Krk-Inua

Soqutiginnikkuit periarfissaqarlutillu qinnuteqarit oqalliseqataallutillu

𝐈𝐧𝐮𝐮𝐬𝐮𝐭𝐭𝐮𝐧𝐢𝐤 𝐨𝐪𝐚𝐥𝐥𝐢𝐭𝐬𝐢𝐭𝐬𝐢𝐧𝐞𝐪

📍𝐍𝐮𝐮𝐤, 𝐇𝐨𝐭𝐞𝐥 𝐇𝐚𝐧𝐬 𝐄𝐠𝐞𝐝𝐞
🗓️𝟏.-𝟑. 𝐌𝐚𝐣 𝟐𝟎𝟐𝟔
👥 𝐈𝐧𝐮𝐮𝐬𝐮𝐭𝐭𝐮𝐭 𝐤𝐢𝐤𝐤𝐮𝐥𝐥𝐮𝐮𝐧𝐧𝐢𝐢𝐭 𝐩𝐞𝐪𝐚𝐭𝐚𝐚𝐬𝐢𝐧𝐧𝐚𝐚𝐩𝐩𝐮𝐭
Peqataaneq akeqanngilaq🤩
🔺Peqataasussanut inissat killeqarput🔺
Inuusuttut ullutsinni nunatsinni pisut pillugit qanormita isumaqarpat?🤔
Oqallinnermut soqutiginartumut peqataagit, inuusuttut uagut isumagut pingaaruteqarput.
Ataatsimoorluta siunissaq oqallisigissavarput🌍🇬🇱

Peqataaneq akeqanngilaq.
Angalaneq unnuineq nerisassallu isumagineqarumaarput🥳

Peqataaniarluni nalunaarfissaq ulloq kingulleq 𝟐𝟕. 𝐀𝐩𝐫𝐢𝐥 𝟐𝟎𝟐𝟔
uunga: [email protected]

Nalornissuteqaruit kommentarikkut imalt. messengerikkut allaffigitigut📝

EQQAAMALLUGU, kammalaatit piukkussat kommentarimi taggersinnaangakku👍

🟠🟢🟠🟢🟠
Peqataaniarluni nalunaarnermi ukua paasissutissat ilanngunneqassapput:
Ateq
Suminngaaneerneq
E-mail
Mobil nr
Soorlu peqataaniarnerluni tunngavilersuineq

Lilian drømmer om et Grønland, hvor ingen længere skal miste nogen til selvmord.

Lilian er frivillig i Ungdommens Røde Kors i Grønland. Hun underviser børn og unge i psykisk førstehjælp, Life Skills og Sprint.

De rejser rundt i hele Grønland og holder kurser på skoler og kommuner. Temaerne er tunge: Selvmord, ensomhed, sorg og hvordan man bedst støtter andre.

”En 12-13-årig pige delte engang sin historie med os. Det var første gang, hun fortalte om sin ven, der havde begået selvmord. Hun sagde bagefter: ‘Nu ved jeg, at jeg ikke er alene’. Det øjeblik minder mig om, hvorfor vi gør det her,” siger Lilian.

En af hendes største drømme er, at selvmord reduceres til nul, og at samfundet i Grønland bevæger sig i en positiv retning.

"Det er måske en umulig vision, men det er min drøm,” siger hun.

PIKKORISSAANISSAQ TAAMAATIPPOQ

SISIMIUNI NAJUGAQARPIT?
KRK-Inua tarnikkut ikiueqqaarnermi pikkorissaasussanik pikkorissaajartorlutik Sisimiunut angalalerput 🥳

📣Sisimiut
📅10.marts-12.marts 2026
❓20-t 35-llu akornanni ukioqarpit?
👨‍🏫Inuusuttoqatinnullu pikkorissaasunngorusuppit?
💌 Taava qinnuteqaatit [email protected] aqqutigalugu nassiuguk ✨

Samarbejdsaftale mellem Kommune Kujalleq og KRK-INUA

Sammen om unge i Sydgrønland

Vi er glade for at kunne dele, at Kommune Kujalleq og KRK-INUA har indgået et samarbejde med ét klart formål:
-at styrke unges trivsel, fællesskab og handlekraft.

Samarbejdet bygger på gensidig tillid og en fælles forståelse af, at unge fortjener trygge rum, hvor de kan lære at støtte sig selv og hinanden.

Gennem forløb som Psykisk Førstehjælp, Life Skills og Sprint får unge i alderen 15-35 år mulighed for at udvikle sig personligt og socialt, på deres egne præmisser og med støtte fra frivillige kræfter.

Fra første møde har vi været enige:

💬 Vi gør det her for de unge.

💬 Vi tror på fællesskabets kraft.

💬 Og vi tror på, at forandring starter lokalt.

Vi glæder os til samarbejdet og til at skabe endnu flere muligheder for unge i Kommune Kujalleq!

🇬🇱Kalaallisoortaa ikkussatta siulianiippoq🇬🇱

Kommune Kujalleq aamma KRK-INUA suleqatigiinnissamut isumaqatigiissusiorput

Kujataani inuusuttut inuusuttoqatiminnut pikkorissaasarnissaannut KRK-INUA aamma Kommune Kujalleq isumaqatigiissuteqarput.

Pikkorissaanerit: Tarnikkut Ikiueqqaarnermik, paquminartuiaanermik, sunngiffimmilu sammisassanik pilersitsinermut tunngasunik imaqarput.
Inuusuttunullu 15-35-nik ukiulinnut akeqanngitsumik neqeroorutaalluni.

-Inuusuttut pillugit suliaqarpugut.
-Ataatsimoornerup nukittussusaa upperaarput.
-Allanngueqatigiissinnaaneq upperaarput.

Suleqatitaarput tikilluaqqusiuk 🤩

Britta imatut ilisaritippoq

KRK INUA-mi 1.august 2025 aallarnerfigalugu suliniummut inerisaasussatut atorfinippunga.

Atorfik pilerinartilluinnarlugu assorsuarlu pissanganartillugu qinnuteqarfigaara taamaasillungalu atorfik inuttassarsiuunneqartoq uannut tunniunneqarpoq.

Tunuliaqutara naatsumik ilisaritissagukku ukiut kingulliit arfinillit Kalaallit Meerartaanni annerusumik Najortilerisutut sulivunga, taassumalu saniatigut persuttaanermut pinaveersaartitsinermi “Tassa!”- mi suliaqarlunga, taamaattumik meeqqanik inuusuttunillu suliaqarneq misilittagaqarfigilluarpara, pikkorissaasarnermuttaaq misilittagaqarluarpunga.

Meeqqanik inuusuttunik sullissinissaq nuannarisuuara, taamaasillungalu aamma KRK INUA inuusuttunik tarnikkut ikiueqqaarnissamik pikkorissaaqataasartussanngorpunga.

Ilinniartitsisutut tunuliaqutaqarpunga, taamaattumik meeqqat inuusuttullu sullinnissaannut piareersimalluartutut misigisimavunga.

Suliffigiligara assut nuannerunartippara, suliniutivullu pingaarluinnartutut isigaakka. Pikkorissaaqataasarnissannut qilanaartorujussuuvunga, inunnillu nutaanik naapitsinissaq nutaanillu ilikkagaqarnissara qilanaarinerpaasama
annersaraat.

Krk-Inua Inuusuttut Nukittoqatigiit – KRK-INUA suliniutaavoq Kalaallit Røde Korsiata ataaniittoq.

LIFESKILLSIMI PIKKORISSAASUNNGORIT

KRK-INUA inuusuttunik LifeSkillsimi pikkorissaasartussanik ujarlileruttorpoq.

Qaqortumi pikkorissaanissamut 9.-11.september 2025 peqataanissannut periarfissaqarpit?

Illoqarfinni ukunani inuusuttut ujartorpavut:
Qaqortoq, Narsaq aamma Nanortalik.

Life Skills sunaava?

Life Skills inuunermi paqumigineqarsinnaasut ammasumik eqqartueqatigiinnissamik periarfissiisuuvoq. Inuusuttut killiliinissaminnik Life Skillsimi ilinniartarpaat, inuusuttuunermilu aqqusaartakkat paquminarsinnaasut ammasumik eqqartornissaanut ammaassisuulluni.

Kikkut ujartorpagut?

- Inuusuttut misigissutsikkut eqqarsartaatsikkullu pitsaanerulernissaannik suleqataarusupputit
- Arlaannik ilinniarsimasariaqanngilatit, inuusuttunulli pikkorissaanissat pilersaarusiornissaanut pikkorissaanissarlu ingerlassinnaassariaqarpatit.
- 18-it 35-llu akornanni ukioqarputit.

Piumasaqaatigaarput:

- Pikkorissaanermi 9.sept.-11.sept. ullut tamaasa peqataanissat
- Minnerpaamik ukioq ataaseq suleqataanissat.
- Illoqarfigisanni nunaqarfinnilu pikkorissaasarsinnaassaatit.
- Ukiumut minnerpaamik quleriarlutit pikkorissaasassaatit, pikkorissaaneq ataaseq akunnernik sisamanik sivisutigisassaaq.
Neqeroorutigivagut:

- Pikkorissaanissamut periutsit assigiinngitsut.
- Pikkorissaanermi aningaasarsiaqartinneqarneq.
- Angalanerit, ineqarneq, ullormusiassat KRK-INUA-p isumagisassavai.
- Pikkorissaasartussatsinnut ataavartumik tapersersuineq, avitseqatigiinneq, pilersaarusioqatigiinnerlu.


Qulaani pineqartumut soqutiginnikuit ima isiussaatit:

- Imminut ilisariteriarlutit sooq pikkorissaassartunngorusunnerit allaaseriuk
- 24. august 2025 nallertinnagu qinnuteqarit.
- Qinnuteqaatit uunga nassiuguk [email protected]
- Paasisaqarnerorusukkuit suliniummi aqutsisoq Erni 52 26 18-mut sianerlutit paasiniaaffigisinnaavat.

Krk-Inua Inuusuttut Nukittoqatigiit – KRK-INUA suliniutaavoq Kalaallit Røde Korsiata ataaniittoq.

Pikkorissaasartutta ilaat Pilunnguaq Kullorsuarmi ulluni pingasuni inuusuttunut pikkorissaavoq. Pikkorissaanermi tarnikkut ikiueqqaarneq, paquminartunillu oqaluuserinnissinnaaneq sammivaat.

Pilunnguaq oqaluttuarpoq:

“Peroriartorfigisanni Kullorsuarmi Tarnikkut ikiueqqaarnermut aammalu Life skills-mi pikkorissaanera nuannersumik misingaara, aallarteqqaarnerput ulloq siulleq attortisimagaluarlunga inuusuttoqatinnguatsinnik tamaani annaasaqaqqammeratta. Peroriartoqatigisimasakka pikkorissarlugit, meeraanitsinni pisimasunik eqqaasaqallattaalluta nuanneq 😊

Pikkorissartut peqataalluarnerat nuannaraara, sammisanullu malinnaalluarlutik oqalliseqataalluarlutillu pikkorissarneq ingerlappaat 😊

Pikkorissaqataasut inuusuttuaqqat angajoqqaaviniit qujaffigitinneq puiunaatsorsiaraara, uangattaarlu qujangaarpunga pikkorissaanissannut periarfissaqarama 😊”

Mens mental health awareness month.

Det er tid til at tale

I Grønland ved vi, hvor stærke mænd kan være. Vi er vant til at klare os selv, holde facaden oppe og bide tænderne sammen. Men hvad nu hvis styrke ikke kun handler om at stå alene, men også om at række ud?

Lad os tale om noget, der betyder noget. Vi ved, at alt for mange mænd i vores samfund bærer på tunge byrder i stilhed og det kan have en tragisk pris.
Men her er en ting, du skal vide: Du er ikke alene, og det er der ingen skam i at have brug for støtte.

Flere og flere mænd i Grønland har allerede taget det første skridt og er rollemodeller ved at dele deres historier, deres kampe og deres følelser. Det kræver mod, men det gør os stærkere. Når vi deler, bliver vi bedre til at forstå hinanden, støtte hinanden og finde løsninger sammen.

Forestil dig, hvordan det ville føles, hvis du vidste, at andre har været der, hvor du er nu. Hvis nogen lyttede, virkelig lyttede og kunne hjælpe. Hvad hvis det at tale kunne ændre dit liv?

Det starter med dig.

Denne måned handler om at tage et skridt i den retning. Du behøver ikke at have svarene, bare begynd med samtalen. Tag fat i en ven, en kollega eller en, du stoler på. Eller vær den, der spørger: Hvordan går det egentlig med dig?

Lad os gøre det til vores nye styrke som mænd: At stå sammen og ikke stå alene. Vi er stærkere, når vi deler. Vi er stærkere, når vi taler.

Har du brug for nogen at tale med?
Tusaannga er her for dig, anonymt, gratis og altid klar til at lytte.
📞 Ring til dem på 80 11 80
📲 Send en SMS til 1899
💻 Skriv online på ⁦www.tusaannga.gl⁩

Du behøver ikke klare det alene. Lad os tage samtalen sammen.

Men´s mental health awareness month

Nunatsinni nalunngilarput angutit qanoq nukittutigisinnaanersut. Sungiusimavarput immitsinnut napatinnissaq ulluinnatsinni ajortoqaleraluaraangalluunniit nukittuniaannarsinnaasarluta. Qanorissuamita eqqarsalerutta nukittuneq isumaqaannanngitsoq kisimiilluni qaangiiniarsarineq, kisiannili aamma nukittuneq tassaasinnaasoq ikiortissarsiorneq ikiuunnerluunniit.

Oqaluuserisariaqakkagut pingaarutillit oqaluuseritigit. Nalunngilarput nunatsinni angutit amerlavallaarujussuartut artorsaatitik amerlanertigut kisimiillutik nipaallutillu nammanniartaraat. Tamanalu ajortorujussuarnik kinguneqarsinnaasarpoq.

Nalunngittariaqarpat: Kisimiinngilatit, aamma ikiorneqarnissamik pisariaqartitsineq kanngunartuunngilaq.

Qujanartumik anguterpassuit alloriallattaalernikuupput maligassiuillutillu: oqaluttuassartartik allanut oqaasinngorlugu, ulluinnarni inuttut sorsuuteqartarnerit, misigissusilerineq. Tamakku oqaluuserissagaanni sapiillisaartariaqartutut misinnartarpoq, qujanartumilli nukittunerulertiinnartarpaatigut.

Avitseqatigiissimatilluta immitsinnut suli paasilluarnerulertarpugut, tapersersoqatigiissinnaanerulerluta aaqqiissutissanillu ujartueqatigiissinnaanerulerluta.

Takorlooriaruk ilinnut qanoq misiginassanersoq, massakkut aqqusaakkatit paasillugu angutit allat aqqusaareersimagaat. Tusarnaarneqavittutut misigillutit, qanoq issavamita oqaasinnguinerulernerup kinguneranik inuunerit allanngorsinnaappat?

Ilinniit aallartissaaq

Qaammat una alloriaqatigiinnermut tunngassaaq. Suut tamaasa akissutissaqartittariaqanngilagut, oqaloqatigiinneq aallartiinnartigu. Ikinngutit, suleqatit tatigisalluunniit attavigiuk, imaluunniit illit siulliullutit iliuuseqarit aperillutit “Qanoq ippit?”

Oqaloqatigiinneq angutitut nukittuffiginerulertigu: Kisimiinnata tapersersoqatigiitta. Avitseqateqaraangatta nukittunerulertarpugut. Oqaloqatigiikkaangattalu nukittunerulertarpugut.

Oqaloqateqarnissamik pisariaqartitsivit?

Tusaannga ikiuukkusuttaqaaq, kinaassutsit isertuussinnaavat, akeqanngilaq, tusarnaarnissamullu piareersimapput.
Sianerfigikkit uunga: 80 11 80
SMS-erit: 1899
Nittartakkatigulluunniit attavigikkit: www.tusaannga.gl

Suna tamaat kisivit anigorniartariaqanngilat. Oqaloqatigiitta.

Krk-Inua Inuusuttut Nukittoqatigiit – KRK-INUA suliniutaavoq Kalaallit Røde Korsiata ataaniittoq.

Lilian, vores facilitator i psykisk førstehjælp fortæller:

(Kalaallisoortaa uuma saqqummiussap siulianiippoq)

En tur til Paamiut

Min tur til Paamiut var fantastisk – på trods af tåget vejr, aflysninger og forsinkelser. Ved ankomsten blev jeg mødt med en varm velkomst af både en medarbejder fra Hotel Paamiut og et personale fra kommunen. Vi fik en god snak i lufthavnen, og jeg kommenterede at jeg følte mig meget velkommen.

Hotellet virkede næsten tomt, og jeg følte mig højt prioriteret – ikke mindst fordi den samme medarbejder, som hentede mig, også stod for morgenmaden kl. 7, lavede frokost til vores workshop i Ungdomshuset og tilberedte aftensmad på hotellet. Værelset var rummeligt og passer til én person.

En lidt pudsig oplevelse var, at fugle – især snespurve – ofte fløj ind i mit vindue. Mine overtroiske familiemedlemmer og kæreste mente, at det ikke var et godt tegn, men jeg valgte at fokusere på det positive: workshoppen.

Psykisk førstehjælp for unge blev afholdt i Ungdomsklubben og var en stor succes. Jeg mødte Dorthe-Marie fra kommunen, som jeg tidligere havde skrevet sammen med via INUA. Hun tog venligt imod mig, viste mig lokalet, sørgede for teknik og materialer som notesblokke og kuglepenne – og der var sørget for kaffe, snacks, frugt og frokost.

De ni deltagere – syv kvinder og to mænd – var i alderen 19 til 40 år og havde forskellige forudsætninger og baggrunde. Nogle arbejdede med unge til dagligt, mens andre deltog for at lære mere om ungdom og trivsel. Undervejs oplevede jeg, hvordan flere deltog mere aktivt, især dem som var stille i starten. Dorthe-Marie hjalp med at klikke slides frem, så jeg kunne koncentrere mig om undervisningen, og jeg brugte pauserne til at gennemgå mit materiale og forberede mig på næste del.

En særlig øvelse, hvor halvdelen af deltagerne skulle fortælle om en god oplevelse, mens den anden halvdel skulle lade som om, de ikke lyttede, skabte grin og refleksion – og lettede stemningen. Det blev tydeligt, hvor frustrerende det er, at ikke at blive lyttet til.

En af deltagerne kommenterede i starten, at hun tidligere havde hørt om lignende emner og syntes, det var kedeligt – som om det kun var for unge. Jeg forklarede, at alle i lokalet havde forskellige niveauer, og at mange var der for at lære nyt. Hun tog det til sig og endte med at være en af de mest aktive og positive deltagere.

Det eneste, jeg selv oplevede som en udfordring, var at skabe en energifyldt stemning, når man underviser alene. Havde jeg haft en makker, kunne energien måske være mere smittende. Jeg er god til at undervise og facilitere debatten, mens en medunderviser måske ville kunne supplere med mere dynamik. Alligevel lykkedes det rigtig godt, og jeg er taknemmelig for den åbne, nysgerrige og respektfulde gruppe, jeg mødte.

Lilian tarnikkut ikiueqqaarnermi pikkorissaasartorput oqaluttuarpoq

(dansk version i et andet opslag)

Paamiunut pikkorissaajartorneq

Paamiunut pikkorissaajartorlunga angalanera nuannersuaarpoq, naak pujoq, aallarnaveeraluarnerit kinguaattoornerillu misigilaaraluarlugit. Tikikkama Hotel Paamiuni sulisumiit kommunemilu sulisumiit niuffiorneqarpunga. Mittarfimmi oqaluulluaqaagut oqarfigalugillu tikilluaqqusaatutut misigisimallunga.

Hotelimut apuukkatta inoqarpianngeriarmat assut pingaartinneqartutut misigisimavunga, minnerunngitsumillu eqqaarusuppara hotelimi sulisup taassumaqqissaap mittarfimmut aavaanga, ullaakkorsiusiortorivarput, pikkorissaanitsinni ulloqeqqasiutissaqartippaatigut, unnukkorsiutissagullu isumagalugit. Hotelimi ineeraq inissaqarluaqaaq inummullu ataatsimut naammalluni.

Eqqumiitsorsiaralu ataaseq tassaavoq timmiaaqqat, ingammik qupaloraarsuit hotelimi ineeqqama igalaavanut aportuaannarmata. Ilaquttakka aapparalu upperisapalaaqartartorpallallutik oqaraluarput arlaannik aarlerinartumik isumaqarsinnaasoq, kisiannili uanga ajunngitsumik eqqarsarniaannarpunga, ajunngitsorlu eqqarsaatiga tassaavoq pikkorissaanissara.

Tarnikkut ikiueqqaarnermi pikkorissaaneq inuusuttut sunngiffimminni ornittagaanni ingerlanneqarpoq nuannersumillu ingerlanneqarluni. Dorthe-Marie kommunimeersoq naapippara tikinnginninni KRK-INUA aqqutigalugu allaqatigisarnikuusara. Inuppalaaqaluni inussiarnersumik tikilluaqquaanga, ini pikkorissaaffissaq takutillugu, teknikkimut tunngasut piareeqqatereerlugit, atortussallu pikkorissaqataasussanit atugassat allattaaviit kuglepennellu piareereersimallugit, kiisalu kaffi, sukujuttugassat, naatitat ulloqeqqasiutissallu isumagereersimallugit.

Tarnikkut ikiueqqaarnermi pikkorissaaninni qulingiluat peqataapput, arnat arfineq-marluk angutillu marluk, 19-40 missaani ukioqarput assigiinngitsunillu tunuliaqutaqarlutik. Ilai ulluinnarni inuusuttunut sullissipput, ilai paasisaqarnerujumallutik peqataapput.

Pikkorissaanerup ingerlanerani maluginiarpara peqataasut soqutiginninnerat qaffakkiartuinnavittoq, ingasappoq aallartikkatta nipaatsumik peqataasut naggataani assut peqataallualerput. Dorthe-Mariep saqqummiininni saqqummiussama tulleriiaarnerisa ingerlaqqinnissaannik ikiorpaanga, taamaalillunga nukissakka pikkorissaanermut atorneruniassagakkit. Unillatsiartarnigut atorluartaqaakka saqqummiussassama tullii suunersut misissoqqillugit.

Pikkorissaaninni sungiusaatit ilaat assut eqqaamavara, peqataasut affai misiginikuusaminnik nuannersumik oqaluttuartussaapput, peqataasullu affai nuannersumik oqaluttuartunut tusarnaanngitsutut pissusilersortussaapput. Tassani silaannaq oqiliallarujussaqqippoq, illaqattaarluta eqqarsaleqqitsillutalu tusarnaarneqanngitsutut misigigaanni qanoq ajortigisarnersoq paaseqqillutigu.

Aallarteqqaaratta peqataasut ilaat oqarpoq siornatigut qulequttat massakkut sammilikkatik soqutigisarnagit inuusuttuaqqanuinnaasorisarsimagamigit pikkunaappasittutullu isigisarlugit. Nassuiaappakka inimi isersimasut tamatta assigiinngitsunik inuttut killiffeqartarluta, amerlasuullu takkuttartut nutaanik paasisaqarusullutik, tigulluarpaa pikkorissaanerullu ingerlanerani assut soqutiginnilluni nuannisarlunilu peqataalluni.

Misigisanni ataaseq unammillernartutuaagunarpoq inimi uummaarippalaartumik pilersitsinissaq, ingammik kisima pikkorissaariarama. Immaqa pikkorissaasartoqatinnik saninniittoqarsimasuuppat uummaarippalaarnerunissaq ajornannginnermik pilersinneqarsinnaagaluarluni. Saqqummiillaqqeqaanga oqallinnerilu ingerlalluarsinnaallugit, pikkorissaaqateqarsimasuuguma immaqa taassuma inimi uummaarissumik pilersitsinissaq akisussaaffigisinnaavaa. Kisianni qujanartumik pikkorissaaneq ingerlalluarpoq naammassilluarlunilu, qujamasoqaangalu pikkorissaqataasut ammasut, paasisaqarusuttut ataqqinnittullu naapikkakkit.

Krk-Inua Inuusuttut Nukittoqatigiit – KRK-INUA suliniutaavoq Kalaallit Røde Korsiata ataaniittoq.