Cycling Power

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Cycling Power Cycling Power tilbyder helhedsorienteret rådgivning inden for sport. Cycling Power tilbyder helhedsorienteret rådgivning inden for træning og ernæring.

Herunder
- fysiologiske tests
- træningsprogrammer
- bikefit studio
- styrketræningscenter
- højdetræning
- kostvejledning
- Zwift Med professionel personale og medicinsk godkendt testudstyr garanterer vi den bedste, nyeste og mest kvalificeret rådgivning. Som alt fra nybegynder til professionel atlet hjælper vi dig med at nå dine mål. Cycling Power tilbyder:

BikeFit
Træningsprogrammer
Fysiologiske tests (VO2MAX)
Højdetræning (Hypoxic)
Kostvejledning og vægttab

GRAVEL EXPLORER  #7 -> lørdag den 31. oktober.Der har været to ønsker, som vi har prøvet at indarbejde:- Ruten offentlig...
27/10/2026

GRAVEL EXPLORER #7 -> lørdag den 31. oktober.

Der har været to ønsker, som vi har prøvet at indarbejde:

- Ruten offentliggøres tidligere, så man kan prøvekøre den inden.
- Flere sløjfer som fungerer som race/konkurrence samt opsamlingspunkter.

Ruten er offentliggjort på Strava begivenheden (Team Cycling Power) og i Facebook begivenheden. Husk at trykke "Deltag", så vi ved, hvor mange der cirka dukker op.

Der køres 3 omgange på hver af de 6 sløjfer. Sløjferne har vi prøvet at lave på større grusveje og åbne områder, så sigtbarheden og sikkerheden er i top.

Husk ringeklokke og at vi som altid tager hensyn til de andre brugere af Hedeland og Dyreskuepladsen.

26/10/2026

Et seriøst fitnesscenter i Roskilde med det bedste udstyr og de billigste priser - 300 kr. pr. måned

Så blev det officielt - kæmpe tillykke Elias Andersen!!! Vi er glade for at hjælpe dig på din rejse - skridtet op på Col...
25/10/2026

Så blev det officielt - kæmpe tillykke Elias Andersen!!!

Vi er glade for at hjælpe dig på din rejse - skridtet op på ColoQuick er velfortjent.

24/10/2026

Gravel Explorer #6
… ses næste lørdag 🤟

SÆSONEN GÅR PÅ HÆLD – NU STARTER GRUNDLAGET FOR NÆSTE SÆSON! Gør som Valdemar fra Holbæk Cykelsport... som cykelrytter e...
21/10/2026

SÆSONEN GÅR PÅ HÆLD – NU STARTER GRUNDLAGET FOR NÆSTE SÆSON!

Gør som Valdemar fra Holbæk Cykelsport... som cykelrytter er det fristende bare at lukke sæsonen ned og begynde vintertræningen. Men hvad nu, hvis du kunne bruge din nuværende form til at gøre vintertræningen langt mere målrettet?

En CPET-test giver dig indsigt i, hvordan din krop rent faktisk arbejder, når du presser dig på cyklen. Og netop nu er det et oplagt tidspunkt at blive testet.

PRÆCISE MÅLINGER – BEDRE BESLUTNINGER

Vi anvender Vynair CPX – medicinsk godkendt testudstyr til vores CPET-test.

Det giver os mulighed for at måle og analysere din krops fysiologiske respons på stigende belastning med avanceret måleudstyr, så træningsanbefalingerne bygger på målte data frem for gæt.

-> Hvad får du ud af en CPET-test?

✅ VO₂max – indsigt i din maksimale iltoptagelse og kroppens aerobe kapacitet.
✅ Aerob og anaerob tærskel – hjælp til at identificere dine fysiologiske intensitetsgrænser.
✅ Puls, iltoptagelse og ventilation – forståelse for, hvordan din krop reagerer, når intensiteten stiger.
✅ Individuelle træningszoner – et bedre grundlag for at ramme de rigtige intensiteter på både de rolige ture og de hårde intervaller.
✅ Dine styrker og udviklingsområder – viden om, hvor du med fordel kan sætte ind i træningen.

HVORFOR BLIVE TESTET INDEN VINTERTRÆNINGEN?

Vinteren er dér, hvor fundamentet for næste sæson bliver bygget. Men mere træning er ikke altid bedre træning. Det handler om at træne målrettet og med den rigtige intensitet.

Med en CPET-test kan du:

-> Tilpasse din udholdenhedstræning til din fysiologi.
-> Planlægge intervaller ud fra dine individuelle tærskler.
-> Identificere relevante fokusområder for vinterens træning.
-> Få et fysiologisk udgangspunkt, som du kan sammenligne med en senere test.

Kogt ned ---> Træn ikke bare hårdere. Træn mere målrettet.

Med avanceret CPET-måleudstyr og en individuel analyse får du et stærkere grundlag for at forstå din form og planlægge vejen mod næste sæson.

Vinterens arbejde starter med at vide, hvor du står i dag.

Kontakt os for at booke din CPET-test, og giv dig selv de bedste forudsætninger for at udvikle dig gennem vinteren. Du finder CPET-testen i vores "Fysiologiske Test" og "Konditesten" - begge finder du i vores bookingsystem.

Fra mudder og brosten til EM og VM! UCI Gravel Leuven – 122 km, 2.000+ deltagere og en spurt af de helt små marginaler!M...
20/10/2026

Fra mudder og brosten til EM og VM!

UCI Gravel Leuven – 122 km, 2.000+ deltagere og en spurt af de helt små marginaler!

Målet med weekendens UCI Gravel-løb i Leuven var klart: At forsøge at kvalificere mig til EM i Finland og VM i Frankrig i 2027 – og samtidig begynde at prøve kræfter med nogle internationale gravel-løb for sjov.

Det endte med at blive en virkelig god dag på cyklen. En 5. plads i min Age Group 45-49 blandt 220 startende og dermed kvalifikation til både EM og VM i 2027!

En start, der krævede lidt ekstra teknik

Min start kunne godt have været bedre, men heldigvis har jeg efterhånden samlet lidt teknik op fra mountainbike, cykelcross og landevej. Det kom til sin ret fra starten, hvor jeg relativt nemt kunne overhale 3-5 ryttere i hvert sving og arbejde mig frem mod fronten af min Age Group.

Men kort efter ramte vi rytterne fra den forankørende Age Group. Selvfølgelig lige dér, hvor ruten var allersmallest! 😅

Resultatet? En flaskehals, hvor vi nærmest stod i kø i næsten fire minutter.

Det er lidt frustrerende, når så meget af løbet pludselig handler om at komme gennem en passage frem for at køre stærkt. Man mister hurtigt overblikket over, hvem fra ens egen Age Group der er foran og bagved, og ryttere, der kommer frem i køen, kan pludselig få et kæmpe forspring.

Jeg kom dog fornuftigt igennem og endte i en lille gruppe med fire ryttere fra min egen Age Group.

Bussen kørte simpelthen for stærkt 🚌💨

Efter cirka 10 minutter med alt for mange watt i forsøget på at holde hjul erkendte jeg, at den bus nok kørte lige lovligt stærkt, hvis jeg skulle holde tempoet i næsten fire timer.

Så jeg slap gruppen og fandt min egen rytme.

Planen var at holde omkring 300 watt på det flade og 350 watt på bakkerne. Ikke noget med at brænde tændstikkerne af for tidligt!

Efter lidt tid kom tre ryttere op bagfra, og vi fik faktisk hentet nogle af dem fra den tidligere, hurtigere gruppe. Det gav fornyet motivation.

Jeg kunne mærke, at jeg havde godt med overskud på bakkerne, men vi var efterhånden en større gruppe med cirka 15 ryttere fra en anden Age Group og fem fra min egen.

Det gjorde det svært at angribe langt ude fra. Der var simpelthen for mange ryttere til, at jeg havde lyst til at satse på et langt soloridt.

Så planen blev at spare på kræfterne og vente på den rigtige mulighed.

122 km gravel – og så skal den have et skud!

Jeg er ikke ligefrem kendt som den store sprinter, men når muligheden byder sig, skal den selvfølgelig have et forsøg.

Heldigvis gik de sidste 800 meter svagt opad mod målstregen. Det passede mig faktisk ganske fint.

Jeg sørgede for at holde mig helt fremme og lå omkring 350 watt. Efter 122 km gravel var det bestemt ikke gratis!

Med cirka 300 meter igen skruede jeg op til 500 watt. Ulempen var bare, at jeg nu sad helt forrest og tog vinden. Ikke optimalt – selvom farten trods alt ikke var voldsom op ad bakke.

Med cirka 50 meter til stregen kom en af konkurrenterne fra min egen Age Group langsomt forbi mig.

Øv!

Men han gik tilsyneladende lidt kold, så jeg fandt lige det sidste frem og skruede op til 600 watt.
Og så blev det til en spurt af de helt små marginaler!
Jeg kom forbi ham igen og slog ham med cirka 10 cm på målstregen. 😅
Det kom vist også lidt bag på ham, at jeg stadig havde dét i benene efter næsten fire timers gravel.
Resultatet: 5. plads i Age Group 45-49 og kvalifikation til både EM og VM i 2027!

En rute, hvor teknik virkelig betalte sig

Ruten var meget teknisk med masser af mudder, brosten, der virkelig var lagt dårligt :-), huller i grusvejene og kun få steder, hvor man for alvor kunne få fart på.

Det mindede faktisk mest af alt om DM i 2025 i Bidstrup Skoven.

Her havde jeg en klar fordel med mine Dubnital 2.2" mountainbikedæk og et lidt lavere dæktryk. På brostenene var jeg flyvende! 🚵‍♂️

Det er endnu en påmindelse om, at gravel ikke kun handler om watt og aerodynamik. Teknik, dækvalg og evnen til at holde hovedet koldt betyder mindst lige så meget, når underlaget bliver udfordrende.

Det er fedt at kunne mærke, at arbejdet uden for selve løbsdagen også begynder at give pote.

Alt i alt en fantastisk dag på cyklen, en taktisk godkendt indsats og en spurt, der lige skulle afgøres på de sidste centimeter.

Nu venter næste kapitel – og forhåbentlig nogle sjove internationale gravel-eventyr fre

Data:
3:38 timer
NP 283 watt

Skal du med ud og køre - så husk i øvrigt vores Gravel Explorer 6. afdeling på lørdag kl. 9.

HVILKET GRAVELDÆK RULLER BEDST ?- Continental Dubnital 2.2- Specialized Tracer/Pathfinder 45mmMan kan læse meget på inte...
13/10/2026

HVILKET GRAVELDÆK RULLER BEDST ?

- Continental Dubnital 2.2
- Specialized Tracer/Pathfinder 45mm

Man kan læse meget på internettet om dæk, lufttryk, underlag og rrullemodstand. Faktisk så meget, så man nogle gange kan blive lidt i tvivl om, hvilket setup der passer bedst til en selv.

På søndag skal jeg (Magnus) køre UCI Leuven Gravel i Belgien. Derfor vil jeg gerne have en ret klar idé om, hvilke af mine favoritdæk og dæktryk som passer mig bedst. Derfor smuttede jeg ud på en testrute, for at måle rullemodstand i dækkene og med forskellige dæktryk.

Jeg brugte den lidt tidskrævende... men meget præcise Robert Chung metode (AeroLab). Samme metode som vi bruger til at måle CdA (aerodynamik) på forskellige enkeltstart (TT) positioner. I denne metode vælger vi så at holde CdA (positionen konstant, men i stedet ændre på Crr (rullemodstanden).

Underlaget er nogenlunde som man kan se på billedet - måske lidt mere fast nogle steder.

Jeg lavede i alt 4 test-run. Resultatet for hver test er angivet i watt. Altså hvor mange watt det tager at køre rundstrækningen:

288 watt med -> Continental Dubnital 2.2 - 1,6bar/1,7bar
310 watt med -> Continental Dubnital 2.2 - 1,1bar/1,2bar
285 watt med -> Specialized Tracer/Pathfinder 45mm - 2,0bar/2,1bar
307 watt med -> Specialized Tracer/Pathfinder 45mm - 1,7bar/1,8bar

Hvis jeg udelukkende skulle gå efter denne testen, så skulle jeg valge Specialized Tracer/Pathfinder 45mm med 2,0 bar foran og 2,1 bar i baghjulet.

MEN så kommer de lidt mer komplicerede ting oveni:
- Højt dæktryk giver mange vibrationer i kroppen, som øger ilt- og kulhydratforbruget, fordi man spænder mere i overkroppen (det kan vi måle på klinikken).
- Højt dæktryk giver flere vibrationer, som medvirker til træthed og kramper.
- Højt dæktryk gør tekniske sving meget svære.
- Højt dæktryk øger risikoen for punkteringer.
- Højt dæktryk i et lille luftkammer gør, at en punktering bliver mere kritisk (et stort dæk har mere luft, og man kan måske nøjes med en "plug" og ikke pumpe - hvilket er tidskrævende).
- Højt dæktryk gør huller i vejene farligere - så det krævere mere energi at ligge tæt på "hjul" af de andre.
- Et bredt dæk er hurtigere og sikre i løst sand.

Der er altså virkelig mange gode argumenter for at køre med et bredt dæk, så dæktrykket kan sænkes.

Det kommer ret meget bag på mig, at Continental Dubnital 2.2 med 1,6bar/1,7bar har så lav rullemodstand. Dækket har rimelig store knopper, men de giver åbenbart ikke sønderligt med modstand.

Dæktrykket sænker jeg nok til 1,4bar foran og 1,5bar i baghjulet. Det giver nok 5 watt ekstra i rullemodstand på hvert hjul (i alt 10 ekstra watt) i forhold til min test, men jeg har meget mere greb i sving og mindre rullemodstand på de ujævne passager. Derudover er risikoen for punkteringer også mindre.

Så mit dækvalg bliver:
Continental Dubnital 2.2 med 1,4bar/1,5bar

11/10/2026

Tak til alle deltagere og Tempo Cykler for at deltage i Gravel Explorer 5. afdeling. Vi ses til 6. afdeling lørdag den 24. oktober.

Adresse

Darupvang 23
Roskilde
4000

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Cycling Power offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Cycling Power:

Genveje

Del