31/08/2026
Citat:
“ Claus Bo Andreasen har været med til at skabe sammenhæng, når tingene blev komplekse, og som gennem sit store engagement har været med til at give andre mennesker muligheder for at opleve, udvikle sig og bidrage.
Vi har mistet en stor skikkelse i dansk gymnastik, men også et stort og ordentligt menneske, som betød meget for rigtig mange, og som gennem et langt liv gav en stor del af sig selv til gymnastikken, foreningslivet og de mennesker, der var en del af det.”
Tak for dig og det du gav til gymnastikken🙏❤️
Mindeord for Claus Bo Andreasen
En stor skikkelse i DGI Verdensholdets historie er gået bort.
Det er med stor sorg, at vi har modtaget beskeden om, at Claus Bo Andreasen er gået bort, 74 år gammel.
For DGI Verdensholdet er Claus Bo Andreasen en central del af fortællingen om, hvor holdet kommer fra. Hans historie med den danske repræsentationsgymnastik begyndte længe før det første Verdenshold blev sendt ud i verden, og hans engagement fortsatte helt frem til det sidste.
Claus Bo Andreasen var selv gymnast på Erik Flensted-Jensens Danish Gym Team og rejste med holdet i både 1974-75 og 1976-77. Helt usædvanligt var han således med på to af Flensted-Jensens hold, og det blev begyndelsen på et nært forhold til Erik Flensted-Jensen.
Da Flensted-Jensen døde, var Claus Bo Andreasen blandt en lille skare, der overtog hans arkiv. Her var han ikke kun med til at passe på historien, men også med til at føre den videre.
I 1990'erne var Claus Bo Andreasen med i arbejdet omkring opbygningen af det, der skulle blive til DGI Verdensholdet. Gennem mange år var han med i styregruppen og senere blev han rådgiver. Af DGI’s Hovedbestyrelse blev han udpeget som deres forlængede arm ind i DGI Verdensholds-udvalget og blev gennem årene et menneske, man søgte sparring hos.
Claus Bo Andreasen havde med sit kendskab til gymnastikken, organisationerne og ikke mindst mennesker en særlig evne til at se og forbinde hjørner. Når der opstod uenighed eller kompleksitet, var han ikke den, der bankede i bordet. Han dyrkede samtalen, lyttede, stillede spørgsmål og forsøgte at finde en løsning, hvor både gymnasternes bedste og organisationens rammer kunne hænge sammen. Når noget gik i hårdknude, kunne han med humor eller en historie satte tingene i perspektiv, hæve stemningen og finde tilbage til samarbejdet.
Han kunne hjælpe mennesker med at løfte blikket fra den konkrete diskussion og se det fælles tredje, og det gjorde ham til en værdifuld sparringspartner. Gennem årene var han med til at udvælge tæt på alle de gymnaster, der har været på DGI Verdensholdet, og han havde et skarpt blik for både mennesker og muligheder.
Han var optaget af de oplevelser, unge mennesker får gennem idræt, og af hvad de oplevelser kunne betyde resten af livet. At rejse ud i verden, møde nye mennesker, kulturer og komme hjem igen med nye perspektiver. Men også at opdage værdien af det danske foreningsliv – og måske selv få lyst til at give noget videre.
DGI Verdensholdet skulle ikke bare vise dansk gymnastik til verden. Det skulle også give de unge mennesker på holdet oplevelser og dannelse, som de kunne tage med sig hjem.
Selvom organisationen DGI såvel som DGI Verdensholdet voksede, formåede Claus Bo Andreasen gennem flid, pli og fingeren på pulsen at holde sig relevant og bidrage til den dybeste inderkreds helt frem til sin bortgang. Alt sammen vel og mærke frivilligt og ved siden af sit almindelige arbejde.
Gennem et langt og alsidigt arbejdsliv bevægede han sig vidt omkring. Claus Bo Andreasen nåede blandt andet at være fysioterapeut, have egen klinik, arbejde med eliteidrætsudøvere, være direktør og arrangementsleder og siden forstander for Viborg Idrætshøjskole. Overalt var han optaget af at få ting til at fungere - og af at få mennesker til at lykkes.
En af de helt store organisatoriske opgaver kom i 1998 som landsstævneleder i Silkeborg. Med 45.000 deltagere og op mod 80.000 gæster var det det største Landsstævne, Danmark til dato havde oplevet. At gennemføre et arrangement af den størrelse krævede overblik, ledelse og en evne til at holde mange tråde samlet.
Her var han, forud for sin tid, med til at tænke over, hvordan Landsstævnet kunne blive mere bæredygtigt. Blandt andet blev der plantet en landsstævneskov for at kompensere for en del af CO₂-udledningen ligesom tallerkner lavet af kartoffelstivelse blev afprøvet. Tallerknerne fungerede. I hvert fald indtil sovsen blev hældt på.
Engagementet i idræt, dannelse og fællesskab førte ham til Viborg Idrætshøjskole, hvor han gennem 17 år var forstander. Her satte han et stort aftryk.
Claus Bo Andreasen vil blive husket for sin usædvanlige vedholdenhed, hans løsningsorienterede tilgang og en stærk tro på, at man kommer længst ved at få mennesker til at arbejde sammen.
Han beskrives som fantastisk behagelig, hjælpsom, respektfuld og omsorgsfuld. Som en person, der var god til at lytte og tale med mennesker på tværs af forskellige ståsteder. Han kunne være humoristisk og optræde på slap line, men han havde også alvoren og menneskekendskabet, når situationen krævede det.
Selvom han spillede en uvurderlig rolle, havde Claus Bo Andreasen ikke behov for selv at stå i centrum. Han lod udførelsen tale.
Det vil blive et savn ikke at kunne tjekke ind hos ham, kunne høre, hvad der rører sig, få hans perspektiv på en vanskelig situation eller høre en historie, der får noget til at falde på plads.
Gennem mange år mødtes Claus Bo Andreasen med en kreds af andre markante gymnastikfolk, med hvem han delte en fælles historie og tro på, hvor gymnastikken kunne bevæge sig hen. De var ringe i dansk gymnastik, der sluttede sammen og kunne drive noget fremad.
Claus Bo Andreasens betydning kan ikke gøres op i antallet af poster, udvalg eller arrangementer, han var en del af, men skal findes i mennesker og relationer. I de samtaler, hvor han skabte forståelse. I de beslutninger, hvor han fik forskellige hensyn til at mødes. I de gymnaster, der fik muligheden for at rejse ud og få oplevelser for livet. Og i de fællesskaber, som blev stærkere af, at han var med.
Så sent som for to år siden, da en kreds af tidligere Flensted-Jensen-gymnaster samledes i forbindelse med et 50-års jubilæum, var han fortsat lynende skarp. Han kunne fortælle om arbejdet sammen med Erik Flensted-Jensen og bidrage med historier og detaljer, som andre ikke kendte.
Han vil blive husket for at have været med hele vejen. Fra Flensted-Jensens Danish Gym Team, over opbygningen af DGI Verdensholdet og de første år med holdet, gennem utallige udvalg og beslutninger og frem til rollen som rådgiver.
Han har været en vigtig del af DGI Verdensholdets historie. En person, som har været med til at skabe sammenhæng, når tingene blev komplekse, og som gennem sit store engagement har været med til at give andre mennesker muligheder for at opleve, udvikle sig og bidrage.
Vi har mistet en stor skikkelse i dansk gymnastik, men også et stort og ordentligt menneske, som betød meget for rigtig mange, og som gennem et langt liv gav en stor del af sig selv til gymnastikken, foreningslivet og de mennesker, der var en del af det.
Han indskriver sig i DGI Verdensholdets historie og vil blive stærkt savnet.
Æret være Claus Bo Andreasens minde.
