27/09/2026
Hyrox Oslo er i hus. 1:13:50, og det er jeg faktisk stolt af, for det var langtfra en lige vej derhen.
De første to løb føltes stærke. Vi lå solidt fremme, og alt pegede i den rigtige retning.
Så kom fibersprængningen i soleus, og resten af løbet blev en anden kamp end den jeg havde forberedt mig på.
Ikke et spørgsmål om fart længere. Et spørgsmål om at blive ved.
Vi tabte nok omkring halvandet minut per omgang på løbet efter skaden. Det kan mærkes i tiden.
Men stationerne holdt. Vi kørte solidt igennem hele vejen, og fik faktisk en 1. plads på burpees.
Som fysioterapeut ved jeg præcis hvad en fibersprængning betyder for kroppen. Som konkurrent valgte jeg alligevel at gennemføre. Det er een samme afvejning jeg normalt kun rådgiver om. I dag var det min egen tur.
1:13:50. Ikke tallet jeg havde regnet med, men et jeg står inde for.