bande Carambole. Holdet leverede en solid indsats og tog sejre med 1. og 4. mand.
Jesper Splidsboel vandt overbevisende 30–15 i 44 indgange, mens Jens Hansen sikrede point med en sejr på 24–21 i 63 indgange. Samlet endte kampen ekstremt tæt, hvor kun få point adskilte de to hold.
En stærk holdpræstation og et vigtigt point med hjem fra en svær udekamp.