Hærvejen

Hærvejen Hærvejen er flere hundrede kilometer vandre- og cykelrute, der løber på langs ned gennem Jylland.

🌉 Tillykke til Østervrå med den nye Hærvejsbro 🥳På Hærvejen vil vi helst sende vandrerne tørskoede videre og det bliver ...
25/09/2026

🌉 Tillykke til Østervrå med den nye Hærvejsbro 🥳

På Hærvejen vil vi helst sende vandrerne tørskoede videre og det bliver lidt nemmere i Østervrå, hvor en helt ny Hærvejsbro over Voer Å nu er taget i brug 👣🌿

Den nye bro er blevet til gennem et stærkt lokalt samskabelsesprojekt mellem Frederikshavn Kommune og borgerne i Østervrå. Lokale kræfter har blandt andet været med til dialogen med lodsejere, arbejdet omkring broen og formidlingen af naturen langs ruten.

Et stort tillykke til Østervrå og tak til alle de lokale kræfter, der har været med til at skabe endnu bedre rammer for dem, der bevæger sig ad Hærvejen 💚

Læs hele historien om Hærvejsbroen og samarbejdet bag her i artiklen her fra Østvendsyssel Folkeblad https://oestvendsysselfolkeblad.prenly.com/p/oestvendsyssel-folkeblad/2026-09-21/a/haervejsbroen-over-voer-a-er-indviet/3233/2465126/75967102

🥾 Hærvejen er også tid til de gode samtaler 💚For  og hendes folkeskoleveninde er det blevet en fast tradition: Hvert år ...
22/09/2026

🥾 Hærvejen er også tid til de gode samtaler 💚

For og hendes folkeskoleveninde er det blevet en fast tradition: Hvert år snører de vandreskoene og bruger en weekend sammen på Hærvejen.

I år gik turen fra Aars til Aalborg og Maria har sendt os disse skønne billeder og lidt ord fra turen:

“Hvert år går min folkeskoleveninde og jeg et stykke af Hærvejen i en planlagt weekend. I år gik turen fra Aars til Aalborg. En smuk rute, hvor vi endte med at være ret heldige med vejret trods vejrudsigten!

Vi ser begge altid frem til de her weekender, hvor det eneste mål er at følge ruten og få vendt hele verdenssituationen hos os begge. Det er en fantastisk måde at tilbringe tid sammen og samtidig være aktive og ude i naturen!”

Tak til Maria for at dele turen og billederne med os 💚

🥾🚲 Noget nyt er på vej på Hærvejen.I dag blev de allerførste nye skilte skruet fast på Hærvejen 🔩🌿Og selvom ét lille ski...
17/09/2026

🥾🚲 Noget nyt er på vej på Hærvejen.

I dag blev de allerførste nye skilte skruet fast på Hærvejen 🔩🌿
Og selvom ét lille skilt måske ikke ser ud af så meget, er det faktisk starten på en ret stor forandring.

I de kommende måneder skal afmærkningen langs hele Hærvejen genopfriskes og udskiftes, hvor det er nødvendigt. Det gælder både vores mere end 650 km vandrerute og 450 km cykelrute.
Målet er enkelt: Det skal være lettere for dig at finde vej og få en god oplevelse på Hærvejen 💚

Samtidig etablerer vi 45 nye etapestartsteder, hvor du kan få overblik over ruten og finde information om blandt andet oplevelser og muligheder undervejs.

De første skilte blev i dag sat op i Vejle Kommune, hvor vi sammen med Nordea-fonden og repræsentanter fra seks af Hærvejens kommuner markerede, at det store arbejde nu for alvor rykker ud på ruten 🙌

Så hvis du går eller cykler på Hærvejen i den kommende tid, kan det være, du begynder at møde de nye skilte undervejs 👀🥾🚲
Vi glæder os helt vildt til at se dem brede sig langs Hærvejen fra syd til nord 💚

Det hele er en del af projektet 'En stærk sammenhæng - ny vejvisning og formidling på Hærvejen', som Nordea-fonden har støttet.

15/09/2026

Helt fantastisk smuk sammenklippet film af alle Hærvejens 12 Perler sendt fra Kasper I Naturen 🥰🌳

Tusinde tak for at dele med os 😊
Hvis du også vil ud at opleve de smukke perler selv, så find en tæt på dig her www.haervej.dk/perler

Hvad møder du egentlig på Hærvejen? 👀🥾Nogle gange handler en god vandretur mindre om, hvor mange kilometer du når og mer...
12/09/2026

Hvad møder du egentlig på Hærvejen? 👀🥾

Nogle gange handler en god vandretur mindre om, hvor mange kilometer du når og mere om alt det, du møder undervejs.

På Hærvejen kan det være den gamle hulvej, hvor mennesker har bevæget sig gennem landskabet længe før os. En lille landsbykirke, der fortjener et kig indenfor. En gravhøj midt i landskabet. En historisk bro. Et vadested, hvor vejen gennem århundreder har krydset vandet.

Eller måske et Hærvejsstempel, der lige skal med i passet, inden turen går videre. 📖

For Hærvejen er ikke kun en streg på kortet fra A til B. Den er fuld af små spor, fortællinger og steder, der giver en grund til at sætte tempoet lidt ned.

Så næste gang du går på Hærvejen: Kig lidt ekstra omkring dig. Tag den lille afstikker. Læs skiltet. Åbn kirkedøren. Stop ved broen.

Måske er det netop dér, dagens bedste oplevelse gemmer sig. 🍂

👉 Find din næste tur og gå på opdagelse på Hærvejen: www.haervej.dk

Hvad er det bedste, du selv er stødt på undervejs på Hærvejen? 💚

🍁 Efteråret kalder på Hærvejen 🥾Køligere luft, skoven der skifter farve, lyng, åbne vidder og måske lidt mere plads omkr...
08/09/2026

🍁 Efteråret kalder på Hærvejen 🥾

Køligere luft, skoven der skifter farve, lyng, åbne vidder og måske lidt mere plads omkring dig på stierne.

Efteråret er en skøn tid til at snøre vandrestøvlerne eller hoppe i pedalerne og tage på Hærvejen. Og det behøver hverken være en uge eller kræve den helt store ekspedition. Vælg en enkelt etape du altid har haft lyst til at opleve og find en weekend der passer.

👉 På haervej.dk kan du finde Hærvejens etaper og planlægge din egen tur.

Og er du mere til bare at snøre støvlerne og gå uden selv at skulle planlægge overnatninger og slæbe hele oppakningen med undervejs, findes der også turoperatører, som har pakket Hærvejsoplevelsen for dig.

Fx tilbyder Vagabond Tours ture på Hærvejen frem til 31. oktober, hvor overnatninger er planlagt, og bagagen bliver kørt videre, mens du vandrer. Den kan du finde et eksempel på her www.vagabondtours.dk/tours/vandring-ad-haervejen

Så måske er det i efteråret, du skal opleve en ny bid af Hærvejen? 🍂

Find vandrestøvlerne frem – resten kan gøres lige så enkelt eller eventyrligt, som du har lyst til.

ALLE BRUGERE ER FUNDET - Tak for at melde jer til 😀🙌🚴 Vi mangler lige de sidste par cyklister - har du lyst til at hjælp...
31/08/2026

ALLE BRUGERE ER FUNDET - Tak for at melde jer til 😀🙌

🚴 Vi mangler lige de sidste par cyklister - har du lyst til at hjælpe?

Vi er rigtig godt på vej med at finde deltagere til vores brugertest af Hærvejens kommende informationstavler – men vi har stadig plads til et par cyklister 🚴‍♀️🚴

Har du erfaring med en flerdages cykeltur med minimum én overnatning, og har du lyst til at bruge et par timer på at fortælle os, hvad der fungerer og ikke fungerer på vores kommende informationstavler?

Så vil vi meget gerne høre fra dig på [email protected] 🙌

Som tak får du et gavekort på 300 kr. til Eventyrsport, og vi dækker dine transportudgifter.

👇 Se alle detaljer i opslaget herunder og del meget gerne med en cyklist, du tænker kunne være den helt rigtige.

🌙 Har du prøvet en nat i shelter?Der er noget helt særligt ved at slutte en dag på Hærvejen med mad over bålet, krybe i ...
30/08/2026

🌙 Har du prøvet en nat i shelter?

Der er noget helt særligt ved at slutte en dag på Hærvejen med mad over bålet, krybe i soveposen og falde i søvn midt i naturen 🔥🌲

Og flere og flere har fået øjnene op for det. Nye tal fra Naturstyrelsen viser, at interessen for shelterovernatninger er steget markant de seneste år.

Langs Hærvejen er der faktisk 361 shelterpladser, så der er rig mulighed for at gøre en overnatning i det fri til en del af turen, uanset om du er på en længere vandring eller bare har lyst til et lille hverdags-eventyr.

🥾 Find en etape, pak soveposen og tag afsted, mens sensommeren og det tidlige efterår stadig byder på nætter uden frost.

Måske er det netop nu, du skal prøve din første shelterovernatning? 🌿

👉 Find shelterpladser langs Hærvejen på vores digitale kort www.haervej.dk/da/kort?categoryId=2

📰 Læs artiklen om den stigende interesse for shelterovernatninger, hvis du er medlem af Turistmonitor her https://turistmonitor.dk/nyheder/overnatning/article19555329.ece?utm_campaign=Turistmonitor%20-%20det%20daglige%20nyhedsbrev&utm_content=2026-08-19&utm_medium=email&utm_source=turistmonitor

Brugertest – Vil du hjælpe os med at gøre Hærvejen bedre?Hærvejen får snart nye informationstavler - fordi det skal være...
28/08/2026

Brugertest – Vil du hjælpe os med at gøre Hærvejen bedre?

Hærvejen får snart nye informationstavler - fordi det skal være nemmere at være cyklist eller vandrer på ruten.

Hærvejens vandre- og cykelrute er opdelt i etaper. Etaperne udgår typisk fra landsbyer eller byer, hvor du kan starte eller slutte din tur, overnatte eller proviantere.
I 2027 opstiller vi informationstavler i A0- eller A2-format ved alle Hærvejens etape-start/stop-steder.
Derfor søger vi personer, der vil deltage i en brugertest.

Som testbruger skal du svare på et kort spørgeskema og deltage i en workshop, hvor du bliver præsenteret for vores skilteudkast. Vi ønsker din tilbagemelding og feedback, så vi efterfølgende kan gøre skiltenes indhold, design, tekster endnu bedre.
HVEM SØGER VI?
Vi søger 10 testbrugere: Fem cyklister og fem vandrere.

🚴‍♀️DU KAN DELTAGE SOM CYKLIST, HVIS DU
🔶 vil give din mening til kende
🔶 har været på minimum én flerdages cykeltur
🔶 kan medvirke på workshopdatoen:

Cyklist-workshoppen foregår
🗓️Tirsdag d. 15. september 2026
🕙 Kl. 18.00 – 20.30
📍I Nørre Snede

🚶‍♂️‍➡️DU KAN DELTAGE SOM VANDRER, HVIS DU
🟡 vil give din mening til kende
🟡 har været på minimum én flerdages vandretur
🟡 kan medvirke på workshopdatoen:
Vandre-workshoppen foregår
🗓️Onsdag d. 16. september 2026
🕙 Kl. 10.00 – 12.30
📍I Nørre Snede

SOM TAK FOR HJÆLPEN
Får du et gavekort til Spejdersport, og vi refunderer dine transportudgifter.
Du får forplejning under workshoppen.

SÅDAN FOREGÅR BRUGERTESTEN: TO TRIN
1️⃣ Du besvarer et kort spørgeskema om dine forventninger og ønsker til et informationsskilt.
2️⃣ På workshoppen præsenteres du og andre testbrugere for vores skilteudkast. Du giver os feedback: Hvad fungerer godt og mindre godt? Hvilket indhold er vigtigst? Er noget på skiltet irrelevant? Er der ikoner, du ikke forstår? Savner du noget? Osv.

OM DIG
Alder: Vi leder efter personer i alle aldre.
Cyklist-erfaring: For at deltage som cyklist-testbruger skal du have været på mindst én flerdages cykeltur (dvs. en tur med mindst én overnatning).
Vandre-erfaring: For at deltage som vandrer-testbruger skal du have været på minimum én flerdages vandretur (dvs. en tur med mindst én overnatning).
Hærvejs-kendskab: Det er IKKE et krav, at du har vandret eller cyklet på Hærvejen.

HAR DU LYST TIL AT DELTAGE?
Send en mail til [email protected]. Gerne snarest muligt.
Besvar kort disse spørgsmål:
1) Hvorfor du gerne vil deltage?
2) Ønsker du at være cyklist-testbruger eller vandrer-testbruger?
3) Hvilken erfaring har du med flerdages vandreture / flerdages cykelture?
4) Hvilken kommune du bor i?
5) Hvor gammel er du?

DU FÅR SVAR DEN 4. SEPTEMBER
Vi udvælger testbrugerne ud fra et ønske om at få at spredning på alder, køn, erfaring. Du får direkte svar via mail.

SAMTYKKE
Hvis du melder dig, giver du samtykke til, at vi må videregive dit navn og din mailadresse til den konsulent, som skal gennemføre brugertesten. Du giver også samtykke til, at vi må tage situationsfotos under workshoppen til brug efterfølgende.

Vi har været så heldige at få lov at dele en tur på Hærvejen fra StepStory - hvert skridt er en historie, som forhåbentl...
25/08/2026

Vi har været så heldige at få lov at dele en tur på Hærvejen fra StepStory - hvert skridt er en historie, som forhåbentlig kan inspirere andre til at komme afsted 🚶🚶‍♀️

Jeg tog afsted alene på Hærvejen og troede egentlig, jeg bare skulle gå en masse kilometer.
Jeg anede bare ikke, at jeg også ville gå mig selv igennem en hel del af mit eget liv undervejs.

8 vandredage.
191 km. 15 kg på ryggen.
Alene fra Viborg til Vejen.
Shelterovernatning.

8 dage med virkelig meget skov.
Mange forskellige skovdufte. Og så lige det fra markerne som var knapt så lækkert. 🤣🤣

Stilhed.
Grusstier, mudder, mange bakker og mere skov, end jeg nogensinde havde forestillet mig. 😂

Og ALENEtid. Masser af den.

På et tidspunkt nåede jeg op på 38 timer uden net, før jeg igen mødte andre mennesker. Og hold nu op, hvor man opdager sig selv, når telefonen ikke længere kan redde én fra sine egne tanker. 😳

Jeg har tænkt på mine børn. På at de flytter hjemmefra og på efterskole. På den nye hverdag, jeg ikke helt var klar til. På mennesker, jeg har mistet. På valg, jeg har taget. På ting, jeg måske burde give slip på.
Kort sagt: Jeg tror faktisk, jeg kom hele mit liv igennem derude. 😂❤️

Og så var der ulvene. 🐺

Jeg så ikke én eneste.

Men sjovt nok kom næsten alle de mennesker, jeg mødte, på et eller andet tidspunkt ind på ulve og mente, at jeg skulle passe på. 😂
I starten var jeg faktisk bange.
Men de sidste dage gik jeg der alene i skoven og tænkte: Nå… hvis de kommer, så kommer de.

Og det var måske noget af det største, jeg tog med hjem.
For jeg har lært, at frygt næsten altid bliver større inde i hovedet, end den er i virkeligheden.

Det betyder ikke, at man ikke skal være forsigtig.
Men nogle gange skal man bare gå videre, selvom man er bange.
Det gjorde jeg.
Og jeg kom hele vejen fra Viborg til Vejen. 💪

Jeg har set så meget historie, natur og gamle spor på Hærvejen, at jeg virkelig kan anbefale ruten til andre. Den kan noget helt særligt.
Men jeg har også fundet ud af noget andet:
Jeg er faktisk ikke så god til at være alene i så stort et omfang. 😂

Tak for din beskrivende tur og de fine billeder du har sendt os. Og stort tillykke med at klare det mål du havde sat dig for 🥳

Adresse

Viborg

Telefon

+4520459904

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Hærvejen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del