Roar Atletik

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Roar Atletik Sådan - første skridt mod vejen til en gloværdig atletikkarriere begynder nu, du har nemlig liket Roar Atletiks officielle side! Vi glæder os til at se dig.

medlem af dansk atletik forbund (DAF), DIF. Roar Atletik er Roskildes sejeste bane atletikklub. Det er her, vi skaber resultaterne gennem hård og intensiv træning, men dette kan ikke gøres uden et ligeså stærkt sammenhold blandt såvel atleter som trænere. Roar Atletik har rammerne i orden. Træningen foregår på Hyrdehøj Stadion og er fokuseret og målrettet træning, der rummer alle baneatletikkens finurlige discipliner inden for løb, spring og kast. Trænerteamet består af trænere med kvaliteterne i orden og som med garanti kan få løbet, kastet eller sprunget den atletikkarriere i gang, som du ikke selv anede, at du havde. Har du prøvet sportsgrene, hvor træningen hurtigt bliver individuel, og sammenholdet ikke fungerer optimalt grundet den store seriøsitet? I Roar Atletik er sammenholdet vægtet lige så højt som den seriøse træning. Her er sammenholdet en af grundpillerne for, at en træning er vellykket, og at motivationen er i top, for det føles altså knapt så akavet at kunne stå med armene i vejret efter en sejr, når der er nogle, der lægger mærke til det og ikke vender ryggen til. Har du før læst eller hørt om nogen atleter fra Roskilde, som har stået øverst på skamlen og fået hængt noget guld halsen? Den er go’ nok – de er her! Så hvorfor ikke komme forbi og smække fødderne i startblokken på en af de seks baner, løb en 10-12 sekunder og se, om du kommer først over stregen? Eller prøv kræfter med kugle eller diskos og få Christian Cantwell eller Robert Harting til at begynde at se sig over skulderen. Hvis du er mere til spring, så har vi både til dig, der vil springe langt eller højt, få sand i skoene eller lande blødt. Har du siddet og set OL, WM eller Diamond League og tænkt, at baneatletik slet ikke ser så tosset ud? Så spænd skoene og se at komme ud af startblokken og meld dig ind i Roar Atletik, så er du godt på vej - vi ved, at du kan! For information om træningstider, kontingent og hvad der nu ellers melder sig af spørgsmål:
Besøg www.roar-atletik.dk

Uhyggelig Halloween 👻 🎃 Roar Atletik træning i aften
29/10/2026

Uhyggelig Halloween 👻 🎃 Roar Atletik træning i aften

ANDREAS UDTAGET TIL FUTURES Stor nyhed i Roar Atletik! - Andreas er igen blevet optaget i Dansk Atletiks nationale talen...
19/10/2026

ANDREAS UDTAGET TIL FUTURES
Stor nyhed i Roar Atletik! - Andreas er igen blevet optaget i Dansk Atletiks nationale talentprogram, Futures!

Futures er målrettet unge atleter med potentiale til at kvalificere sig til internationale U18-, U20- og U23-mesterskaber. Programmet giver specialiseret støtte og spændende udviklingsmuligheder for både Andreas og hans trænerteam.

Det er et velfortjent skulderklap og et resultat af hårdt arbejde, dedikation og højt humør til træning!

Et kæmpe tillykke til Andreas! Vi glæder os utroligt meget til at følge din videre udvikling og din rejse mod nye mål.

Desuden er vores kaster Valdemar blevet tilknyttet Watch Squad i kasteøvelserne. Også et stort tillykke til Valdemar.

Vejen Idrætscenter here we come.Roar Atletik, Herlev Løbe- og Atletikklub og Trongårdens IF er nu i fuld gang med vores ...
16/10/2026

Vejen Idrætscenter here we come.
Roar Atletik, Herlev Løbe- og Atletikklub og Trongårdens IF er nu i fuld gang med vores fælles træningslejr i Vejen til nogle fede dage med atletik, hygge og socialt samvær.

P.s kvajetrøjen med hat er allerede uddelt første gang 🤪👍🤪

BURGER-STAFET, 14 ÅR OG EN KASTER, DER SPISTE SIG TIL SEJR! ​Så skete det! Roar Atletik er blevet hele 14 år!  Det er næ...
05/10/2026

BURGER-STAFET, 14 ÅR OG EN KASTER, DER SPISTE SIG TIL SEJR!

​Så skete det! Roar Atletik er blevet hele 14 år!
Det er næsten voksent... Eller i hvert fald gammelt nok til at have teenage-nykker, spise alt for meget fastfood og løbe stærkt bagefter. Og hvordan fejrer vi det?

Med den legendariske Burger Stafet, selvfølgelig!
​Glem alt om elegante løbestile og taktik. Her handlede det om mod, en solid mave og evnen til at holde en hel burger menu nede, mens man sprinter 400 meter.

Og lad os bare sige det, som det er: Det var ikke altid lige kønt, men det var til gengæld hylende morsomt!

​Og hvem vandt så hele molevitten? Ingen ringere end vores allesammens suveræne kaster, Valdemar!
Han beviste endnu en gang, at kastere ikke kun er gode til at smide med tunge ting, de er også eminente til at inhalere burgere og derefter udkonkurrere løberne. Det er sgu imponerende! Valdemar, du er en sand burger-mester! (Vi overvejer seriøst at indføre burger-indtagelse som en officiel disciplin ved næste DM).

​Tak til alle, der mødte op og gjorde dagen helt uforglemmelig. I er alle vindere i vores øjne.

​Tillykke til Roar Atletik – må de næste 14 år blive mindst lige så fulde af burgere, grin og gakkede stafetter!

Hvis du troede, at benene var for tunge efter lørdagens brag af en stævnedag i Greve Atletik, så tro om igen! Vores fant...
27/09/2026

Hvis du troede, at benene var for tunge efter lørdagens brag af en stævnedag i Greve Atletik, så tro om igen! Vores fantastiske Roar-atleter – lige fra de mindste seje 6-7-årige til de store unge – fortsatte med at levere det ene vanvittige resultat efter det andet på stævnets 2. dag!

Stadion var endnu engang fyldt med eksplosive løb, tårnhøje spring, vilde kast og et kammeratskab, der bare stråler ud af hver eneste Roar Atletik trøje. Atleterne overgik simpelthen sig selv igen og igen og lyste banen op med kæmpe smil og PR-jubel!

Dagen i dag har vist præcis, hvad Roar Atletik er lavet af, og vi lever i den grad op til vores motto:

👉 "Vi går til atletik, fordi det er sjovt – og bliver ved for at blive bedre!" 💙

Kæmpe klap på skulderen til ALLE vores atleter, trænere, forældre , der har gjort denne weekend til en uforglemmelig afslutning på udendørssæsonen. I er for vilde!

Tak for et fantastisk afslutningsstævne i Greve! Nu står den på velfortjent restitution, inden vi tager det gode humør og den vilde form med videre ind til indendørssæsonen!

Sikke en vanvittig fantastisk lørdag for Roar Atletik til afslutningsstævnet hos Greve atletik! Vores fantastiske atlete...
26/09/2026

Sikke en vanvittig fantastisk lørdag for Roar Atletik til afslutningsstævnet hos Greve atletik!

Vores fantastiske atleter – helt fra de lyn hurtige 10-årige til de garvede 19-årige – stormede banen igennem og satte i den grad deres præg på stævnet!

I dag stod den på Roar-deltagelse tværs over hele linjen:
Sprint (60m, 100m, 200m)
Hækkeløb (60m og 100m)
Længdespring
Boldkast og spydkast

Og resultaterne? De taler vist for sig selv! Regnen af personlige rekorder (PR) ville ingen ende tage, medaljerne blev fragtet hjem i metermål, og flere kastede sig ud i helt nye øvelser med oprejst pande og overskud!

Men atletik er jo mere end bare sekunder og meter. Det handler i den grad også om fantastisk kammerat- og fællesskab, masser af hygge og – vigtigst af alt – LÆKKER KAGE til at holde energien oppe!

Nu sidder vi her med et kæmpe smil på læben og et par særdeles trætte stænger efter en laaaang dag på stadion. Men ved I hvad? Vi gør det hele igen i morgen!

Vi glæder os for vildt til søndagens konkurrencer – kom og hep på de unge helte fra Roar Atletik!

se alle de flotte Roar Atletiks resultater på denne hjemmeside:
https://imars.dk/Liveboard/Teams?meetId=9364960f-c226-4908-90af-552b1367741d&teamId=ac45ccef-01de-4e3c-b7b3-08df109fcb16&dayNo=2&sortBy=3

"Lettere kaos" lige før drenge holdets stafetløb ved Øst mesterskabet for hold...😱😱Hvem har stafet depechen ?Skal man ha...
22/09/2026

"Lettere kaos" lige før drenge holdets stafetløb ved Øst mesterskabet for hold...😱😱

Hvem har stafet depechen ?
Skal man have klubtøj på?
Skal vi bytte trøje, min er for lille?
Hvem starter?
Jeg har ondt i storetåen!!

Men bare rolig.. holdet gennemførte 💪💪

Fantastisk søndag i klubholdenes tegn!I weekenden havde Roar Atletik hele to hold med til de Østdanske Mesterskaber for ...
20/09/2026

Fantastisk søndag i klubholdenes tegn!

I weekenden havde Roar Atletik hele to hold med til de Østdanske Mesterskaber for atletikhold, og sikke en præstation, atleterne leverede!

⭐️ Pigeholdet (10/11 år) kæmpede bravt og løb med en utrolig flot 4. plads ud af hele 12 stærke klubhold. Sikke en indsats!
⭐️ 14/15-års holdet leverede en kæmpe overraskelse og tog GULDET med hjem efter en fænomenal holdindsats!

Roar Atletik er måske ikke den største klub på papiret, men vi har et gigantisk sammenhold. Hos os hepper vi på tværs af årgangene, støtter hinanden i med- og modgang og løfter i flok — og det er præcis den holdånd, der skaber de imponerende resultater på banen.

Et kæmpe stort tillykke til alle vores dygtige atleter, trænere og opbakkende forældre. I viser vejen for, hvad klubsammenhold handler om! ❤️❤️

🏆 GULD OG DANSK MESTERSKAB I AABENRAA! 🏆​Vores dygtige super-kaster  Valdemar Alban har gjort det igen og  har denne gan...
19/09/2026

🏆 GULD OG DANSK MESTERSKAB I AABENRAA! 🏆

​Vores dygtige super-kaster Valdemar Alban har gjort det igen og har denne gang vundet titlen som Dansk Mester i kaste-5-kamp i U20-gruppen (18-19 år)!

​Kaste-5-kamp er en af atletikkens mest krævende mangekampe, hvor udøverne skal vise overskud og alsidighed i fem vidt forskellige discipliner:
🔨 Hammerkast
💥 Kuglestød
🗡️ Spydkast
🏋️ Vægtkast
💿 Diskoskast

​Det kræver stor styrke, stærk teknik og høj koncentration over en hel konkurrencedag. Valdemar guldvinder leverede en fremragende og stabil indsats fra start til slt på stadion i Aabenraa.

​Kæmpe tillykke med det flotte Danmarksmesterskab! Smid gerne en velfortjent hilsen i kommentarfeltet til vores nykåret danske mester.

Adresse

Hyrdehøj 91
Roskilde
4000

Åbningstider

Mandag 17:00 - 19:30
Tirsdag 17:00 - 19:30
Onsdag 17:00 - 19:30
Torsdag 17:00 - 19:30
Søndag 10:00 - 14:00

Telefon

+4542678307

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Roar Atletik offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Roar Atletik:

Genveje

Del