Paul Petersens Idrætsinstitut

Jeg sagde mit investeringsjob op og tog på en 7 måneder lang jordomrejse. Jeg troede, jeg skulle ud i verden for at finde et eventyr. Det jeg fandt, var noget andet: at bevægelse, udfordringer, nye venskaber og fællesskab ikke kræver en flybillet til den anden side af kloden. De findes lige der, hvor man er — hvis man tør opsøge dem.
Så da jeg kom hjem, 33 år gammel, startede jeg på X-outdoor på Paul Petersens Idrætsinstitut. Ikke fordi jeg manglede eventyr — men fordi jeg ville genfinde glæden ved at lære om kroppen og bruge den på nye måder, sammen med andre.

De sidste 10 måneder har budt på Caminoen i regn og solskin, boulderture i skoven, klatrevægge, stranddage, bål om aftenen og et hav af mennesker, jeg ikke havde mødt, hvis jeg var blevet i mit gamle liv. Jeg har gennem anatomi og fysiologi timerne, lært at læse en krop — både min egen og andres — og jeg har fundet ud af, hvor meget jeg holder af coaching-timerne: at sidde over for et andet menneske og hjælpe dem med at finde deres egen vej, i stedet for at give dem svaret.
Jeg har også fået redskaberne til at sammensætte god undervisning til forskellige målgrupper. Det er ikke bare teori — det er noget, jeg har afprøvet igen og igen, på rigtige mennesker, i regn, i sol, på klipper og i skoven.

Uddannelsen har vist mig, at bevægelse, nysgerrighed og fællesskab hænger sammen. Man skal bare turde bevæge sig ud af sin comfort zone, sammen med andre. Det er også det, jeg tager med mig videre i mit nye job som rejseleder for en omrejsende højskole for unge mennesker. Jeg vil motiverer andre til at indse livet er bare rigere med et godt fællesskab og en masse type 2 oplevelser (dem som først er sjove efter oplevelsen som måske var ret ufed i øjeblikket).

Hep hey derude! Jeg hedder Mia og har netop afsluttet et år på Paul Petersens Idrætsinstitut - et år, der har været intet mindre end magisk!

Sidste sommer startede jeg på X-Outdoor, som en lidt nervøs gymnastik- og fodboldpige fra Jylland, der aldrig rigtig har kunnet tage en uddannelse. Det seneste år har været utroligt dannende for mig, og jeg er på instituttet blevet mødt af dygtige undervisere og fantastiske klassekammerater

Om det har været at kaste sig ud i åbent hav-svømning en frisk oktober dag, gå Caminoen eller boulder på meterhøje sten i Frankrig, så har det alt sammen været oplevelser, der har styrket mig som menneske og som jeg ikke ville være foruden! Min faglige rygsæk er blevet godt læsset og kombineret med det sociale selvværd, som det stærke klassefællesskab har givet mig, føler jeg mig langt bedre rustet til at gå ud i verden!

Jeg lever og ånder for bevægelse og her på studiet er jeg blevet bekræftet i, at det er det, jeg drømmer om at leve af! Derfor glæder jeg mig også utroligt meget over, at jeg efter sommeren starter som efterskolelærer og kan bruge alt den viden, jeg har fået det sidste år!

Hvis du holder af en hverdag i bevægelse og vil lade dig inspirerer af mennesker omkring dig, så tag JA-hatten på og kast dig ud i det. Det er en gave, at lære at bevæge verden.

Jeg hedder Asbjørn - jeg er 33 år, musiker og studerede på Friluftslinjen 2025/26.

Ved siden af mit musikalske virke udviklede jeg en stærk interesse for friluftslivet, som kulminerede i, at jeg søgte ind på Paul Petersens Idrætsinstitut, da jeg ønsker at skabe et arbejdsliv med titlen: "Hobby med Job I".

På "PP" tilegnede jeg mig en horde af pædagogiske værktøjer ("soft skills") og en masse evner indenfor kundskaber såsom kano, kajak, ski, bushcraft, vinterfjeld m.m. ("hard skills"), som har givet mig evnerne for, og modet til, at søge ud i både højskole- og freelance-verdenen, hvor jeg søger at finde en berigende tilværelse; jeg ønsker, kort sagt, at dele min store begejstring for udelivet og at guide andre til at opleve, hvad ikke kan ses på billeder, men som skal duftes, mærkes og sanses.

På "PP" har jeg fået skabt en masse kerneminder, hvilke jeg vil bære med mig resten af livet - de skønne bekendtskaber, vilde naturoplevelser og megen inspirerende undervisning er som mejslet ind i hukommelsen på mig.

Mit navn er Savannah, og jeg er 25 år. Jeg valgte at søge ind på PP, fordi jeg havde lyst til at ryste posen lidt og udfordre mig selv ved at komme lidt ud på dybt vand.

Jeg er kæmpe fan af efterskole-, højskolelivet og er en sabbatårs lover. Jeg har aldrig haft travlt med at starte på en længere uddannelse. Da jeg faldt over PP, vidste jeg med det samme, at det var den perfekte “mellemting” – et springbræt, hvor jeg kunne udvikle mig, blive klogere og samtidig have det sjovt - en naturlig forlængelse af det, jeg gerne vil bruge min tid på.

Da jeg startede, var mit største ønske især at blive klogere på anatomi og fysiologi. Det ønske er i den grad blevet opfyldt. Underviserne er utroligt kompetente, man kan virkelig suge en masse viden til sig, og har man lyst til at gå et spadestik dybere, er der også masser af mulighed for det!

Selvom jeg har fået en masse faglig viden, har det mindst lige så spændende og givende været at være en del af et fællesskab med så mange forskellige mennesker.
Der er noget særligt ved at være et sted, hvor alle brænder for det samme. Til tider kan det være intenst, men det er også en del af oplevelsen. Man oplever hinanden i mange forskellige sammenhænge, og det er med til at skabe et helt særligt bånd.

Opholdet har bekræftet mig i, at jeg gerne vil arbejde med mennesker og være aktiv i mit arbejdsliv.
Det har været et spændende, udviklende og givende år. Så mit råd er: Prøv PP-boblen – den kan virkelig noget.

Vandringen er aktiviteten, der bringer der bringer os ud på tur i dette fag og det i et tempo, der tillader fordybelse i basisfærdighederne indenfor friluftslivet generelt.
At kunne orientere sig, lægge en turplan, forholde sig til sikkerhed, holde styr på sit udstyr, vedligeholde det og udføre reparationer i felten og at kunne benytte udstyr optimalt med hensyn til pris og bæredygtighed, opnå evner til at begå sig med sporløs færdsel i naturen undervejs og i lejr. Bushcraft elementet sigter mod at opnå færdigheder til at kunne benytte primitive teknikker i lejrslagningen og særligt omkring det at kunne skabe ild i al slags vejr.
Vandreturene foregår i Danmark, i det skånske og det største fjeldmassiv i Nordeuropa centreret omkring Hurrungane i Jotumheimen.

Læs mere om Friluftslinien her: https://paulpetersen.dk/friluftsvejleder/

Mit navn er Sabine, og jeg har lige afsluttet mit år på X-outdoor. For 10 måneder siden ved studiestart, fik vi til opgave at reflektere og skrive ned til selv, hvad vi håbede, året ville give os.

Da jeg fornyeligt, læste det jeg skrev til mig selv igen, blev jeg både overrasket og meget taknemmelig. Ikke fordi alt er blevet perfekt, men fordi så meget af det, jeg drømte om den dag i klitterne i Klitmøller, er blevet en del af den, jeg er i dag.

Dengang skrev jeg, at jeg håbede at blive klogere, både på kroppen, på mennesker og på mig selv.

Den faglige del stod højt på listen. Jeg ønskede at blive klogere på anatomi, fysiologi og didaktik, så jeg kunne formidle bevægelse og træning med en faglig sikkerhed. Det mål er blevet indfriet. Jeg tager i dag en stor viden med mig videre, som jeg allerede bruger i mit arbejde som både pædagog og idrætsformidler - og i min egen hverdag.

Men da jeg læste igen, gik det op for mig, at det vigtigste mål egentlig ikke handlede om muskler, knogler eller træning.

Jeg skrev, at jeg gerne ville blive bedre til at turde fylde et rum. At jeg ville slippe noget af min perfektionisme, tro mere på mig selv og acceptere, at det er okay ikke altid at have det rigtige svar. Det er nok den største udvikling, jeg tager med mig fra året.

PP har skubbet til mine grænser på den bedste måde. Gennem undervisning, samarbejde, rejser, refleksioner og mennesker, der har udfordret og inspireret mig, har jeg opdaget, at jeg godt kan meget mere, end jeg selv troede. Jeg tør råbe højere, med en langt større ro og tillid til, at det, jeg siger, er godt nok. Ikke fordi jeg altid har svaret – men fordi jeg har lært, at jeg ikke behøver have det.

Jeg håbede at finde venskaber, som kunne vare resten af livet. Det gjorde jeg. Sammen har vi delt udfordringer, kolde morgener, store naturoplevelser, våde sko, dybe samtaler og utallige grin.

Hej! Mit navn er Casper.
Hvis du havde spurgt mig for 10 måneder siden, hvor jeg ville være i dag, havde jeg aldrig gættet på svaret.
Jeg startede på Paul Petersen med en forventning om at blive dygtigere til idræt, træning og undervisning. Det blev jeg også. Men det, jeg ikke havde regnet med, var, hvor meget uddannelsen ville udvikle mig som menneske.

PP er nemlig meget mere end en uddannelse. Det er et sted, hvor du bliver udfordre, både fagligt og personligt. Du lærer om kroppen, bevægelse og undervisning, men du lærer mindst lige så meget om samarbejde, kommunikation, relationer og om at tro på dig selv. For mig har det været en rejse, hvor jeg har opdaget sider af mig selv, som jeg ikke vidste fandtes.

Det særlige ved PP er menneskene. Lærerne ser dig, udfordrer dig og tror på dig, også de dage, hvor du måske ikke selv gør. Samtidig bliver du en del af et fællesskab, hvor alle løfter hinanden. De mennesker, jeg mødte den første dag som klassekammerater, er i dag nogle af mine tætteste venner. Vi har grinet sammen, kæmpet sammen, fejret hinandens succeser og skabt minder, som jeg kommer til at tage med mig resten af livet.

Der er selvfølgelig også masser af sved på panden, lange dage og udfordringer undervejs. Men det er netop de oplevelser, der gør, at man vokser. Hver eneste dag lærte jeg noget nyt, ikke kun om faget, men også om mig selv.

Da uddannelsen nærmede sig sin afslutning, begyndte det store spørgsmål at melde sig: Hvad så nu?

Svaret kom faktisk hurtigere, end jeg havde forventet.

Ugen inden jeg dimitterede den 18. juni, var jeg til jobsamtale som folkeskolelærer. Jeg er ikke uddannet folkeskolelærer, jeg er uddannet idrætslærer gennem PP, men alligevel valgte skolen at se mine kompetencer, min personlighed og det, jeg kunne bidrage med. Samtalen gik fantastisk, og resultatet blev, at jeg fra august starter som fuldtidslærer med idræt som mit primære fag.

Det havde jeg aldrig forestillet mig, da jeg begyndte på PP.

Hvis nogen havde sagt det til mig for et år siden, havde jeg nok smilet og sagt: “Det sker aldrig.”

Men det viser bare, hvor mange døre uddannelsen kan åbne. Ikke nødvendigvis de døre, du regner med, men måske nogle, der passer endnu bedre til dig.

Den største læring, jeg tager med mig, er derfor ikke en bestemt øvelse eller teori. Det er troen på, at udvikling sker, når man tør udfordre sig selv. At muligheder ofte opstår de steder, man mindst forventer. Og at man kan langt mere, end man selv tror.

Så hvis du overvejer PP, kan mit bedste råd kun være: Kast dig ud i det. Vær nysgerrig. Vær åben. Deltag i fællesskabet. Giv dig selv lov til at blive udfordret.

Du ved måske, hvor du starter.

Men du aner ikke, hvor du ender.

Og det er faktisk det allerfedeste ved det hele.

Vi ses! 😁