06/03/2017
Ugens udlevering - optaget på træningslejren i Gøteborg.
Denne gang med Jeppe & Anders, der giver deres bud på truppens sløjeste teknik, vildeste garn og holdets boss.
I denne omgang står bl.a. Eriksen og globetrotteren Anders Brandsen for tur.
//Redaktionen
Ugens udlevering - Jeppe & Bay
Ugens udlevering - optaget på træningslejren i Gøteborg. Denne gang med Jeppe Jensen & Anders Bay, der giver deres bud på truppens sløjeste teknik, vildeste ...
02/03/2017
https://www.youtube.com/watch?v=7gVCa4-E7IM
Lidt highlights fra 1. halvleg af træningskampen mod FC Heden. En noget ensidig affære, hvor det hurtigt stod klart at det var en overkommelig modstander. Dermed ikke sagt at det var på en billig baggrund at sejren kom i land, da der hele vejen rundt blev løbet mange meter og der var god intensitet i duellerne.
Ved pausen stod der 0-3 og slutresultatet lød på 0-6.
Der er desværre ikke video fra 2. halvleg.
Kommentator & kameramand: Jonathan Fejborg (Y)
//Redaktionen
FC Heden - DB højdepunkter 1. halvleg
Lidt højdepunkter fra træningskampen mellem FC Heden - DB fra 1. halvleg
27/02/2017
https://www.youtube.com/watch?v=L61rBeBluak
Holdet er hjemvendt efter en, på alle parametre, vellykket træningslejr i Gøteborg. Fodboldmæssigt fik vi det optimale ud af turen, med en masse gode og udbyttelsesrige træningspas hvor der var tid til at gå ned i detaljerne, omkring det taktiske og få de interne aftaler 100% på plads.
Derudover blev der også spillet en træningskamp mod 6. divisionsholdet FC Heden. Som svenskerne selv beskrev det på deres twitter-profil, så blev det en eftermiddag med en fodboldlektion på skemaet, da vi kunne rejse hjem med en stensikker 6-0-sejr. Målene blev scoret af Anders Bjørn Bay-Smidt (3), Jeppe Mandrup Jensen (1), Niklas Søgaard (1) og Amer Rekovic (1) - højdepunkter fra træningskampen er på vej!
Nedenfor ses et lille sammendrag af klip fra turen til Gøteborg og træningspassene.
//Redaktionen
Højdepunkter fra træningslejr 2017
Lille sammendrag af træningspassene fra træningslejren i Gøteborg 2017
26/02/2017
Træningslejr Gøteborg 2017
24/02/2017
https://www.youtube.com/watch?v=C54vESnJHEA
Første video fra årets træningslejr i Gøteborg!
De unge drenge, Vad og Fejborg, bliver testet i deres svenske sprogkundskaber. Til taberen er der selvfølgelig 10 stærke.
Flere videoer på vej!
//Redaktionen
Quiz - svenske udtryk
Quiz - svenske udtryk med Vad & Fejborg
21/12/2016
Forårets pulje!
Ovenpå en hæsblæsende afslutning på efteråret, hvor det med næb og klør lykkedes at hive en redning i hus, er det snart tid til at komme i gang igen.
Puljen for det forestående forår er kommet, og den byder på nogen lange udebaneture og nogle nye bekendtskaber. Vi åbner sæsonen med et besøg på Egeris Idrætsanlæg mod Skive IK. Datoen er endnu ikke fastlagt, men det bliver som udgangspunkt weekenden omkring d. 2/4.
Første hjemmekamp er mod Birkelse IF weekenden omkring d. 9/4.
Med den nye kunstgræsbane i DB må det siges, at forudsætninger for en ordentligt vinteropstart, er på plads. Med den har vi gode muligheder for at få en masse træning med bold, få bygget en god struktur på holdet og implementeret en masse rutiner. Derudover ved alle, at en vinteropstart er synonym med fysisk træning. Udover de traditionelle løbeture, bliver der også arbejdet på at komme til Ski N Bike hvilket er et fremragende alternativ, når en tur på asfalten ikke er så fristende.
Med hensyn til de kommende modstandere og forventninger, er der umiddelbart ikke det store at sige. Vi ved at det primært kommer til at handle om os selv og vores egen forberedelse, og så er det ligegyldigt om modstanderen hedder det ene eller det andet.
Når der kommer faste datoer for kampene, vil der blive oprettet begivenheder. Til sidst skal der lyde et stort tak for støtten i 2016.
Vi ser frem til en lige så stor og også gerne større, opbakning til kampene - vi ses i 2017!
Glædelig jul og godt nytår fra DB TV!
//Redaktionen
www.dbujylland.dk
29/10/2016
Tabellen taler for sig selv.
Nr. 6 mod nr. 7
Det er vind eller forsvind.
Vorup - DB kl. 13 på Ulvehøj.
Det er lagt op til et af de mest spændende opgør i nyere tid. Umiddelbart er det 'blot' pladsen om at blive i Jyllandsserien, som er på spil her til formiddag. Der er dog meget mere på spil, hvis man spørg spillere selv. Det er et spørgsmål og ære. Om stolthed.
Begge hold vil være topmotiveret og spændte, på en forhåbentlig højintens og velspillet kamp. Nogen dage kan man mærke det. Helt nede i maven, om det er én af de dage... Det tror jeg at det er i dag!
Vi er velforberedte, afklarede og indstillet på at løbe og kæmpe til sidste blodsdråbe.
Vi håber på at alle som er gule og blå i hjertet, vil kigge forbi Ulvehøj, og give deres støtte med. Vi vil gøre vores til at det bliver underholdende!
Vel mødt! DB!!!
//Redaktionen
“Some people believe football is a matter of life and death, I am very disappointed with that attitude.
I can assure you it is much, much more important than that.”
15/08/2016
Sæsonåbningen efteråret 2016
Lemming IF - DB 2-1
Efterårets første opgave var Lemming IF på udebane og det blev desværre uden gevinst, rent pointmæssigt, for DB's Jyllandsserie.
1. halvleg startede i silede regn, hvilket var med til at give en hurtig bane, så der var et godt tempo fra start. Efter en lidt svingende start med chancer til begge hold, kom DB foran. En returbold efter et hjørnespark havnede ved Oliver på kanten af feltet, og uden den store betænkningstid sparkede han den i det lange hjørne.
0-1 ved pauseteen, hvor DB var mest dominerende.
2. halvleg blev en anden affære. Lemming fik bedre fat og satte sig, som halvlegen skred frem, mere og mere på spillet. Dette udmøntede sig bl.a. i et noget tvivlsomt straffespark. Lidt retfærdighed var der dog til, da straffesparket blev sparket forbi mål.
Lemming fortsatte ufortrødent og fik udlignet på et langskud efter 65. min. spil.
Herefter var der store muligheder for begge hold, for at afgøre sagerne, men det blev desværre Lemming som trak det længste strå. Et hjørnespark kort før tid blev omsat til 2-1-scoringen, som også blev kampens resultat.
En kamp hvor holdene havde hver sin halvleg og en premiere som endte med et skuffet DB mandskab, men også en vished om hvad der skal arbejdes med, og hvilke ting der er på rette spor.
Næste kamp er onsdag d. 17. august mod Aabyhøj IF kl. 19:00 på Dronningborg Stadion.
//Redaktionen