29/03/2026
En fantastisk lørdag på Bootcampen med positionstræning med nogle engagerede trænere, nu glæder vi os til en søndag med træningskampe med blandede hold og nye holdkammerater.
Bootcampen er en trænings weekend med masser af Amerikansk Football for ungdomsspillere fra klubber i Nordeuropa.
Musketeers Bootcamp afholdes den første weekend i April. Musketeers Bootcamp er en football-træningslejr for unge i alderen 9-16 år. På campen afholdes der fælles træning med dygtige danske og udenlandske coaches og du møder football spillere fra forskellige klubber fra både ind og-udland. Der uddeles awards og trofæer til Bootcampens bedste spillere, til de som giver den mest gas og til de, der u
29/03/2026
En fantastisk lørdag på Bootcampen med positionstræning med nogle engagerede trænere, nu glæder vi os til en søndag med træningskampe med blandede hold og nye holdkammerater.
28/03/2026
Bootcampen har idag haft besøg af et par af vores sponsorer:
MVP-Sports Gear
Thunder Exchange
og så var vi på besøg hos vores dagligvaresponser Rema 1000 i Houlkær.
27/03/2026
Spiller og trænerne har noget at glæde sig til, da Min Købmanden i Bjerregrav har sponsoret frugt til årets Bootcamp.
25/03/2026
Vi glæder os helt vildt til at tage imod en masse ungdomsspiller, forældre og nogle dedikerede ungdomstrænere fra hele Danmark samt en stor flok fra Norge.
Vi har sørget for godt vejr i weekenden😀.
Til de nye som skal besøge Musketeers Bootcampen for første gang, så er her en oversigtplan over parkering, indgang til indkvartering, træningsbane, bad og vandpost.
Husk en drikkedunk og indendørssko.
23/03/2026
Så er det snart tid til en masse football og hygge, for på fredag er vi klar til at tage imod en masse ungdomsspillere, trænere og forældre, når de ankommer til Viborg.
Men ingen Bootcamp uden sponsorer.
Så en stor tak til vores sponsorer.
Hvis du endnu ikke er blevet tilmeldt til årets football bootcamp i Viborg, så er det tid.
Det er campen hvor du, lærer en masse football, lærer en masse folk at kende og hygger med holdkammerater og nye bekendtskaber.
Vi ses d. 27-28-29. marts til Musketeers Bootcamp for U11-, U13- og U16-spillere.
31/01/2026
Musketeers Bootcamp er super glade for at kunne præsentere årets headcoach for Bootcampen 2026:
Jens Ole Kaae fra Søllerød Gold Diggers.
Der er således genvalg, da Jens Ole også sidste år stod for, sammen med klubbernes dygtige ungdomstrænere, at lavede et træningsprogram, der både var sjov og udfordrende for den enkelte spiller.
I hans football karriere har han været NL- og landsholdsspiller, tidligere professionel hos Koç Rams i Tyrkiet, Danube Dragons i Østrig & Rovaniemi Nordmen i Finland, samt tidligere ungdomstræner i Aalborg 89ers og Søllerød Gold Diggers.
Sidst år førte han som spillende headcoach Søllerød Gold Diggers til DM guld i Mermaid Bowl.
Men i Midwest Musketeers betragter vi ham som egen avl, da han startede som ungdomsspiller og senere seniorspiller og deltog også som spiller på Bootcampen.
Vi glæder os til en sjov weekend med masse af football og kammeratskab.
I weekenden blev invitationerne til Musketeers Bootcamp 2026 sendt ud til kontaktpersonerne i klubberne i Danmark og til et par udenlandske klubber.
Vi invitere alle spillere i aldersgrupperne U11, U13 og U16 til football bootcamp🏈 i Viborg d. 27-28-29. Marts.
Skulle din klub ikke have modtaget en invitation, så kontakt Jan på [email protected].