Martin Lundorff som student-athlete i USA

Lige lidt billeder fra min fødslesdag 3 uger siden, hvor dagen blev tilbragt med Mari, som forkælede mig på Rusty Pelicans happy hour og derefter Fogo de chao’s steak buffet

Jeg fandt lige tiden til at få lavet et opslag, så her kommer det:

Forårssemesteret er altid lidt mere stille på fodboldfronten, da vi ikke er i sæson – men det er gået fint. Jeg glæder mig især til næste semester, hvor vi får hele 23 nye gutter ind på holdet. Forhåbentlig betyder det en stærkere sæson end sidste år.

Skolen kører også som den skal. Jeg afslutter min bachelor i Business Marketing til maj, og starter direkte på min kandidat – en MBA med specialisering i AI Strategy. Det bliver spændende at dykke ned i et nyt område og se, hvilke muligheder det åbner.

Lige nu er jeg faktisk rangeret som nr. 2 med de højeste karakterer på hele skolen, så jeg håber, jeg kan holde niveauet og måske få en award eller to med til CV’et.

Alt i alt et godt semester, hvor tiden er gået med skole, beslutninger om fremtiden, Mari og venner. Nu skal det bare have det sidste skub, og så glæder jeg mig til at fejre det hele med familie og venner snart.

Mari og jeg var på tur i Chicago, så der kommer også lidt billeder

Semesteret er slt for længe siden og jeg er klar på det nye, som starter allerede d. 13 januar.

Der er ikke så meget, at sige om sidste semester. Skolen gik ganske fint, hvor der ikke var de store problemer.

Sæsonen gik under forventningerne. Vi tabte i semifinalen, og gik derfor ikke videre til nationals. Personligt spillede jeg en okay del ift jeg kom tilbage fra skaden. Desværre forstrakte jeg min lyske lidt over halvvejs gennem sæsonen, men alt it alt startede jeg 7 ud af 19 kampen, og var generelt tilfreds med niveauet.

Dette opslag er mest bare for at få delt billederne som jeg fik taget.

Lad os se om vi kan få gang i siden igen.
Jeg har været i Miami i omkring fire uger nu, og har ikke fået taget så mange billeder, men vil prøve at lave om på det.

Skolen har været i gang i to uger nu, og alt virker til at være overskueligt i denne omgang igen.

Det bliver spændende, at se hvad vi kan opnå med Barry i år med det nye hold. Vi spillede vores først rigtige kamp igår, hvor vi spillede 1-1. Ikke et specielt godt resultat, men vi har massere at bygge på.

Jeg spillede selv 20 minutter, hvilket var mine første minutter i 11 måneder. Dejlig følelse at være tilbage igen.

De eneste billeder jeg har indtil videre er fra vores media dag, men jeg prøver at gøre lidt mere i det fremover.

Billeder fra Mari’s graduation og vores tur til New York på en forlænget weekend

📸📸Pt. 2

Mit spring semester er nu slut. Jeg har i dag afsluttet min sidste eksamen, og går derfor på sommerferie. Skolen har ikke været det store problem dette semester, og det ligner at jeg får fine karakter igen.

Utrolig dejligt semester, hvor jeg ikke er kommet på nogle store udfordringer. Tværtimod. Jeg fik fornøjelsen af at have Micki på besøg i en forlænget spring break. Han tog over mit værelse, mens jeg flyttede ind ved kæresten. Og derudover fik vi alle vist ham rundt i Miami. Voldsomt sjovt at se ham sammen med mine roommates, og se dem komme godt ud af det med hinanden.

Det er lidt over 7 måneder siden operationen. Knæet føles meget normalt, hvilket kan være noget skræmmende, da jeg ikke kender mine begrænsninger. Jeg er blevet clearet til at spille non contact, så planen er at træne med i Vorup for at blive mere og mere komfortabel og blive klar til start august 100 procent.

Turen går snart hjem til DK, men først skal Mari og jeg fejre hendes graduation, samt en tur til New York i 3-4 dage, hvilket vi begge ser meget frem til.

Sommeren kommer til at stå på en masse arbejde, familie og venner, lidt bold og fitness for at komme tilbage i form, fejring at søster bliver student, samt en tur til Tyrkiet. Derudover kommer Marianna også en tur hjem på besøg, hvilket bliver sjovt at få hende vist rundt.

Nyd billederne!

4 måneder siden operationen, og jeg har det stadig supergodt. Føler mig ovenpå og er glad for at være tilbage hos varmen i Miami, selvom det var godt at være hjem igen.

Jeg var hjemme i ca. en måned, hvor det stod på kvalitets tid med venner og familie. En af de første aftner var jeg så heldig at blive overrasket med et par drenge ovre som var klar på at skulle i byen, jeg var ikke helt klar på det selv, men kom hurtig i stemning efter jeg fik afsluttet min sidste eksamen🙂.

Genoptræningen blev vedligeholdt, hvor jeg kom afsted næste hverdag, da jeg havde massere tid til det. Og derfor var der selvfølgelig også lidt tid til at arbejde på favoritstedet, Mammen Mejeri🫠

Hvis vi også lige skal omkring knæet, så har jeg arbejdet rigtig hårdt med genoptræningen. Jeg er tilbage til at løfte tungt igen, og låret er kun 1,5 cm mindre end det normale. Jeg har de sidste to måneder arbejdet på at hoppe og bevæge mig noget mere, mens næste step er at lave løbe ligeud og plyos/eksplosive bevægelser. Ift. at bøje og strække knæet, så mangler jeg stadig ca. 15 grader i at bøje knæet. Jeg har dog godt styr på at få det strækket, hvor der er minimale grader i forskel.

Lige en tilføjelse til det, så varmede jeg op med drengene i sidste uge for første gang siden operationen🤩. Jeg havde det lidt mærkeligt med det. Jeg har troet at jeg ville være mere glad for det, men det gjorde egentlig bare at jeg savnede det endnu mere.

Skolen har været i gang i næsten to uger, og her sker der ikke det store endnu. Jeg har et par marketings, finans, samt noget management klasser, hvilket virker interessant.
Jeg har endelig fået arbejde på skolen. Her sidder jeg ved front desk i fitnesscenteret. Jeg har 15 timer om ugen, hvor jeg kan slappe af med nogle lektier og måske snige en træning ind.

Mandag d. 29. januar har jeg et møde med min læge fra operationen, hvor vi skal snakke om hvordan det går, hvad de næste steps er, og så begynder jeg også at være nysgerrig på tidsplanen for at være helt tilbage. Jeg har en klar forventning om at være 100 procent til august.

Opdatering:
Jeg var hos doktoren imorges, hvor han var meget positiv omkring hvordan jeg har passet min genoptræning og hvordan knæet og musklerne omkring ser ud. Jeg fik derfor lov til at begynde at bygge på mit løb, men kun ligeud, så ingen eksplosive vendinger eller drejninger endnu. Det skal vi snakke om til vores næste tid, d. 18. marts. Derudover forventer han mig 100 procent klar indenfor 4-5 måneder. Jeg har ikke planer om at forhaste noget, men rart at vide jeg har god tid til august. Så alt i alt meget positivt.

Operationen gik rigtig fint, og doktoren sagde at det kunne ikke havde gået meget bedre.

Mit venstre ben er fuldstændig lammet pga en indsprøjtning, hvilket føles meget ubehageligt.

Jeg faldt i søvn omkring kl 10, og vågnede igen kl 14. Min træner kørte mig om morgen, og hentede mig igen, hvilket jeg var meget taknemlig for. Han var en stor hjælp.

Vi kørte derefter hjem til mit dorm, hvor jeg prøvede at slappe af/sove i en time. Derefter tog jeg til cafeteriet for aftensmad og så var det tid til kamp.

Jeg sad på bænken under hele kampen, og da vi scorede første mål løb hele holdet ud til mig og lavede en lille dans.

Efter kampen var jeg tvunget til at snakke med Kevin(ham som skadet mig), og han gav mig et kort. Meget overfladisk og jeg havde ikke rigtig lyst til at se ham, men det skete bare. Har intet respekt eller noget som helst tilovers for ham, ligegyldigt hvad.

Min første nat har været utrolig lang. Smertefuld plus alt for mange tanker.

Idag er første rehab session, og det bliver spændende, at se hvad jeg er i stand til nu.

Vi kæmper for at blive bedre hver dag

Et mere seriøst opslag.
Jeg skal opereres imorgen tidlig kl. 8:30 (Min tidszone).

Jeg er fået revet mit forreste korsbånd, mediale kollaterale ligament, meniskerne samt min bagerste korsbånd hænger i en tynd tråd(ACL, MCL, meniscus and PCL)

Min sæson er derfor slut, men jeg har besluttet mig for at blive sammen med drengene for at støtte dem, og så de kan holde mig motiveret.
Det skete i en kamp med 2 minutter tilbage d. 11 september, hvor en modstander kom flyvende gennem mig i knæhøjde. Jeg stod kun på mit venstre ben, hvilket resulterede i at det knækkede sammen. Min knæskal rykkede til indersiden, og jeg fik den rykket tilbage på banen. Smerten var ikke slem, men billedet jeg havde i hovedet var meget værre.
I starten troede vi at jeg ville være tilbage efter én måned, da jeg stadig var i stand til at på det.

Siden da har mit knæ været utrolig hævet og farvet. Jeg har kæmpet med hævelsen, så jeg kunne få et MRI, og få et bedre billede af hvordan det så ud. Efter resultatet af skanningen, så fik jeg arrangeret mit operation til at være 5 dage efter.

Vi håber på alt det bedste, og jeg føler mig i gode hænder og en stærk mental tilstand. Føler mig ikke nervøs for operation, men spændt på at starte genoptræningen.

6 uger siden sidste opslag, hvilket betyder det er på tide at lave et nyt.

Jeg nyder Miami utrolig meget og holdet er en stor familie. Jeg har det skide godt med mine roommates, og vi keder os sjældent.

Fodboldmæssigt har jeg været meget tilfreds. Vi spiller utrolig flot fodbold, og jeg er selv spillet meget, både som CDM og højre back/dør.
Resultaterne har ikke altid gået vores vej, men vi er kommet på rette spor igen med 3 sejre i træk.

Billederne er fra lidt forskellige aktiviter indtil videre, og forhåbenligt vil der komme endnu flere!