28/09/2026
🎈Tak til alle som deltog ved årets Frivillig Fredag i KAYs, hvor vi hyldede alle lokalområdets frivillige ildsjæle og fællesskabere.
Sikke en dejlig fest!♥️
🤗Stort tillykke -og tak for indsatsen- til alle de ni nominerede ildsjæle og særligt stort tillykke til Mohamed Hamed fra Street Society, som blev vinder af Frivillig Prisen 2026!🏆
🏆Som noget nyt uddelte vi i år en særlig jurypris til personer som frivilligt -bl.a. har engageret sig i kulturel og social brobygning på tværs af kulturer og generationer og arbejdet med lokal sammenhængskraft på tværs af hele Brønshøj-Husum-Tingbjerg. I udvælgelsen af hvem der skulle have juryprisen blev den mangeårige og vedholdende indsats ("det lange seje træk") vægtet højt.
Juryen fandt at hele to personer havde gjort sig fortjent til denne særlige jurypris. Vindere af juryprisen blev således Søkvist og Allan Lund, som begge, gennem rigtig mange år, har været frivilligt engageret i et utal af indsatser og projekter i Brønshøj-Husum-Tingbjerg. Stort tillykke - og tak for en imponerende indsats- til jer begge!💪🏼🤗♥️
Juryen bestod af sidste års frivilligpris- vinder, Abeer Hasan, leder af FÆLLES OM Husum-Tingbjerg, Henrik Mønsted Larsen, leder af Kultur- og Frivilligcenter, EnergiCenter Voldparken, Mads Faber Henriksen samt Forperson for Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Ida Berendtsen som også overrakte jurypriserne⭐
Frivillig Fredag blev arrangeret af FÆLLES OM Husum-Tingbjerg og EnergiCenter Voldparken ♥️
Lækre snacks og smukke blomsterbuketter kom fra Café Majroe Tingbjerg og de dejlige kager havde Café Mors Varme Hænder bagt♥️
Vi glæder os allerede til næste år, når vi -på Frivillig Fredag 2027- endnu engang sætter lys på alle de frivillige ildsjæle, som gør fællesskaberne i vores lokalområde helt særlige.
Foto: Lars Christian Vibild