BK Union

BK Union Boldklubben Union er en fodboldklub fra Københavns Nordvestkvarter hvor der er plads til alle.

BK Union inviterer til reception ❤️⚽Vi hylder Frank Hammerum, Bo Sten Hansen og Gert Gade for deres mangeårige indsats f...
14/08/2026

BK Union inviterer til reception ❤️⚽

Vi hylder Frank Hammerum, Bo Sten Hansen og Gert Gade for deres mangeårige indsats for klubben.

📅 21. august
🕔 Kl. 17.00
📍 Genforeningspladsen

Vi håber at se mange til en hyggelig fejring ❤️

En stor spiller takker af. En af de allerbedste Unionspillere i de seneste 10 år har spillet sin sidste kamp for Union. ...
24/07/2026

En stor spiller takker af.

En af de allerbedste Unionspillere i de seneste 10 år har spillet sin sidste kamp for Union. Jeppe Brædder Madsen er flyttet hjem til Fyn med sin familie og har derfor takket af efter at have spillet 10 år i Union. Jeppe har i foråret kun trænet med 1. senior, da han igen har været ramt af en slem skade, som de seneste år desværre har været plaget af.

Jeppe er en utrolig elegant fodboldspiller, der kan lægge sit spil op på et utroligt højt niveau, hvor det er en fornøjelse at følge ham. Hans store fodboldintelligens gør også, at han er en universalspiller, der kan dække alle pladser. Oftest har han dog spillet på siden, hvor han har kunne bruge sin gode teknik til at udfordre og drive spillet fremad.

Jeppe har også været kendt for kompromisløst at insistere på at udføre Panenka-straffespark - en enkelt gang var der vist også en keeper, der havde læst på den lektie.

Jeppe har været en nøglespiller i, at Union i de forgangne 10 år har haft nogle af de historisk bedste sæsoner på banen. Men foruden at være en kæmpe profil på banen, vil han også blive husket for at være en sand gentleman på og udenfor banen, som har været en fremragende repræsentant for Union.

Vi takker Jeppe for hans tid og oplevelserne i Union. Held og lykke i det fynske og vi glæder os til at du kommer på besøg.

En legende er gået bortDet er med stor sorg, at BK Union kan fortælle, at Henrik Danielsen er gået bort lørdag morgen ef...
28/06/2026

En legende er gået bort

Det er med stor sorg, at BK Union kan fortælle, at Henrik Danielsen er gået bort lørdag morgen efter længere tids sygdom. Henrik blev 78 år.

Det er ikke for lidt at sige, at Henrik viede hele sit liv til Union, lige siden han som 8-10 årig "lagkagespiller" (det hed det engang), begyndte at spille i Union.

Henrik havde et stort organisationstalent og allerede som 24 årig blev han første gang valgt som formand i Union fra 1972 til 1976. Herefter bestred han flere poster, bl.a. kasserer og næstformand og hver gang klubben var i knibe, trådte han til og blev igen formand, 1986 til 1988 og igen fra 1994 til 1995 og i 2004.

Han fortsatte herefter som kasserer i Svend Boldts Mindefond og senere også som formand i Unions Venner, fra sidst i 1990erne og stoppede først som formand for Unions Venner i 2022.

ÆRE VÆRE HANS MINDE

Er det dig? Eller kender du den rette?
22/06/2026

Er det dig? Eller kender du den rette?

20/06/2026

Ny bestyrelse i Boldklubben Union

På en ekstraordinær generalforsamling onsdag d. 17.6 blev der valgt ny formand og bestyrelsesmedlemmer:

- Ny formand: Mia Isidor Andersen
- Ny kasserer: Michael Preuss
- Ny ungdomsformand: Mads Lindboe
- Ny marketingsansvarlig: Alexander Back
- Ny suppleant for Kasserer: Nicklas Folke Rasmussen
- Ny suppleant for marketingsansvarlig: Gustav Tuemand
- Ny suppleant for seniorformand: Christoffer Sand Christensen

De nyvalgte udgør nu bestyrelsen sammen med seniorformand Mads Andersen og klubhusansvarlig Peter Holm.

Valget af ny bestyrelse er samtidig farvel til en epoke med Bo Sten Hansen som formand i 22 år og Gert Gade i lige så mange år som kasserer. Samtidig takker Frank Hammerum af efter en livstid i bestyrelsen.

Boldklubben Union har meget at takke dem for og det vil også blive markeret senere på året.

Vi har ventet længe, men det har været ventetiden værd!I denne uge blev den nye korkbane på Genforeningspladsen åbnet og...
18/06/2026

Vi har ventet længe, men det har været ventetiden værd!

I denne uge blev den nye korkbane på Genforeningspladsen åbnet og Unionspillere i alle aldre har allerede taget den i brug.

Nu skal banen lige sættes sig og så kan banen ikke længere bruges som undskyldning fra efterårssæsonen!

I forbindelse med gårsdagens træning for 1. senior blev titlen som Årets spiller uddelt. Den store ære tilfaldt meget fo...
17/06/2026

I forbindelse med gårsdagens træning for 1. senior blev titlen som Årets spiller uddelt. Den store ære tilfaldt meget fortjent Thomas Hanley. Trænerteamet uddyber her, hvorfor at det netop skulle være Thomas, der blev årets spiller:

"Thomas eller “tommi”, er i år blevet kåret som åretsspiller.

Thomas er truppens yngste spiller på kun 17 år. Han har været en del af holdet, siden han fyldte 16 år.

Thomas har trods sin unge alder spillet rigtig mange kampe for os i år. Han er en dygtig spiller i duellerne, og har udviklet sig meget gennem sæsonen. Han er en ydmyg ung knægt, som går til opgaverne han bliver stillet, med en utrolig ro. Vi er sikre på, at hvis vi kan holde på Thomas i den kommende sæson, så vil han kun udvikle sig endnu mere.

Meget fortjent og kæmpe stort tillykke til Thomas."

En Unionlegende takker afUffe Troensegaard spiller lørdag sin sidste kamp i Uniontrøjen, når Københavnsserieholdet afslu...
10/06/2026

En Unionlegende takker af

Uffe Troensegaard spiller lørdag sin sidste kamp i Uniontrøjen, når Københavnsserieholdet afslutter sæsonen kl. 12.00 i Valby Idrætspark mod Vigerslev. Det er en sand Union kæmpe, der takker af med sin kamp nummer 210 for klubben. Han debuterede i en 2. holdskamp d. 30.8 2014 mod HB i Fælledparken og det er nok den eneste 2. holdskamp, som han har spillet for Union. Allerede ugen efter spillede han nemlig sin første kamp for 1. holdet på Genforeningspladsen mod FB.

Uffe er - hvis ikke den bedste – så en af bedste fodboldspillere, der nogensinde har optrådt i Uniontrøjen. Han har henrykket Genforeningspladsen og frustreret mange modstandere med hans driblinger og har scoret et hav af mål for klubben.

I Union har vi været lykkelige for, at han valgte at spille i den røde trøje og mange andre har også lagt mærke til hans talenter, hvilket betød, at andre klubber år efter år hev i ham for at lokke ham væk fra Union. Men Uffe har altid været loyal mod Union og hans tid i klubben har kun været afbrudt af en afstikker til Århus, hvor han naturligvis spillede divisionsfodbold i Århus Fremad.

Uffe er en del af den klan fra Fyn (særligt Svendborg), der i mange år har været en vigtig del af 1. senior og Uffe har også været med til at lokke andre dygtige spillere til klubben, således har også hans brødre Fritz og Ingolf spillet for Union.

Uffe har sat et kæmpe aftryk på banen, men i lige så høj grad udenfor banen, hvor han har været et af samlingspunkterne i omklædningsrummet og har været med til at skabe et stærkt sammenhold, der gør, at Union har kunne konkurrere både i Danmarksserien og Københavnsserien.

Vi håber selvfølgelig, at Uffe en dag igen optræder i Uniontrøjen, men det bliver dog ikke i de kommende år, da han med familien rejser til Tunis i Tunesien, hvor han skal være udsendt for Udenrigsministeriet.

Vi ønsker Uffe og familien alt det bedste på deres Afrika eventyr. Og glæder os til at se dig i klubben igen, hvor du altid er velkommen.

Der er mange minder med Uffe i Uniontrøjen, så del gerne de bedste i kommentarerne. Hvad har f.eks. været hans bedste mål?

Sommerpausen er på vej, og sæsonen går så småt på hæld.En sæson der udover en vigtig tilgang af spillere, har budt på li...
06/06/2026

Sommerpausen er på vej, og sæsonen går så småt på hæld.
En sæson der udover en vigtig tilgang af spillere, har budt på lidt af hvert for vores 1. hold.
Uanset de udfordringer der har været på og udenfor banen, og med resultater der er gået lidt op og ned, så har én ting dog været konstant: den vilde opbakning vi har fået fra vores trofaste hovedsponsor Flere fugle.
Vi har været og er enormt stolte af at bære NV’s Fugle på brystet, og vi er så taknemlige for, at netop de valgte at være en del af vores jubilæumstrøje, da vi skulle fejre klubbens 125 års eksistens.
Udover at have være med til at give os et solidt aftryk på landkortet som en lokal forankret græsrodsklub, har det ikke blot skabt et godt samarbejde, men også et venskab, og det er intet mindre end fantastisk.

Tusind tak for støtten

05/06/2026

Det er med stor sorg, vi kan meddele at vores tidligere medlem Mogens Dalholdt er død. Mogens sov stille ind omgivet af familien igår nat. Mogens var tidligere medlem både af Boldklubben Union samt af Union Venner.

Mogens bisættes fra Anna Kirken, Bjelkes Alle 19-21, på Nørrebro, den 15. juni 2026 kl. 12.00.

Adresse

København Nv

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når BK Union sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til BK Union:

Genveje

Del