SPEAR Personal Defense Readiness Danmark

m har holdt vore forfædre i live.For at gøre det, skal vi kigge på reptilhjernen, helt nede på hjernestamme niveau. Faren opfattes i det, der er kaldet det limbiske system, hvor amygdala har en central rolle, som værende vores “alarmcentral”.Når vi bliver udsat for fare, starter det en proces i hjernen, der sker så hurtigt, at man ikke når at tænke over det. Det er en instinktiv overlevelses refleks. Når denne refleks sættes igang, slår den "den tænkende" del af hjernen fra. Du har måske selv prøvet, at dine hænder gør noget ukontrolleret, hvis der f.eks. pludselig kommer en bold mod dit ansigt. Vi parerer ganske automatisk, for at beskytte ansigtet: Dette gør vi instinktivt, da hjernen er det vigtigste for mennesket, for at sikre overlevelse.Hjerne forsøger, at få os til at bevæge os væk fra faren, det er IKKE hensigtsmæssigt, hvorfor vi i SPEAR også arbejder med individuelle kognitive processer. Dette gør vi da man skal lære, at bevæge sig FREM mod faren, så vi får muligeheden for at “skubbe” faren væk. “PUSH AWAY DANGER” er en sætning Tony gentager igen og igen.Vi har brug for en stærk ramme for at kunne “skubbe” faren væk, da vi ikke alle er lige store og stærke. Man danner en trekant med sine arme og sørger for, at de vinkler over 90 grader, da denne ramme er stærk, da vi udnytter fysiologien. Når det er på plads, er man klar til at “skubbe” faren væk.Når faren er skubbet væk, eller i hvert fald på afstand, så kan det være tid til, at komme væk, eller bruge nogle andre redskaber som man får, eller måske har hentet i en anden sammenhæng.Der MEGET stor fokus på forebyggelse, i træningen og man skal lære, at se sig omkring og opdage mulige risiko elementer i god tid, så man kan handle FØR det bliver en fysisk konflikt.Man skal huske, at der er kun er én der styre en fysisk konflikt, og det er den angribende part, da du er den forsvarende part. Modparten vil hele tiden forsøge, at ændre taktik for at vinde den fysiske konflikt.At tænke forebyggende kan eksempelvis være at gå en omvej, på trods af, man ved man kommer for sent til en aftale, for at undgå en person eller en gruppe mennesker som virker lidt mystiske, eller har en underlig adfærd. Vi har en mavefornemmelse, som stammer fra det limbiske system, som hele tiden holder øje med farer. Det limbiske system opfanger subtile signaler, som vi ikke opdager vores hjerne modtager og bearbejder. Her kommer mave fornemmelsen fra og den skal man “lytte” til. Mærker man et eller andet i maven, når man tænker på at passere nogle personer, så bør man vælge en anden rute.PDR kan trænes over alt, "keep it simple" og alle kan være med.Du er velkommen til at kontakt os, hvis du skulle have nogle spørsmål, eller du vil vide mere om SPEAR PDR