29/05/2026
Vibrog Lystfiskerforening bygger 100 meter broer.
8 Old Boys'ere byggede igår 21 nye broer til udlægning over grøfter og bække.
Det blev til ca 100 meter broer, 600 trin skruet på med 1400 skruer, og det hele lagt pænt på plads på vores lager ved Sparkær.
Det var et hårdt job - og rigtig, rigtig varmt - så det var nogle trætte pensionister, der sluttede dagen med en øl eller vand.
Tak for indsatsen.
Jørgen
27/04/2026
En flot majspringer fra april !
Gert besøgte vores fiskevand i Simested å den 23. april.
Vejret var flot med fuld sol, lavvande i åen og klart vand, så der var mest udsigt til en fin tur i forårssolen.
MEN - lige pludselig sad den der - den vi allesammen leder efter.
Spejlblank, tyk, 74 cm lang og 4,9 kg på vægten.
Se mere på Gerts egen facebookside: havørred i åen midtjylland
14/04/2026
Fra en øde ø i Stillehavet ?????
Nej - overhovedet ikke. Vi var ude for at se efter gode steder at lægge gydegrus ud, og så fandt vi disse skønne hytter ved Kølsen. Eller måske er det lokale kæmper, der er sunket ned i mosen!
10/04/2026
Skarver ved Virksund
Viborg Lystrfiskerforening har fået tilladelse til at regulere skarver ved sluserne ved Virksund, hvor alle smolt fra Simested å, Skals å, Fiskbæk å og Jordbro å skal igennem,
Vi må regulere fem om dagen, og det var hurtig klaret.......
04/03/2026
Alle både er på vandet.
Vi har idag lagt de to både tilbage i Viborg Nørresø. Motorerne har været til sevice, så de skulle være helt klar til sæsonen.
Husk lige, at vi kun må bruge ASPEN benzin på motorerne. Den i den blå dunk - altså uden olie.
Begge både på Hald sø er i vandet og klar.
Du kan lige nå en tur efter gedderne inden fredingen den 15. marts.
Vi glæder os til at se dine fangster på fangstrapporten
01/03/2026
Nye broer ved Jordbro å
Vagn skulle have ny udestue, og der blev nogle materialer i overskud.
Af dem byggede Vagn og Kristian nogle broer, som nu ligger mellem Stoholm by og dambruget.
Godt initiativ
02/02/2026
Godt vi fik vore både op af Viborg Nørresø. Nogle nåede det åbenbart ikke...
Husk foredrag den 3. og den 19. februar
28/01/2026
Vi har to gode foredrag på programmet. De er gratis, der er ikke tilmelding og de er åbne for alle - også ikke-medlemmer.
Den 3. februar om fisk og fiskeri på Hald sø. Henrik Baktoft fra DTU Aqua fortæller om fiskenes adfærd, og Johannes fortæller, hvordan man fanger de store gedder.
Den 19. februar om havørredernes liv, fortalt gennem aflæsning af 10.000 skælprøver fra Limfjorden og dens åer. Jens Ole Frier afslører, hvad skællene gemte af vigtige oplysninger.
Se mere på hjemmesiden www.vibfisk.dk
17/12/2025
Vore påhængsmotorer er nu toptrimmet og vi går over til udelukkende at køre på ASPEN BENZIN.
Vi har haft alle tre motorer på værksted til en meget tiltrængt gang service.
De har fået ny olie, ny gearolie, nye vandpumper, nye tændrør, karburatorerne renset, benzinforsyningen renset og mange andre ting. Nu er de i topform.
Den ene er retur på båden på Viborgsøerne, så den er klar til at jagte gedder.
Bådmekanikeren anbefalede, at vi udelukkende kører med ASPEN BENZIN eller en tilsvarende ALKYLAT BENZIN, så ville motorerne gå bedre, og de ville være lettere at starte.
Lystfiskerforeningen følger disse anvisninger og KRÆVER, at der udelukende bruges den slags benzin på vore både. Det købes i 5 liter dunke i ethvert byggemarked og koster omkring 200 kr for 5 liter. Husk at bruge den i blå dunke - den er uden olie og beregnet til 4-takts motorer som vore udmærkede YAMAHA motorer.