Valby IF - Gymnastik

Valby IF - Gymnastik Lokal gymnastikforening

I dag hylder vi alle vores frivillige i landet ❤️Vi er her i Valby IF-Gymnastik, Max stolte af vores frivillige unge ins...
25/09/2026

I dag hylder vi alle vores frivillige i landet ❤️
Vi er her i Valby IF-Gymnastik, Max stolte af vores frivillige unge instruktører, hjælpetrænere, forældre ( supportere) og ikke mindst vores helt fantastiske ungdomsbestyrelse.

Fra alle os frivillige i Valby IF, skal der også lyde et KÆMPE tak til alle jer frivillige rundt i landet, der holder organisationer og frivillige foreninger i live. 🫶🙏

📸 udvalg af Instruktører og hjælpetrænere i VIF

Vi er klar med en NY sæson med Rytme United Prøvetræning TIRSDAG DEN 29. September. Sted: Sluseholmens skole Tid: kl 18....
24/09/2026

Vi er klar med en NY sæson med Rytme United Prøvetræning TIRSDAG DEN 29. September.
Sted: Sluseholmens skole
Tid: kl 18.00-20.00

Vi fortsætter den kæmpe succes, konceptet for Rytme United har haft. Dog i denne sæson med et lille tvist;-)
I år har vi samlet en række forskellige dygtige instruktører der kommer og udbyder nogle fede træninger.

Det bliver de oprindelige instruktører, der i sin tid startede konceptet op, Anna Engell og Emilie Frost der skyder sæsonen i gang med de to første træninger. Det bliver max fedt!

Rytme United er et hold, der ønsker at give dig mulighed for at gå til gymnastik, have det sjovt, udvikle dig og dygtiggøre dig. Holdet er for dig der elsker at bevæge dig, være fælles om gymnastikken og gerne vil udfordres.

Tilmeld dig prøvetræningen her👇
https://www.conventus.dk/dataudv/www/new_tilmelding.php?foreningsid=4498&gruppe=1067701&skjul_nyt_medlem=0&skjul_allerede_medlem=0&sprog=da

Vi glæder os til at se dig 😉

Snart starter sæsonen op i Valby IF - Gymnastik, og dit barn kan nå at komme med - se hvilke hold der stadig har plads h...
14/09/2026

Snart starter sæsonen op i Valby IF - Gymnastik, og dit barn kan nå at komme med - se hvilke hold der stadig har plads her:

💙De Utrolige Gymnastikfamilier (med forælder).
Gymnastik for hele familien 0-100 år. En sjov træning med sved på panden - både hos børn og voksne.
Træningsdag: Onsdage kl. 17-18 på Vigerslev Alle Skole.
Tilmelding her: https://valbyif.dk/class/

💙1-2 år Tumlingerne (med forælder).
For de mindste gymnaster der vil udforske kroppen gennem leg, musik og bevægelse .
Træningsdag: Lørdage kl. 9-10 i prøvehallen.
Tilmelding her: https://valbyif.dk/class/

💙3-4 år Rødderne (med forælder).
Masser af motorisk udfordring, når der suses rundt på fede redskabsbaner.
Træningsdag: Søndage kl. 9-10 i Prøvehallen.
Tilmelding her: https://valbyif.dk/class/

💙3-4 år Spilopper (med forælder)
Træningen byder på leg, hop, dans og spring på fede redskabsbaner.
Træningsdag: Mandage kl. 16.15-17.15 på Kirsebærhavens Skole.
Tilmelding her: https://valbyif.dk/class/

💙3-5 år Tumletrolde (med forælder).
Børnehold for vilde tumlinger i alderen 3-5 år som vil dreje, snurre, hoppe, gynge, svinge, rulle, balancere og tumle.
Træningsdag: Tirsdage kl. 16-17 i Prøvehallen.
Tilmelding her: https://valbyif.dk/class/

💙6-8 år Raketterne.
Træningen står på leg og spring på helt nye redskaber.
Træningsdag: Onsdag kl. 16.30-17.30 på Ellebjerg Skole.
https://valbyif.dk/class/

💙7-12 år Drengetons.
Holdet for springglade drenge, som gerne vil udfordre sig selv med at lære nye spring og tricks, og have det mega sjovt.
Træningsdag: Mandage kl. 17-18.15 på Europaskolen.
https://valbyif.dk/class/

💙7-12 år Hiphop.
For piger og drenge som elsker hiphop, god musik og fede moves.
Træningsdag: Tirsdage kl. 16.15-17 i Prøvehallen.
https://valbyif.dk/class/

Har du en dreng, så er der flere hold med ledig plads. Se holdoversigten her:
https://valbyif.dk/class/

Har du spørgsmål? Så ræk ud til [email protected]

📸Max.fokuss

Gør noget godt for dig selv i selskab med andre. Bliv en del af vores træningsfællesskab💪 Alle kan være med, og du kan p...
12/09/2026

Gør noget godt for dig selv i selskab med andre. Bliv en del af vores træningsfællesskab💪 Alle kan være med, og du kan prøve træningen gratis i resten af september!

Læs mere og tilmeld dig her:
https://valbyif.dk/class/

Har du spørgsmål eller skal du snuppe en prøvetræning med det samme? Skriv til [email protected]

Husk det obligatoriske forældremøde🙌Der er obligatorisk forældremøde for alle forældre til gymnaster i VIF. Det forvente...
12/09/2026

Husk det obligatoriske forældremøde🙌

Der er obligatorisk forældremøde for alle forældre til gymnaster i VIF. Det forventes at alle forældre til børn og unge gymnaster deltager i et af nedenstående møder. Dette gælder også selvom man har været forældre i flere år i foreningen.

Møderne afholdes i Prøvehallen på 2. Sal. Vær opmærksom på at elevatoren ikke virker.

Det første møde er afholdt, og jer der var tilstede blev krydset af. 🙌 Næste chance er👇

DATO OG TID:
👉 I morgen, Søndag den 13. september kl. 10.00-11.00
👉 Torsdag den 17. september kl. 17.00-18.00

Er man forhindret i at deltage på en af ovenstående datoer, bedes man skrive til [email protected] og der vil blive udsendt en dato for et opsamlingsmøde.

Citat:“ Claus Bo Andreasen har været med til at skabe sammenhæng, når tingene blev komplekse, og som gennem sit store en...
31/08/2026

Citat:
“ Claus Bo Andreasen har været med til at skabe sammenhæng, når tingene blev komplekse, og som gennem sit store engagement har været med til at give andre mennesker muligheder for at opleve, udvikle sig og bidrage.
Vi har mistet en stor skikkelse i dansk gymnastik, men også et stort og ordentligt menneske, som betød meget for rigtig mange, og som gennem et langt liv gav en stor del af sig selv til gymnastikken, foreningslivet og de mennesker, der var en del af det.”

Tak for dig og det du gav til gymnastikken🙏❤️

Mindeord for Claus Bo Andreasen

En stor skikkelse i DGI Verdensholdets historie er gået bort.

Det er med stor sorg, at vi har modtaget beskeden om, at Claus Bo Andreasen er gået bort, 74 år gammel.

For DGI Verdensholdet er Claus Bo Andreasen en central del af fortællingen om, hvor holdet kommer fra. Hans historie med den danske repræsentationsgymnastik begyndte længe før det første Verdenshold blev sendt ud i verden, og hans engagement fortsatte helt frem til det sidste.

Claus Bo Andreasen var selv gymnast på Erik Flensted-Jensens Danish Gym Team og rejste med holdet i både 1974-75 og 1976-77. Helt usædvanligt var han således med på to af Flensted-Jensens hold, og det blev begyndelsen på et nært forhold til Erik Flensted-Jensen.

Da Flensted-Jensen døde, var Claus Bo Andreasen blandt en lille skare, der overtog hans arkiv. Her var han ikke kun med til at passe på historien, men også med til at føre den videre.

I 1990'erne var Claus Bo Andreasen med i arbejdet omkring opbygningen af det, der skulle blive til DGI Verdensholdet. Gennem mange år var han med i styregruppen og senere blev han rådgiver. Af DGI’s Hovedbestyrelse blev han udpeget som deres forlængede arm ind i DGI Verdensholds-udvalget og blev gennem årene et menneske, man søgte sparring hos.

Claus Bo Andreasen havde med sit kendskab til gymnastikken, organisationerne og ikke mindst mennesker en særlig evne til at se og forbinde hjørner. Når der opstod uenighed eller kompleksitet, var han ikke den, der bankede i bordet. Han dyrkede samtalen, lyttede, stillede spørgsmål og forsøgte at finde en løsning, hvor både gymnasternes bedste og organisationens rammer kunne hænge sammen. Når noget gik i hårdknude, kunne han med humor eller en historie satte tingene i perspektiv, hæve stemningen og finde tilbage til samarbejdet.

Han kunne hjælpe mennesker med at løfte blikket fra den konkrete diskussion og se det fælles tredje, og det gjorde ham til en værdifuld sparringspartner. Gennem årene var han med til at udvælge tæt på alle de gymnaster, der har været på DGI Verdensholdet, og han havde et skarpt blik for både mennesker og muligheder.

Han var optaget af de oplevelser, unge mennesker får gennem idræt, og af hvad de oplevelser kunne betyde resten af livet. At rejse ud i verden, møde nye mennesker, kulturer og komme hjem igen med nye perspektiver. Men også at opdage værdien af det danske foreningsliv – og måske selv få lyst til at give noget videre.

DGI Verdensholdet skulle ikke bare vise dansk gymnastik til verden. Det skulle også give de unge mennesker på holdet oplevelser og dannelse, som de kunne tage med sig hjem.

Selvom organisationen DGI såvel som DGI Verdensholdet voksede, formåede Claus Bo Andreasen gennem flid, pli og fingeren på pulsen at holde sig relevant og bidrage til den dybeste inderkreds helt frem til sin bortgang. Alt sammen vel og mærke frivilligt og ved siden af sit almindelige arbejde.

Gennem et langt og alsidigt arbejdsliv bevægede han sig vidt omkring. Claus Bo Andreasen nåede blandt andet at være fysioterapeut, have egen klinik, arbejde med eliteidrætsudøvere, være direktør og arrangementsleder og siden forstander for Viborg Idrætshøjskole. Overalt var han optaget af at få ting til at fungere - og af at få mennesker til at lykkes.

En af de helt store organisatoriske opgaver kom i 1998 som landsstævneleder i Silkeborg. Med 45.000 deltagere og op mod 80.000 gæster var det det største Landsstævne, Danmark til dato havde oplevet. At gennemføre et arrangement af den størrelse krævede overblik, ledelse og en evne til at holde mange tråde samlet.

Her var han, forud for sin tid, med til at tænke over, hvordan Landsstævnet kunne blive mere bæredygtigt. Blandt andet blev der plantet en landsstævneskov for at kompensere for en del af CO₂-udledningen ligesom tallerkner lavet af kartoffelstivelse blev afprøvet. Tallerknerne fungerede. I hvert fald indtil sovsen blev hældt på.

Engagementet i idræt, dannelse og fællesskab førte ham til Viborg Idrætshøjskole, hvor han gennem 17 år var forstander. Her satte han et stort aftryk.

Claus Bo Andreasen vil blive husket for sin usædvanlige vedholdenhed, hans løsningsorienterede tilgang og en stærk tro på, at man kommer længst ved at få mennesker til at arbejde sammen.

Han beskrives som fantastisk behagelig, hjælpsom, respektfuld og omsorgsfuld. Som en person, der var god til at lytte og tale med mennesker på tværs af forskellige ståsteder. Han kunne være humoristisk og optræde på slap line, men han havde også alvoren og menneskekendskabet, når situationen krævede det.

Selvom han spillede en uvurderlig rolle, havde Claus Bo Andreasen ikke behov for selv at stå i centrum. Han lod udførelsen tale.

Det vil blive et savn ikke at kunne tjekke ind hos ham, kunne høre, hvad der rører sig, få hans perspektiv på en vanskelig situation eller høre en historie, der får noget til at falde på plads.

Gennem mange år mødtes Claus Bo Andreasen med en kreds af andre markante gymnastikfolk, med hvem han delte en fælles historie og tro på, hvor gymnastikken kunne bevæge sig hen. De var ringe i dansk gymnastik, der sluttede sammen og kunne drive noget fremad.

Claus Bo Andreasens betydning kan ikke gøres op i antallet af poster, udvalg eller arrangementer, han var en del af, men skal findes i mennesker og relationer. I de samtaler, hvor han skabte forståelse. I de beslutninger, hvor han fik forskellige hensyn til at mødes. I de gymnaster, der fik muligheden for at rejse ud og få oplevelser for livet. Og i de fællesskaber, som blev stærkere af, at han var med.

Så sent som for to år siden, da en kreds af tidligere Flensted-Jensen-gymnaster samledes i forbindelse med et 50-års jubilæum, var han fortsat lynende skarp. Han kunne fortælle om arbejdet sammen med Erik Flensted-Jensen og bidrage med historier og detaljer, som andre ikke kendte.

Han vil blive husket for at have været med hele vejen. Fra Flensted-Jensens Danish Gym Team, over opbygningen af DGI Verdensholdet og de første år med holdet, gennem utallige udvalg og beslutninger og frem til rollen som rådgiver.

Han har været en vigtig del af DGI Verdensholdets historie. En person, som har været med til at skabe sammenhæng, når tingene blev komplekse, og som gennem sit store engagement har været med til at give andre mennesker muligheder for at opleve, udvikle sig og bidrage.

Vi har mistet en stor skikkelse i dansk gymnastik, men også et stort og ordentligt menneske, som betød meget for rigtig mange, og som gennem et langt liv gav en stor del af sig selv til gymnastikken, foreningslivet og de mennesker, der var en del af det.

Han indskriver sig i DGI Verdensholdets historie og vil blive stærkt savnet.

Æret være Claus Bo Andreasens minde.

DEN NYE GYMNASTIKSÆSON ER LIGE OM HJØRNET!Vi glæder os helt vildt til en ny sæson fyldt med spring, rytme, leg og masser...
29/08/2026

DEN NYE GYMNASTIKSÆSON ER LIGE OM HJØRNET!

Vi glæder os helt vildt til en ny sæson fyldt med spring, rytme, leg og masser af bevægelsesglæde 🤸‍♀️

Vi har hold for børn og unge i alle aldre og træner i flere forskellige haller rundt omkring i Valby-området, så der er gode muligheder for at finde et hold tæt på jer. Lige om lidt åbner vi for satellithold på kirsebærhaven skole og ellebjerg skole, som kun træner halvårligt

Vi glæder os også til at vi i løbet af de næste måneder starter skolesamarbejder på flere skoler i Valby 💙

Tilmeldingen er åben så s**t forbi vores hjemmeside og kig på alle vores hold og aktiviteter 👀 De hjemvendte og Valby Dans, Ny hold, KBH ynglinge kommer op i næste uge. Ligesom vi arbejder hårdt på at Rytme United også etableres.

Vi glæder os til at se en masse gymnastikglade børn, unge, voksne og familier til den kommende sæson!

Der tilbydes i et samarbejde med Københavns Kommune økonomisk støtte og sociale fripladser gennem Fritidsguiderne, således at vi i Valby IF-Gymnastik tager ansvar for at hjælpe børn, unge og familier i udsatte positioner.

Har i brug for dette - så skriv til [email protected]

👉 Find dit hold på vores hjemmeside.

Link til mere info: https://www.valbyif.dk/class/

Skriv jer endeligt op på ventelisten - vi arbejder hele tiden på at oprette flere hold 🙌

Nu har vi de fleste hold oppe, ude og klar 🙌🤸‍♂️ For gymnaster tilmeldt VIF-supportere gruppe A, er tilmeldingen åben.🤸‍...
25/08/2026

Nu har vi de fleste hold oppe, ude og klar 🙌

🤸‍♂️ For gymnaster tilmeldt VIF-supportere gruppe A, er tilmeldingen åben.

🤸‍♀ For gymnaster tilmeldt VIF-supportere gruppe B, åbner tilmeldingen i morgen, onsdag d. 26. august kl. 16:00.

🤸‍♂ For gymnaster tilmeldt VIF-supportere gruppe C, åbner tilmeldingen også i morgen, onsdag d. 26. august kl. 20:00.

🤸‍♂ Og torsdag d. 27. august er tilmeldingen åben for alle kl. 20:00.

24/08/2026
Skriv endelig til os på kontakt@valbyif.dk, så hjælper vi med det der passer netop til dig 🫵
16/08/2026

Skriv endelig til os på [email protected], så hjælper vi med det der passer netop til dig 🫵

Adresse

Valby

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Valby IF - Gymnastik sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Valby IF - Gymnastik:

Genveje

Del