28/09/2026
Ungdomskoordinator
Vi kan nu præsentere vores nye ungdomskordinator som kommer til at starte fra oktober af. Vi glæder os meget til samarbejdet!
Jeg hedder Mira og bor i en dejlig lejlighed på Vesterbro.
Jeg arbejder som fysioterapeut for blandt andet Beach landsholdene og er træner både i Beachvolley og i volleyball. ☺️
Jeg har spillet Beach de sidste 4 år, men før det har jeg spillet elite volley og kom på ungdomslandsholdet første gang som 14 årig og tog den hele vejen til seniorlandsholdet.
Jeg sætter stor pris på min tid på ungdomlandsholdene og jeg lærte meget.
Men ikke mindst var det mine tidligere klubber og trænere, der var med til at gøre mig den person jeg er i dag og den spiller jeg er. De var med til at skabe et miljø, hvor kombinationen af at ville hygge sig, være sammen med venner og dem der udover gerne ville nå langt og udfordre sig selv.
Den balance vil jeg gerne være med til at bringe til klubben og Beachvolley miljøet for de unge.
Derudover håber jeg og vil arbejde for at gøre vores sport mere tydelig og større. Heldigvis ser vi allerede interessen stige, vi får flere medlemmer i ungdommen og det skulle gerne fortsætte. Så forhåbentligt mange kommer til at elske vores sport, ligesom vi andre gør, der allerede er her. ☺️